Jeg har indenfor den sidste måneds tid fået adskillige spændende kogebøger. Tre har jeg fået af veninder som gave, to har jeg købt selv, og tre har jeg fået til omtale fra forlagene – blandt andet den, som nedenstående opskrift er fra.

Jeg skal nok komme rundt til at få testet en eller flere opskrifter fra dem alle – sådan med tiden 🙂

Orangekyllingen kommer fra bogen “Vinpusheren – kogebog, vinoplevelser og rejsetips” af Michael Poulsen. Den skrev jeg om i Holstebro Onsdag i denne uge – læs her.

Det er en rigtig dejlig bog – med gode madopskrifter, forslag til matchende vine, skønne fotos af mad, vin og vinområder, samt tips til og beskrivelser af rejser til europæiske vinoplevelser. Og en sviptur til New York.

Forlaget havde medsendt et enkelt foto fra bogen, et særdeles velvalgt ét her i efterårsregnen, nemlig et foto af den skønneste, farverige gryderet med kylling. Og det billede faldt jeg så meget for, at jeg besluttede mig til at det skulle være min første test af bogens opskrifter, hvoraf de fleste er til at klare for en almindelig nogenlunde ferm amatørkok. Der er dog også et par stykke, jeg ikke ville kaste mig ud i – men heldigvis hjælper forfatteren med vurderingerne; Han har nemlig ratet alle opskrifter med 1 til 5 “prikker”, alt efter rettens sværhedsgrad.

Orangekylling har kun to prikker og er slet ikke svær.

Alligevel havde jeg en smule begyndervanskeligheder med den.

Da jeg stod der i lørdags og ville skrive en indkøbsliste, undrede det mig nemlig, at “Orangekyllingen” slet ikke indeholdt appelsin. Altså, det kunne jo være fordi, det var farven orange, forfatteren havde opkaldt retten efter, for der var både safran og gulerødder på ingredienslisten. Men ved siden af opskriften, i klummen med vinforslag, stod der, at “appelsin, safran og kanel spiller op til vinens næse”. Hvilken appelsin?

Nå, jeg skrev til forlaget og spurgte, om der mon var smuttet en appelsin? – og købte noget andet til lørdag aften.

Tirsdag fik jeg svar. Jo, minsandten – der skulle have været revet appelsinskal i retten, men det var på mystisk vis faldet ud. Michael Poulsen forsikrede dog, at retten også smagte ganske glimrende uden.

Og til hans og forlagets forsvar kan jeg så tilføje, at jeg har skrevet om kogebøger i 20 år, og det er hverken den første eller den sidste kogebog, der er faldet noget ud af. Der er så mange steder i processen, hvor det kan gå galt, og når man én gang har læst korrektur på sine ting, ved man godt, hvad der skal stå, og så bliver man “sneblind” overfor eventuelle fejl og mangler.

Og “Vinpusheren” er bestemt et køb værd – med eller uden appelsinskal.

Det er retten også. Den dufter helt formidabelt af Nordafrika. Marokko og Algeriet især, men også Tunesien, gør i kombinationen af mandler, safran, appelsin og kanel. Det er ren 1001 nat, det man tager ud af ovnen!

Orangekylling

(4 personer)

1 god kylling eller unghane

salt og peber

olivenolie

2 store løg i både

3-4 store gulerødder i skiver

2 tsk rosenpaprika

1 rød chili i skiver

3 fed hvidløg knust

2 stang kanel

revet skal af 1-2 appelsiner

2,5 dl hønsebouillon

2 spsk flydende honning

100 gram ristede mandler

1 håndfuld frisk mynte

Parter kyllingen i overlår, underlår, vinger og bryster, skær brysterne i to stykker.

Krydr kyllingestykkerne med salt og peber og brun dem i olivenolie i en ovnfast gryde. Tag kyllingestykkerne op og brun løg og gulerødder i tre-fire minutter i gryden.

Tilsæt paprika, chili og hvidløg, tilsæt herefter safran, kanel og hønsebouillon og kog op. Kom den revne appelsinskal i. Smag til med salt og peber. Læg kyllingestykkerne, undtagen brysterne, oven på grøntsagerne og bouillonen. Dæk med folie og stil gryden i ovnen ved 160 grader.

Læg brysterne i gryden efter en 1 time og dryp honningen ud over kyllingen. Sæt i ovnen igen uden folie i 30 minutter.

Anret kyllingen på et varmt fad eller i gryden, og drys med de ristede mandler (rist dem på en varm, tør pande – pas på de ikke bliver sorte) og mynte.

Serveres med couscous, bulgursalat eller kogte ris.

Note 1: Jeg har aldrig lært at partere en kylling. Jeg gør det bare. Og det er altså ikke svært. Jeg skærer først vinger og underlår af (man kan høre benet knase inden i – bare skær igennem ved et led, det er nemmest), så skærer jeg to pæne, meget store brystfiletter (man kan føle brystbenene med fingrene – men pas på ikke at skære dig i fingrene) – og resten lader jeg faktisk sidde tilbage på skroget. Det gør jeg, fordi jeg så koger en kyllingefond på skroget (se opskrift andetsteds her på bloggen), og piller alle kyllingerester af skroget bagefter, inden jeg smider skroget ud. De kogte kyllerester fryser jeg – og bruger dem så senere til f.eks. høns i asparges i tarteletter. Jeg fryser også fonen.

Note 2: Jeg køber en god, stor fersk Graasten-kylling hos Slagter Bertelsen. I virkeligheden kunne det være en hvilken som helst anden god, ordentlig opdrættet kylling – bare ikke en superbillig én fra supermarkedet. Den koster godt nok mindst 60 kroner, men i denne her var der til to afteners orangekylling (jeg lavede kun halv portion), jeg havde taget kød fra til endnu en kyllingeopskrift senere, jeg kogte fond til suppe, og jeg har kødrester til tarteletter. Det er altså fem måltider af én kylling. Tro mig, det kan betale sig at købe kvalitet.

Note 3: Jeg havde ikke en ovnfast gryde, der var stor nok. Så jeg lavede det hele i en almindelig gryde – og hældte det så i et ildfast fad, inden det skulle i ovnen.

Note 4: Jeg ved ikke, hvor meget revet appelsinskal, der egentlig skal i retten. Men jeg havde halvanden appelsin, så det blev til fintrevet skal fra dem – og saften fra den halve appelsin.

Note 5: Jeg havde ikke couscous, som jeg ellers rigtigt godt kan lide, og som jeg tror vil være det bedste valg til retten. Første aften spiste jeg ris til. Da jeg varmede resterne op næste aften, kogte jeg bulgur til. Det var bedre end risen, synes jeg.

(opskriften er fra “Vinpusheren – kogebog, vinoplevelser og rejsetips”/Michael Poulsen, Lindhardt og Ringhof, 2013)