Nede i Malaysia, nærmere bestemt i en beboelses-satellitby til hovedstaden Kuala Lumpur, bor der – sammen med de cirka 1,6 millioner andre mennesker – en kvinde, der hedder Andrea Yung.

Og hende kender jeg. Sådan da…

Vi har nemlig aldrig mødt hinanden. Da jeg var Kuala Lumpur for knapt to år siden, var Andrea, der er af kinesisk afstamning, i udlandet på forretningsrejse. Hun arbejder i medicinalindustrien Jeg har lovet hende at komme tilbage en anden gang – når jeg vinder i Lotto!

Jeg har “mødt” Andrea på Facebook. I den første tid, hvor næsten ingen af mine egne venner var på Facebook endnu, søgte jeg efter andre bekendtskaber at chatte med, og Andrea var én af dem, jeg fandt. Hvordan, kan jeg ikke huske. Men det var ét af de bekendtskaber, der har holdt i flere år nu, fordi vi har en fælles passion: At lave mad – og tage fotos af den! Andrea er helt fantastisk til at tage lækre fotos af sin mad – ofte på hendes altan blandt eksotiske blomster og grønne gevækster.

Kagen her var en af dem, der så mundvandsfremkaldende lækker ud på billederne, så jeg spurgte på opskriften – og fik den.

Andreas engelske er – i hvert fald det skrevne, jeg har jo aldrig talt med hende – fuldstændig perfekt. Så der var ingen problemer med at forstå opskriften, bortset fra at jeg måtte spørge, hvad “cream of tatar” var. Det nåede en engelsk veninde faktisk at svare på inden Andrea. Cream of tatar er åbenbart noget, man kan købe i den engelsktalende del af verden + diverse asiatiske lande, og det kan bruges til mangt og meget. Her bruges det til at få æggehviderne til at blive endnu stivere, men både engelske Lynne og Andrea mente, at jeg bare kunne udelade det. Det gjorde jeg så.

Jeg vidste til gengæld godt, hvad chia-frø var. Dem har jeg læst om i madblade. Det er et af de nye, trendy, supersunde ting, der ind imellem dukker op på markedet, og som vi gerne alle sammen skal få det bedre af at spise. Og jeg skal nok lade være med at sige, at det gør man ikke – for hvem ved? Chiafrø kaldes “en lille sundhedsbombe”. Det er et lille frø med en usædvanlig høj koncentration af en række vigtige næringsstoffer, blandt andet en stor koncentration af omega-3 og kostfibre. Det bruges primært i bagværk. Nå, men jeg kunne i hvert fald ikke finde chia-frø i Holstebro, men der stod også, de kunne udelades. Så de blev udeladt.

Kagen er meget let og ikke specielt sød. Jeg kunne godt tænke mig, at den smagte endnu kraftigere af appelsin – måske skal der mere revet appelsinskal i? Men ellers er den lækker til en kop kaffe – og ikke en af dem, hvor man ikke kan rejse sig bagefter, fordi man bare er overmæt!

Appelsin-marmorkage

80 gram rismel (eller almindeligt fint hvedemel)

5 æggeblommer

20 gram sukker

70 gram appelsinsaft (ikke købejuice)

60 gram olie

7 gram kakaopulver opløst i 1 spsk kogende vand

90 gram sukker

5 æggehvider

1 spsk fintrevet appelskal

(2 spsk chia-frø – kan udelades)

Sæt ovnen på 175 grader.

Sigt melet igennem to gange.

Skil blommer fra hvider – kom dem i hver sin skål. Sæt hviderne til side.

Tilsæt de 20 gram sukker til æggeblommer og pisk godt. Tilsæt appelsinsaft og olien og pisk godt. Tilsæt mel, appelsinskal, eventuelt Chia-frø – og pisk godt. Sæt til side.

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt halvdelen af de 90 gram sukker, pisk i et par minutter, tilsæt den anden halvdel af sukkeret og pisk indtil æggehviderne danner blanke “bjergtoppe”.

Kom 1/3 af æggehvideblandingen i æggeblomme-dejen og fold det let ind. Fold resten af æggehvide-massen ind i dejen af to-tre omgange, altså lidt af gangen.

Kom nu cirka 1/4 af orange-dejen over i en anden skål og hæld kakao-pastaen ved og fold den ind, indtil dejen bliver brun.

Nu skal du bruge sådan en bageform med et hul i midten! Jeg aner ikke, hvad de hedder. Andrea kalder det en “chiffon cake tube pan”. Den skal være cirka 21 centimer i diameter. Du skal IKKE smøre den.

Hæld skiftevis orange-dej og kakaodej ned i formen i lag. Tag så en kniv og lad den køre rundt i snirkler og cirkler dybt ned i formen. Det er nemlig det, der giver marmor-mønstret.

Bag i 45-50 minutter eller indtil toppen føles som en gummibold (den “springer tilbage” efter at være blevet trykket ned).

Vend med det samme kagen ud på en rist og lad den køle helt af.

Note 1: Man kan købe rismel i Kvickly og sikkert i andre store supermarkeder osse. Urtekram producerer det. Men man kan da osse bare bruge hvedemel.

Note 2: Olie – tjah, jeg havde kun olivenolie, og det gik fint. Men rapsolie eller noget endnu mere neutralt ville sikkert være bedre.

Note 3: Jeg aner ikke, hvorfor man skal sigte melet to gange. Men da jeg ikke er nogen bagegudinde, der kan gennemskue opskrifter, gør jeg bare, som der står 🙂

Note 4: Jeg kan ikke forklare, hvordan man folder æggehvider ind i en dej. Jeg har set min mor gøre det, så jeg ved, hvordan man gør. Det foregår med en dejskraber og med hurtige, lette bevægelser. Man må ikke “kvase” dejen, den skal “foldes”. Det var sikkert ikke en særlig brugbar beskrivelse, men hvis du aldrig har prøvet det før, så spørg én, der er bagekyndig om at vise dig det. Så er det let.

Note 5: Jeg var lidt nervøs for at rode for meget rundt med kniven nede i dejen. Det skulle jeg ikke have været. Faktisk synes jeg ikke, at min kage har nok marmoreringer – så bare giv den gas!