40 timer i Antwerpen er slet ikke nok

Historiske bygninger og moderne arkitektur, mode, diamanter og madkunst, smalle brolagte gyder, brede indkøbsgader og en tunnel under vandet. Belgiens næststørste by er en blandet slikpose for dem, der gerne vil have lidt af det hele.

Jeg er lige stået af toget på Antwerpen Centraal og synes allerede, at det er en ret imponerende togstation.
Den store hal på Antwerpen Central Station. Det amerikanske magasin Newsweek har flere gange kåret stationen til at være blandt verdens fem smukkeste.
Jeg boede på det centralt beliggende hotel Franq. Deres foyer var klart mere imponerende end mit minimale værelse, der dog havde både god seng og kaffemaskine.

Mette Grith Sørensen, oktober 2018

– Når du nu alligevel er i Brugge, kan du så ikke lige smutte forbi Antwerpen også?, spørger chefen.
Det vil jeg da bestemt gerne – betænkelighederne kommer først, da jeg opdager, at jeg ifølge rejseprogrammet kun har fået tildelt 40 timer i Belgiens næststørste by – heraf to nætter. Reelt har jeg 24 vågne timer i Nordflanderns hovedby.
Og 24 timer er ikke nok, kan jeg konstatere, da jeg mandag klokken 7.18 stiger på toget til Bruxelles og lufthavnen Zaventem for at flyve hjem til Danmark.


Men – man kan altså nå at se en masse, få et overordnet indtryk af byen og – i hvert fald i mit tilfælde – få lyst til tage tilbage for at kradse lidt mere i overfladen.
Min første indtryk er Antwerpen er skønhed – og så kaos.
Jeg ankommer med tog fra Brugge og bliver med det samme overvældet af Centraal Station. Jeg tager en bunke fotos og står så bare stille og glor betaget i hovedhallen. Der er guld, spejle, marmor og enorme hvælvinger, som var det en fyrstes palads og ikke en togstation. Bygningen, der er fra starten af 1900-tallet, er da også flere gange kåret som en af verdens smukkeste togstationer, og i Antwerpen er man særdeles stolt af den.
Den gode fornemmelse i maven varer ikke meget længere, end til jeg er kommet uden for bygningen. Jeg har fået at vide, at jeg sagtens kan gå til mit hotel, men det regner, det er begyndt at blive mørkt (klokken er 16.30, og vi er i slutningen af oktober) – og dér, hvor jeg ifølge kortet skal over, er der gang i et større vejarbejde.
Jeg prajer en taxa.
Den venlige, men anspændte chauffør, der gerne taler engelsk i modsætning til folk i det sydlige Belgien, oplyser mig på forhånd om, at det ”godt kan blive dyrt”, fordi vi skal uden om en masse vejarbejde.
– Der er altid vejarbejde i den her by!, udbryder han irritabelt.
Det er muligvis ikke så overraskende i en by med 450.000 indbyggere.

Det flotte klokketårn på Onze Lieve Vrouwe (Vor Frue Kirke). Der skulle faktisk have været to identiske tårne, men pengene slap op.
Moderne kunst i den gamle katedral. Jan Fabres bronzeskultur, The Man who bears the Cross, er fra 2015. Personligt synes jeg, den er vildt fascinerende.
Det tog 169 år at bygge Onze Lieve Vrouw katedralen. Der er flere forsekllige stilarter repræsenteret, men det er kirkens 123 meter høje tårn, der er blevet UNESCO verdensarv.
Mode og diamanter

