To 70’er klassikere, der holder

funky rejecocktail
Det ser lidt kulørt ud på grund af servietten – men dengang vidste jeg jo ikke, at billedet skulle bruges i en blog! I øvrigt er glassene min farmors gamle, gyldne vinglas.

Rejecocktails er for mig sådan noget rigtig 70er-mad. Det var noget, min mor lavede som forret, når hun og far skulle have venner på besøg der i 70erne, hvor jeg var teenager.

Men derefter var rejecocktailen i mange, mange år helt yt. Vi var helt fremme på den anden side af år 2000, før der begyndte at dukke nogle forsøg på nyfortolkninger af den før så populære forret op.

Nedenstående tror jeg var mit første forsøg på rejecocktail i 30 år – den blev serveret for min kortklub i april 2012 og var en stor succes. Jeg var også helt overrasket over, at den gamle klassiker egentlig kunne smage så godt.

Funky rejecocktail med mango og tigerrejer

(4 personer)

16 tigerrejer ude skal, men med hale

1 moden mango

2 hjertesalat

8 grønne asparges 

50 gram bønnespirer

20 basilikumblade

2 spsk jomfruolivenolie

2 lime skåret i halve

salt

Dressing:

1 dl mayonnaise

1 dl cremefraiche 9 procent

1-2 tsk Sriracha-sauce

revet skal af en usprøjtet lime

Kog rejerne i letsaltet vand i cirka to minutter (det skal man naturligvis ikke, hvis man vælger at bruge allerede pillede rejer).

Skræl mangoen og skær frugtkødet fra stenen og skær det i 3 x 1 centimeter strimler.

Snit salaten fint. Bræk den nederste træede ende af aspargesene og kog dem i letsaltet vandt i 4-5 minutter. Lad dem køle af og skær dem i mundrette stykker.

Dressing: Pisk mayonnaisen sammen med cremefraiche og chilisauce. Smag til med lidt revet limeskal og salt.

Vend rejer, mango, bønnespirer, asparges og basilikumblade med olivenolie og smag til med salt.

Kom dressing i bunden af glassene og derpå salat. Kom så den blandede reje/mangoslat ovenpå og server med halve lime.

Note 1: Man kan sagtens bare bruge store, pillede kutterrejer.

Note 2: Jeg aner ikke, hvor man køber Sriracha chilisauce, og hvis du heller ikke gør, kan jeg anbefale Linghams Chilisauce, som jeg købte i Kvickly.

Note 3: Jeg brugte en blanding af hjertesalat og portulak – man kan bruge, hvad man nu synes smager godt.

Note 4: Mangoer smager fantastisk, men den store sten i midten sidder bare godt fast. Der er ikke andet at gøre end at skære kødet fra, så tæt på stenen som muligt, med en skarp kniv. Det er ikke dig, der ikke har taget på det – det er bare en MEGET besværlig frugt. Men den er besværet værd.

Note 5: Man kan jo lave sin egen mayonnaise (jeg har en opskrift her på bloggen, søg på “mayonnaise”) eller man kan købe Hellmanns mayonnaise, der er god til madlavning. Den originale altså – ikke noget pjat med light-versionen. Den smager som at række tungen ud af vinduet.

(opskriften er fra “Funky hverdagsmad”/Charlotte Guéniau og Carsten Kyster, Politikens Forlag, 2009)

rundstykke
Skær den øverste 1/4 af, udhul og fyld med lækkert fyld…

En anden 70’er klassiker, som min mor serverede, kom jeg i tanke for seks år siden. Jeg ringede til mor og spurgte, om hun kunne huske opskriften på “fyldte rundstykker”. Det grinede hun en del af – hun havde næsten også glemt forretten – men hun kunne godt huske opskriften.

Jeg serverede det til to middage og begge gange var det en succes. Tror faktisk jeg vil tage den op igen 🙂

Mors fyldte rundstykker

(4 personer)

4 almindelige rundstykker

1 lille dåse hvide asparges (man kan også bruge friske hvide asparges, men så skal de skrælles og koges først)

200 gram rejer

lidt smør

lidt citronsaft

2 æggehvider

5 spsk mayonnaise

salt og peber

Skær toppen af rundstykkerne – smid toppen væk. Udhul rundstykkerne og smid “krummen” (altså det, der var indeni) væk.

Smør rundstykkerne indvendig med en smule smør. Fyld dem med aspargesstykker og rejer. Dryp med citronsaft.

Pisk æggehviderne stive, vend mayonnaisen i æggehvidemassen, tilsæt salt og peber.

Fyld æggehvidemassen ovenpå rundstykkerne som låg.

Bag i ovnen 10-12 minutter ved 200 grader til “æggehvide-låget” er gyldent.

Det her fyldte rundstykke er fra påsken i 2020, hvor jeg lavede dem som forret til far, Lene og jeg. Det er knapt så fyldig en forret, som man kunne frygte, fordi rundstykket bliver helt sprødt og porøst i ovnen og fyldet er let.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *