Tirsdag aften tilbragte jeg i Bibliotekssalen sammen med min søster og cirka 120 andre mennesker. Foredragsholderen var Carsten Sommerskov.

Jeg har hørt ham før og gik dengang fra foredraget med et smil på læben, og min søster har brugt ham til et internt kursus på sin arbejdsplads. Så vi vidste, hvad der ventede. Og dog.

For det viste sig at Carsten havde en gave med til mig fra sin kone Anne. Sidst jeg hørte ham, havde Anne medsendt de mest fantastiske chilier samt hasselnøddekaffe. Parret bor i Californien, og Anne kender min passion for chilier – og hasselnøddekaffe 🙂

Men denne gang havde hun været endnu mere opfindsom. Hun havde husket, at jeg engang bitchede på Facebook over, at man ikke kan få Julia Childs bøger her i Danmark – og at de er dyre at bestille hjem fra USA.

Så i den hvide papirspose var to Julia Child-bøger. Lykke-chok!

Og hvem er så Julia Child? Jo hun er vel nærmest amerikanernes svar på englændernes Elizabeth David – bortset fra at Child var tosset med Frankrig, mens David mest elskede Italien.

Du har heller aldrig hørt om Elizabeth David? Okay – jamen så er Julia Child (og Elizabeth David) vel sådan lidt en kombination af Frk. Jensen (fra Frk. Jensens kogebog), Kirsten Hüttemeier (kogebogsforfatter, brevkasseredaktør og med til at introducere tv-køkkenet i Danmark) samt Camilla Plum (en af de første til at forklare danskerne om eksotisk mad, så de kunne forstå det).

Efterkrigstidens Paris

Julia Child flyttede i en alder af 36 med sin mand Paul til Paris (i 1948), hvor han havde fået arbejde som diplomat på den amerikanske ambassade. Parret havde ingen børn, og Julia kedede sig, så hun meldte sig til den berømte franske kokkeskole, Le Cordon Bleu. Senere blev hun medlem af en kvinde-madklub, Cercle de Gourmettes, hvor hun mødte Simone Beck og Louise Bertholle. De to var ved at skrive en kogebog om fransk mad – henvendt til amerikanere. I 1951 begyndte Child, Bertholle og Beck at undervise amerikanske kvinder i fransk madlavning hjemme i Julia Childs private køkken. De kaldte deres kokke-skole for L’ecole des trois gourmandes – De tre Madelskeres Skole.

Gennem de næste ti år flyttede Paul og Julia rundt i Europa, men i starten af 1960’erne vendte de tilbage til USA og Massachusetts, hvor Child mødtes med Beck og Bertholle igen og gjorde deres kogebog færdig. Den 726 sider tykke “Mastering the Art of French Cooking” blev omgående en kæmpe succes  – ikke mindst på grund af at Kennedyerne i Det Hvide Hus havde fået sig en fransk kok, så amerikanerne var var nysgerrige med hensyn til den franske madstil. Julia skrev også adskillige madartikler og en fast madklumme i The Boston Globe.

I 1963 stod hun i tv-køkkenet for første gang. Hendes i alt 134 tv-shows med titlen “The French Chef” kom til at ændre amerikanernes måde at lave mad på. Hun fortsatte med at lave forskellige mad-programmer til op midt i 1980erne.

Julia Child døde få dage før sin 92 års fødselsdag. Den sidste sætning i hendes sidste bog, “My life in France” (udkom i 2006 efter hendes død) var (frit oversat) “når jeg tænker tilbage på den tid, minder det mig om, at bordets glæder og livets glæder er uendelige – toujours bon appétit!” Smukt ikke?

Mine to nye bøger

Den ene af de to bøger, som Anne gav mig, er netop “The French Cookbook” med opskrifterne fra de 119 af de 134 shows (de første afsnit blev aldrig gemt for eftertiden – båndene blev slettet) – bogen udkom i 1963, og denne her udgave er så et genoptryk fra 1998, men ellers helt original. Den anden bog er meget mere moderne i sit udtryk – både i teksten og i layoutet. Den hedder “Julia’s Kitchen Wisdom” og er hendes næstsidste bog fra år 2000. Det er en samling gode råd og praktiske opskrifter, samlet gennem et helt liv med madlavning.

Da jeg alligevel stod og skulle koge fond på et kyllingeskrog, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve Julia Childs opskrift. Men jeg skal nok få prøvet noget lidt mere spændende senere 🙂

Let kyllingefond

1 kyllinge- eller hønseskrog med noget kød på

gerne hals, kråse, hjerte – men IKKE lever

et stykke selleri (et kvart lille selleri)

2 store gulerødder

to løg

en gazepose med 8 persillestængler, 1 laurbærblad, 1 tsk tørret timian, 4 nellikker og gerne lidt porretop.

Kom kyllingeskroget i en stor gryde. Skræl og grovhak gulerødderne, skær de pillede løg i store stykker. Skær “skrællen” af selleristykket med en skarp kniv og skær stykket i store tern. Kom selleri, gulerod og løg ned til skroget.

Bind gazeposen med urter og krydderier og kom den i gryden.

Dæk med vand. Jeg brugte cirka 2,5 liter vand.

Læg låget på, kog op, let på låget, så dampen kan komme ud, og lad det simre i halvanden time.

Nu synes Julia så, at man skal skumme fonden. Det synes jeg ikke.

Jeg synes, man skal tage skroget op, pille det kogte kød af og gemme det til for eksempel høns i tarteletter. Frys det.

Smid skroget ud.

Si suppen, så alle grøntsagerne ender i sien. Smid dem ud.

Kog nu suppen ind, så suppen får mere smag. Jeg endte med cirka 1,25 liter, altså det halve af udgangspunktet.

Sæt suppe/bouillonen i køleskabet. Når den er helt kølet af, vil fedtet være stivnet på overfladen og kan let fjernes. Voila!

Brug bouillonen eller frys den til senere. Den er smaddergod at have – enten til suppe eller som base til en sovs.

Note: Mængdeangivelserne er mine. Julia Child tænkte ikke meget på dem, der ikke kan lave mad. Hendes kogebøger er skrevet henvendt til amerikanske husmødre, der måske ikke lige mestrer de franske teknikker, men som ellers er helt hjemme i et køkken. Derfor er mange af hendes opskrifter uden helt nøjagtige anvisninger på fremgangsmåden og nogle – som her – er uden mængdeangivelser. Sådan noget ved man da bare 🙂

(metoden er fra “Julia’s Kitchen Wisdom”/Julia Child, Random House, 2000)