Antwerpen havde sin gyldne periode i 1500-tallet, hvor byen var finanscentrum for Europa, og hvor man overtog Brugges førerposition som den vigtigste havn. Søfart, handel og industri gjorde Antwerpen rig, og man nåede op på omkring 100.000 indbyggere, inden Spanien satte en prop i velstanden i 1585.
Det vil føre for vidt at beskrive hele den utroligt indviklede historie om de forskellige alliancer og krige, der har været ført på det nuværende Belgiens område. Men meget forenklet er det vigtigt at vide, at Spanien gjorde fælles sag med vallonerne (det er de fransktalende katolikker, der bor i den sydlige del af det nuværende Belgien) og satte ind mod de nordlige flamske byers økonomiske overlegenhed. Spanien erobrede de flamske byer en for en – også Antwerpen – og dermed fik den fremadstormende økonomi et ubodeligt knæk. Kontrollen med handel og søfart flyttede efter 1585 til det frie, protestantiske Amsterdam.
I dag er Antwerpen igen en velhavende og driftig by, ikke mindst på grund af diamanthandel og mode. Førstnævnte er ikke nogen nyhed. Der har været handlet diamanter i Antwerpen siden 1447, og i dag handles 84 procent af alle verdens uslebne diamanter og 50 procent af alle slebne diamanter i byen. Fire af verdens 30 diamantbørser er i Antwerpen samt verdens eneste børs for uslebne diamanter.
Modeindustrien er til gengæld ret ny. Det hele begyndte, da de nu nærmest legendariske The Antwerpen Six slog igennem. Seks unge modedesignere, der blev uddannet i 1980-1981 fra Antwerpen Royal Academy of Art, slog sig sammen i et designerkollektiv, der etablerede Antwerpen som et sted, man skulle lægge mærke til, når det gjaldt modens strømninger. Deres gennembrud kom i 1986, da de lejede en lastbil og tog til London Fashion Week med deres kollektioner. Flere af dem har stadig modebutikker og egne brands.

Der er hyggestemning på restauranten Le Zoute Zoen, både blandt kærestepar, venner og venindegrupper, for restaurantens ellers ret dyre mad koster her i oktober kun en brøkdel af normalen, hvis man er mellem 18 og 30 år gammel.
Der bliver grinet og eksperimenteret rundt om i restauranten, da aftenens klare suppe kommmer på bordene, fulgt af skåle som denne, hvori der står en glascylinder med gin, brygget i Antwerpen. Den skal man krydre sin suppe med efter behag.
Smukt anrettet mad.
Top-gastronomi for unge

En anden strømning i Flandern og Antwerpen er madkunst. Ikke mindst sammenslutningen af 53 flamske top-køkkenchefer (alle under 35 år), der kalder sig for The Kitchen Rebels (Køkken-rebellerne).
På min første aften i Antwerpen besøger jeg én af de restauranter, der er med i konceptet, som blandt andet slår på, at unge mellem 18 og 30 år hvert år i marts og oktober kan spise top-gastronomi til spotpriser.
– Dels er de fremtidens kunder, og dels går de hjem og fortæller deres forældre, at de har haft en fantastisk oplevelse, og så booker forældrene forhåbentlig bord til fuld pris, forklarer restaurantchefen, da jeg sidder ved mit bord på den hyggelige Le Zoute Zoen – omgivet af livlig snak fra unge mennesker.
I et hjørne sidder et par i 50’erne, men ellers er resten af gæsterne et sted i 20’erne, og det er fedt at se, hvordan de nyder oplevelsen at være ”ude at spise fint”. Maden er fremragende, og aftenens nok mest interessante ret er en oksehale-consommé (fint ord for en klar suppe) med ravioli. Den ledsages af en tallerken med noget, der ligner et bjerg af havregryn, hvori der står en glascylinder. Den indeholder en speciel gin, brygget i Antwerpen, og det er meningen, at man skal krydre sin suppe med den. Bordet foran mig – med otte muntre veninder – har en fest med at tilsmage, undres og nyde suppen.
Dagen efter går jeg 14 kilometer. Og det er uden at tælle gangtunnelen Sint Anna med. Der virker min skridttæller nemlig ikke. Formentlig fordi der ingen forbindelse er til nettet dernede under floden Schelde.
Det er sjovt at køre ned ad de gamle rullende trapper i træ. Den modernistiske bygning (der ikke gør meget væsen af sig – jeg har lidt problemer med at finde den), som man skal ind i, samt rulletrapperne og tunnellen, blev indviet i 1933. Tunnellen er 572 meter lang. Ovre på den anden side har man en flot udsigt til Antwerpens skyline.

