Det ser måske lidt rodet ud, men det smager skønt 🙂
Der var en mere af Hugh Fearnley-Whittingstalls opskrifter, som jeg havde lyst til at prøve – igen. Da jeg er sådan én, der skriver i kogebøger, kan jeg se, at sidst jeg lavede den var i februar 2016. Dengang skrev jeg “smager supergodt” – og jeg er faktisk enig med mig selv, nu da jeg har prøvet igen 🙂
Sådan et Orange Tea Bread er nu faktisk mere en (sand-)kage end et brød, I England/USA spiser man det med smør på. jeg prøvede, og det er fint – men absolut ikke nødvendigt.
Et Orange Tea Bread er ren comfortfood. Det er hygge og efter-skole-og-mor-har-bagt nostalgi med en duft af appelsin og tryghed.
Med andre ord er det en himmerigsmundfuld af nydelse. Den slags, der kun giver kalorier og ingen vigtig næring – andet end for sjælen.
Pasta med tomat-auberginesauce og kødboller – og masser af parmesan. Hyggemad.
I nat vågnede jeg og havde vild lyst til suppe med melboller…
Jeg havde drømt, at jeg befandt mig i et stort, ældre træhus ved kysten (man kunne se vandet fra køkkenvinduet – ikke sandstrand, men klipper), og det var koldt udenfor. Jeg sad indenfor ved et bord i et stort køkken, indhyllet i et tæppe. Ved komfuret stod en mand med ryggen til og lavede suppe med kød- og melboller til os.
Jeg var nødt til at gøre et eller andet, så det så pænt ud på billedet – så striberne af ketchup på tallerknen er en “foto-tilføjelse” 🙂
Nej, det ligner bestemt ikke en million, men der er få ting, der er så “hyggelige” at spise – det, amerikanerne kalder comfort food – som bagt pasta.
Sådan en skålfuld pastaskruer med tomatsovs og en ordentlig omgang ost, der har været en tur i ovnen, er lige præcis det, man har brug for ind imellem. Jeg har i hvert fald – især når den mørke tid er over os, og det regner og blæser udenfor. En af mine veninder kalder det “tv-mad”, fordi man kan tage det med ind i sofaen i en dyb morgenmadsskål og spise det, mens man ser tv 😉