Jeg plejer ellers altid at have en bunke opskrifter på forretter liggende, som jeg bare MÅ afprøve, for forretter er mine favoritter. Men forleden kunne jeg simpelt hen bare ikke finde en opskrift, som jeg var sikker på, at min far ville kunne lide…
Det er ikke helt enkelt, for det må ikke være for eksotisk, ikke for stærkt, ikke for tungt…
Det var et helt tilfælde, at jeg faldt over denne makrelpaté i et blad og besluttede, at den skulle det være.
For en hel del år siden inviterede en god ven mig på Le Sommelier i København. Da jeg havde gransket spisekortet, var jeg helt fortvivlet; jeg havde ikke specielt lyst til nogen af hovedretterne, men der var tre-fire forretter, jeg vildt gerne ville prøve. “Jamen, så spiser du da bare forretter,” sagde min ven.
Det havde jeg overhovedet ikke forestillet mig, at man kunne! Ja, det er måske lidt tosset, for man betaler jo, og så kan man selvfølgelig også bestemme – men det var bare aldrig faldet mig ind. Det blev en af de bedste middage nogensinde 🙂 Så vidt jeg husker, fik jeg både østers, gedeost-salat og dampede muslinger!
Jeg synes altså bare, at forretter ER lækrere.
Nå, tilbage til familie-middagen forleden.
Makrelpatéen blev en succes. Ikke bare var den utroligt nem at lave og kunne fremstilles dagen i forvejen – den smagte også godt.
Men umiddelbart synes jeg måske, at den passer endnu bedre som en del af et frokostbord.
Røget makrelpaté med peberrod
250 gram røget makrel uden skind og ben
200 gram flødeost
1 økologisk citron (revet skal og saften)
1-2 spsk revet peberrod
purløg
salt og peber
ristet toastbrød
Kom makrel, flødeost, citronskal- og saft samt peberrod i en blender og purer.
Rør purløg i, smag til med salt og peber.
Stil patéen på køl frem til servering.
I originalopskriften serveres patéen med brødsticks – jeg ristede i stedet toastbrød.
Note 1: 250 gram makrel svarer faktisk mere eller mindre til en hel røget makrel. Den, jeg købte, vejede 352 gram, og jeg fik 248 gram kød ud af den, såeh…
Note 2: Jeg synes godt, patéen kan tage mere end 2 spsk revet peberrod. Men smag og behag…
Note 3: Køb et helt stykke peberrod og riv det selv. Det, man kan købe, som allerede er revet, er ikke værd at spise.
Note 4: Jeg kom til at bruge Philidelphia Light flødeost. Det var en fejl. Den skulle have været i ostekagen (der var desserten), mens den fuldfede skulle i makrelpatéen. Det smagte nu udmærket alligevel, men jeg tror, at patéen havde fået en mere fyldig smag med den rigtige ost 🙂
(Opskriften stammer fra “Mad & Venner” nummer 105, 2013)