En af de gamle træ-rulletrapper fra 1933, som fører ned til Sint Anna-tunnellen, der går under floden Schelde.
Trykkerimuseet Plantin-Moretus – et imponerende hus fra det 16. århundrede, der blandt andet huser verdens ældste trykpresse, som er cirka 400 år gammel.
Indenfor i trykkerimuseet Plantin-Moretus, der både kan fremvise blybogstaver i sættekasser som her, og maskiner, bøger, eksempler på papir samt en privatbolig med møbler og malerier.
Ja, det her er så Jylland. I Gerard Mercators Atlas Novus fra 1638. Da jeg bor i Nordvestjylland, synes jeg det var ret sjovt at se, at de eneste byer, man regnede med på de kanter dengang, var Lemvig, Husby og Skjern…
Vandretur og udsigt over byen

På kraftig opfordring fra det lokale turistbureau går jeg også på trykkerimuseet Plantin-Moretus og er overrasket over, hvor god en oplevelse, det er.
Den gamle bygning indeholder naturligvis en hel masse om trykkeriets historie, men man kan også nyde malerier, møbler, forgyldte lædertapeter, en fin gårdhave, masser af bøger og meget andet. Plantin-Moretus’ hus var både privatbolig og trykkeriværksted, og der var kontorer til korrekturlæsere, grafikere og oversættere.
Klokken 16 mødes jeg med Tom, der skal være min guide på en vandretur gennem Antwerpen. Han har engang læst historie, nu hygger han sig med at fortælle om sin by – og han er god til det. Tom er temmelig uortodoks og tager mig både med på det sjoveste værtshus af lokalt tilsnit samt en tur gennem det red light district, som Antwerpen også har. Jeg må erkende, at jeg aldrig før har set halvnøgne kvinder sidde udstillet i vinduer – det har jeg altid undgået i Amsterdam. Men kvinderne smiler og vinker til Tom, der lidt forlegen forklarer at ”de kender mig efterhånden så godt …”
Mit ophold i Antwerpen slutter med, at jeg om aftenen tager de rullende trapper op på toppen af det moderne museum MAS. Jeg er tilsyneladende den eneste i hele bygningen. Det er en anelse underligt. Men udsigten i nattemørket over den oplyste by, floden og havnen fra MAS’ flade tag på sjette etage er fantastisk.
Antwerpen byder på meget mere, end man kan se på 24 timer. For eksempel ville jeg gerne have set Red Star Line Museum, som fortæller historien om nogle af de 2,6 millioner passagerer, som rederiet sejlede fra Antwerpen til det forjættede land, Amerika, mellem 1873 og 1935. Men det må blive næste gang.

Antwerpen er naturligvis – lige som alle andre belgiske byer – fyldt med værtshuse, der serverer godt øl. Denne her har afgjort lokalkolorit, selvom den ligger midt i en storby.
Udsigt fra MAS om natten. Jeg er tilsyneladende den eneste i hele bygningen – og i hvert fald den eneste på taget. Spooky:
Rubens hus, som er fyldt med gamle møbler og kunst, naturligvis.
Peter Paul Rubens var ikke en af de malere, der først blev berømt efter døden. Han var både berømt og velhavende i sin samtid og boede her i Antwerpen.

7 ting, du bør gøre i Antwerpen

  1. Gå en tur rundt i Antwerpen Centraal, der flere gange er kåret som en af verdens smukkeste togstationer.
    2. Oplev Rubens Hus, hvor Flanderns mest berømte maler i 1600-tallet (ja, han var berømt i sin samtid), Rubens, boede og arbejdede. Der er en fin have bag byhuset. rubenshuis.be.
    3. Gå i gang- og cykeltunnellen Sint Anna under floden Schelde. Byggeriet med de rullende trapper af træ er fra mellemkrigstiden.
    4. En anelse nørdet, men giv trykkerimuseet Plantin-Moretus en chance. Det befinder sig i et stort gammelt patricierhus og er på Unescos verdensarvsliste. museumplantinmoretus.be.
    5. Tag de mange rullende trapper i MAS (Museum aan de Stroom) gratis op til den imponerende panoramaudsigt over byen fra bygningens flade tag.
    6. Besøg Onze Lieve Vrouwe (Vor Frue Kirke), katedralen med Belgiens højeste kirketårn på 123 meter og se kirkens fire Rubens-malerier. dekathedraal.be.
    7. Book en vandretur med guide på getyourguide.com. En 2,5 timers vandretur med guide i det historiske Antwerpen koster 122 kroner. Der er også dyrere ture, der inkluderer mad og drikke på visitantwerpen.be/en/food-tour-in-antwerp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *