Et Orange Tea Bread er ren comfortfood. Det er hygge og efter-skole-og-mor-har-bagt nostalgi med en duft af appelsin og tryghed.

Med andre ord er det en himmerigsmundfuld af nydelse. Den slags, der kun giver kalorier og ingen vigtig næring – andet end for sjælen.

Og så er det smaddernemt at lave.

Vi har vel alle vores små flugt-mekanismer fra hverdagen. Nogen ser film, nogen løber, nogen spiller computerspil, nogen arbejder i haven  og så videre.

Jeg læser. Ikke noget seriøst eller særligt begavet og dybdeborende vigtigt. Så ville det jo ikke være en flugt fra corona, Trump, Brexit, minkaflivninger, terror og hvad jeg nu ellers kan komme på af viderværdigheder fra de senere år.

Ud over kogebøger og krimier (ikke noget om traficking, narkokarteller eller bandekrig, men mordmysterier, der kan opklares, så den skyldige får sin straf) læser jeg chick-lit. Det er engelsk/amerikansk slang for tøselitteratur, og hvis man tænker “Bridget Jones” rammer man så nogenlunde ned i genren.

Der er ENORMT mange bøger af den slags, og når man har læst seks i streg (som jeg godt kan gøre), trænger man til en “modgift” i form af krimier 🙂 Men så længe jeg er i humør til det, elsker jeg dem. Og jeg har mine favoritforfattere, som jeg følger for at være klar, når de kommer med en ny bog. Sådan en håndfuld forfattere, jeg synes skriver godt og hyggeligt – primært engelske.

Op til jul (som er et vidt begreb for mig – det betyder “fra oktober og året ud”) svælger jeg i en særlig kategori, nemlig jule-chick-lit. Skabelonen er nogenlunde den samme i alle bøger: Vores heltinde (der er mellem 25 og 38 – jeg tror ikke, de må komme for tæt på 40 ) er netop blevet fyret fra sit job/ægtemanden har været utro/kæresten har smidt hende ud af lejligheden/hendes mor/far er død i indeværende år (eller en blanding af det hele) starter mismodigt bilen i London (eller en anden meget stor by) og kører mod en eller anden lille landsby (ved kysten eller i York 🙂 ), fordi det er, hvor hun er født/har en elsket bedstemor/har en tante, hun aldrig mødt/har lejet et idyllisk lille hus via nettet.

På vej – eller straks hun er ankommet – begynder det at sne helt vildt og julestemningen breder sig. Og så møder hun den lokale dyrlæge/læge/keramiker/maler/restauratør/advokat/godsejer/gartner, som ser fuldstændig fantastisk ud, er single/enkemand og enten ikke værdiger hende et blik eller som hun kommer på kant med fra start eller han flirter, men hun tror ikke, han kan mene det alvorligt.

Og til sidst bliver det jul og alle er lykkelige. Også mig.

Nå, i den seneste jeg læste, var hun både blevet fyret, kæresten havde været utro OG smidt hende ud af lejligheden. Hun tog tilbage til fødelandsbyen, lejede det, hun havde råd til, nemlig en faldefærdig, men yndig cottage, og mødte den lækre, men traumatiserede ejendomsmægler Joe. Yup.

Og så lavede hun masser af mad, for hun havde arbejdet backstage i et tv-køkken før. Da hun var allermest ulykkelig, bagte hun et Orange Tea Bread, fordi hun havde opskriften fra sin elskede bedstemor.

Det lød ualmindeligt lækkert, som jeg lå der på sofaen og var lækkersulten.

“Gad vide, om det er noget, forfatteren har fundet på til lejligheden, eller om det virkelig eksisterer?” tænkte jeg – og Googlede det.

Det eksisterer. Jeg fandt masser af opskrifter, men særligt én så godt ud – og passede med den løse beskrivelse i bogen. Og så bagte jeg det.

Det er super yummy, især når det lige er nybagt og lunt. Jeg har læst mig til, at englændere/amerikanere kan finde på at spise det til morgenmad med smør på. Jeg har prøvet det med smør på, og det er da okay, men jeg synes bestemt ikke, det er nødvendigt. Og jeg ville aldrig spise det om morgenen.

Det er ikke rigtigt et brød, men en kage – rigtigt meget som barndommens sandkager, bare med kraftig appelsinsmag. meget, meget lækkert til en kop te eller kaffe.

Det er nu tredje dag, jeg spiser af kagen, og den er stadig svampet og lækker.

Orange Tea Bread

2 medium store æg

150 gram sukker

Skal fra 1 appelsin

3 medium store appelsiner cirka (Se note 1)

110 gram usaltet smør (se note 2)

300 gram hvedemel

3 tsk bagepulver

Tænd ovnen på 200 grader.

Pisk æg og sukker glat og næsten hvidt (akkurat som når man lavede æggesnaps som barn) i en stor skål.

Tilsæt appelsinskal, friskpresset appelsinsaft (se note  1) og blødt (men ikke smeltet) smør. Vend rundt med en spatel/dejskraber/ske.

Blandt mel og bagepulver i en anden skål og sigt det nu (gennem en finmasket si) ned i skålen med ægge-appelsin-smør blandingen lidt efter lidt. Pisk ind imellem med en håndmikser.

Når alt er pisket sammen og du har en klistret dej, hældes denne over i en brødform (se note 3), der er beklædt med bagepapir (se note 4).

Bag i cirka en time – eller til du kan stikke en strikkepind ned i midten, og der ikke følger dej med op, når du trækker strikkepinden ud igen.

Tag brødet ud af ovnen, hæld appelsinsaft over (se note 5) og lad det stå og trække i ti minutter, inden du tager brødet ud af formen, sætter det på en bagerist og lader det køle helt af.

Note 1:  Du skal bruge 120 ml saft til selve dejen og 60 ml til at hælde over brødet. Det er knap 2 dl, og det skulle du kunne presse ud af tre mellemstore appelsiner. Men hav for en sikkerheds skyld en fjerde klar, hvis de er lidt trætte og saftfattige.

Note 2: I opskriften står der usaltet smør. Jeg havde kun almindelig saltet smør, og det fungerede ganske udmærket.

Note 3: Ifølge opskriften skal brødet bages i en lille brødform, der er 25 x 10 centimeter. Min lille form er 22 x 12 centimeter, og det var også fint 🙂

Note 4:  Jeg tror ikke, man behøver bagepapir, hvis man har en slip-let form. Men jeg ved det ikke. Jeg er ikke nogen stor bagegudinde. Måske ved du det selv…

Note 5: På billederne til opskriften var brødet flækket fint på midten under bagningen, og forfatteren (amerikansk kvinde) hældte appelsinsaften ned i kagerevnen. I en af kommentarer skrev en læser, at hendes brød slet ikke var flækket, men at hun bare havde hældt saften ud over brødet, og det var fint. Mit flækkede helt ude i den ene side, så for at få saften lidt mere ligeligt fordelt, skar jeg en flænge (ikke særlig dyb) midt i brødet og hældte saften ned i den. Det var fint.