Lige som rigtig mange andre danskere starter jeg også hvert nyt år med en mission, der går ud på at tabe mig. Og det er jeg i grunden ret god til.
Jeg er også enormt god til at tage på, så jeg har efterhånden lært nødvendigheden af at sætte hårdt ind i de måneder, der alligevel er årets kedeligste – januar, februar og marts. Det er vist i øvrigt det, man advarer imod – det der med yo-yo-vægten op og ned – men sådan er det altså for mig; jeg svinger fem til syv kilo i løbet af et år.
Risnudelsalat med rejer og thaidressing er sund og fedtfattig mad.
Nej, jeg spiser ikke slankemad. Jeg nægter at spise fedtreducerede klassiske retter, der har været gennem vridemaskinen, og nu laves med skyr, 10 procents ost og skummetmælk. Nå ja, jeg drikker faktisk skummetmælk, men det gør jeg året rundt. Når jeg skal lave mad med mælk, plejer jeg at købe letmælk.
Min opskrift på at komme ned i vægt er at spise SUND mad. Ikke nødvendigvis vildt fedtfattigt, men med det sunde fedt i stedet for det usunde.
Det taber jeg mig ikke af. Men jeg tager heller ikke på. Jeg gør noget godt for min krop og holder vægten.
Det er først når jeg får overtalt mig selv til at begynde at motionere, at jeg taber mig. Jeg begynder under alle omstædigheder at løbe fra først i marts sammen med venner fra Avismaraton, men jeg skal i gang med at løbe senest en måned forinden for at kunne følge med fra starten, som er sølle tre kilometer. Men det er nok, når man ikke har løbet siden sidst i oktober (i år ikke siden midt september!) – og det allerbedste er, hvis jeg også kan tage mig sammen til at gå i motionscenter et par gange om ugen.
I løbet af de næste måneder vil I sikkert læse adskillige klager over, at jeg ikke er kommet i gang endnu, eller at jeg ER kommet i gang, men det går tungt, eller at jeg er i gang og det går en smule bedre og så videre. Det plejer først for alvor at gå godt og med stigende formkurve sådan hen i maj.
De næste cirka fire måneder vil jeg bringe opskrifter her på sund mad – og enkelte “festligere måltider” 🙂 Jeg har en række bøger, som jeg holder af, fordi fokus er på det sunde, ikke på det hysterisk fedtfattige. Dem kommer I, kære bloglæsere, til at høre mere til.
Her som intro er det en af favoritterne, Gordon Ramsays “Spis Sundt”.
Risnudelsalat med rejer og thaidressing
(2-3 personer)
100 gram tynde risnudler
1 skævt sesamolie
200 gram sukkerærter
1 stor, rød peberfrugt
1 stor gul eller orange peberfrugt
2 forårsløg
200 gram pillede, kogte rejer
1 håndfuld korianderblade
1 spsk ristede sorte eller hvide sesamfrø
Dressing:
1 skalotteløg, pillet og skåret i fine tern
2 fed hvidløg, pillede og knuste
1 lille rød chili, uden kerner og finthakket
2-3 spsk limesaft eller mere efter smag
2 spsk fiskesauce
1 spsk lys soja (fås i asiatiske butikker)
2,5 spsk palmesukker (eller puddersukker/farin)
2 spsk ristet sesamolie
Sæt en kedel vand over. Kom risnudlerne i en stor, ildfast skål og hæld det kogende vand over. Sørg for at nudlerne er helt dækkede. Sæk skålen med husholdningsfilm og lad det stå i fem minutter eller til nudlerne er møre, men stadig med bid. Hæld vandet fra og vend dem øjeblikkelig med 1 skævt sesamolie, så de ikke klistrer sammen.
Blancher imens sukkerærterne i en gryde kogende vand i to minutter til de lige er møre, men stadig lysegrønne. Kom dem i en skål med isvand, og afdryp dem så godt. Skær sukkerærterne i 2-3 stykker på skrå.
Halver og fjern kerner fra peberfrugterne og skær dem i lange tynde strimler. Rens forårsløgene og skær dem i tynde skrå strimler.
Dressingen laves ved at komme alle ingredienser i en skål og piske dem let.
Kom rejer, forårsløg, sukkerærter og peberfrugter i en stor skål, og tilsæt de afdryppede nudler, korianderblade og sesamfrø. Hæld dressingen over salaten og bland det godt. Server straks eller stil i køleskabet til det skal spises.
Det er en god ret at tage med til frokost på arbejde. Hvis man vil bruge salaten til madpakken, skal nudlerne køles helt af, inden de blandes med de andre ingredienser.
Note 1: Risnudler er en sjov ting – de smager ikke af meget, men har en spøjs struktur. De er vildt nemme at have med at gøre, og de holder sig om ikke evigt, så dog meget længe i køkkenskabet.
Note 2: Man behøver altså ikke vand med isterninger til sukkerærterne, hvis ellers man har meget koldt vand i hanen. Mit var koldt nok til at jeg kunne spare de isterninger, jeg ikke havde fået lavet 🙂
Note 3: Som man vil kunne se på ingrediensbilledet, havde jeg ikke et skalotteløg, men et almindeligt løg. Det er vanskeligere at skære i små bitte tern, men det går da i nødstilfælde. Løgternene skal være helt bitte små.
(Opskriften er fra “Spis Sundt”/Gordon Ramsay, Lindhardt og Ringhof, 2008)
