I aftes, da Kommunalvalget 2013 blev afviklet og rullede over tv-skærmen, computer-skærmene og i æteren, tænkte jeg, at jeg ville lave noget nemt, så jeg kunne følge med ret hurtigt.

Men det blev ved tanken. Retten VAR godt nok nem, men jeg gik og smølede med det, blev forsinket, fik ringet sent til min far – og inden jeg fik set mig om, var klokken blevet 21, og jeg havde meget lidt lyst til at høre, hvordan det gik med valget på Lolland, Nordsjælland eller for den sags skyld Vejle. Det eneste, jeg var interesseret i, var det helt lokale kommunalvalg her i byen.

Så jeg så en film – et herligt gensyn med “Den sidste mohikaner” – og da den var færdig, forelå Holstebro-resultatet både på text-tv og jeg kunne også læse mine kollegers live-opdateringer på valgstederne på nettet. Så det var helt fint, og jeg kom ikke alt for sent i seng. Jeg var nemlig på morgenholdet, som skulle gøre valgavisen færdig – og vi mødte tidligt.

Og nej, jeg fik ikke valgflæsk. Jeg kan da godt lide både flæsk og persillesovs, men jeg laver det ikke selv. Spiser det kun, hvis det bliver serveret for mig. I stedet lavede jeg en syrisk ret.

Jeg har været i Syrien én gang i mit liv – og kun i Damaskus. Det var i foråret 2009, altså længe før den grusomme borgerkrig brød ud. Jeg var desværre kun i Damaskus – ville gerne have set mere af landet, især Aleppo – men den syntes jeg til gengæld også vældig godt om. En smuk by, især den indre, ældgamle del, hvor man rigtigt kunne føle historiens vingesus. Folk var venlige og hjælpsomme, om end (forståeligt nok) lidt reserverede, og maden var fremragende.

Vi boede på et af de smukkeste hoteller, jeg nogensinde har boet på – Beit Zaman, der engang var en velhavende families private bolig, men nu var omdannet til hotel med indre gårde med springvand. Og vi besøgte Det Danske Institut – beliggende i et hus, hvis ældste dele daterer tilbage til det 15. århundrede. Instituttet blev i 1998 etableret som selvejende institution og Danmark har ret til at bruge det i 50 år. Men der er nok næppe nogen, der søger om studieophold der nu.

Krydret kylling med mandler og pinjekerner

(4 personer)

1 kylling

1 løg i både

1 gulerod delt i 4-5 stykker

4 kardemommekapsler, åbnet i siden med en kniv

1 stk hel kanel

4 nelliker

2 tsk salt

2 dl basmatiris

100 gram mandler, smuttede

100 gram pinjekerner

1-2 spsk smør eller olie

1 arabisk fladbrød

1 spsk hvidløg, finthakket

1 tsk tørret mynte

2 tsk salt

1 tsk friskkværnet peber

0,5 liter yoghurt naturel 3,5 procent

Kog kyllingen i en tykbundet gryde i vand (så det dækker) sammen med løg, gulerod, kardemomme, kanel, nelliker og salt i cirka en time eller til den er gennemkogt. Fjern kyllingen fra gryden og hæld fonden i en skål. Stil begge dele til side til afkøling.

Skyl risene to-tre gange i koldt vand og kog dem møre i cirka 3 dl saltet vand tilsat 1 spsk olie i cirka 20 minutter.

Opvarm lidt smør eller olie på en tykbundet pande og steg mandler og pinjekerner gyldne under omrøring. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og stil dem til side. Skær brødet i tern (cirka 2 x 2 centimeter) og steg det i lidt smør eller olie på panden og stil det til side. Pil kyllingekødet fra benene og stil det til side.

Bland hvidløg, mynte, salt og peber i en skål og bland halvdelen af dette miks med noget af kyllingefonden. Bland den anden halvdel af krydderimikset med yoghurt og stil begge dele til side.

Anbring brødet på et fad, hæld fond/krydderimiks over, spred de kogte ris over brødet og hæld yoghurt/krydderimiks over risene. Fordel kyllingekødet ovenpå, drys med mandler og pinjekerner og server straks.

Note 1: Som den opmærksomme læser vil kunne se på billederne, havde jeg allerede græsk yoghurt 10 procent, og ville ikke også til at købe 3,5 procent yoghurt naturel. Det gik fint med den tykke yoghurt, men den tyndere vil naturligvis flyde bedre og nemmere blandes med risen.

Note 2: Jeg gad ikke smutte mandlerne. Det kan man godt lade være med. De ser bare smukkere ud, når de er smuttede.

Note 3: Jeg havde glemte/gad ikke at købe arabisk fladbrød. Man kan sagtens spise retten uden, men det er lidt synd, for det sprødstegte brød giver et godt sprødt modspil til den bløde ret. Så lad være med at udelade det!

Note 4: Jeg kogte ikke en hel kylling, men bare noget kyllingefilet – det fik 20 minutter.

Note 5: Jeg koger risen i 10 minutter, tager den af varmen og lader den stå i 10 minutter. Så er den klar, løs og lækker.

(opskrift fra “Mellemøstlige køkkener på Nørrebro”/Hanne Holm, Forlaget Klematis, 2010)