Jeg kender faktisk nogen stykker, som ikke kan lide auberginer.
Nu har jeg jo selv en ting med ærter, så jeg skal nok lade være med at håne dem, der hader auberginer – det er bare så svært at forstå, når man nu selv synes, at auberginer er en af de lækreste ting, naturen producerer.
Om auberginer skal saltes for at trække vand ud af dem eller ej, er en smagssag. Jeg er faktisk ret ligeglad, så jeg plejer bare at følge opskriften. I dette tilfælde bliver auberginerne saltet, men man venter ikke på, at saltet trækker vandet ud.
Retten smager skønt og er blevet en af mine favorit-vegetarretter indenfor det seneste års tid. Prøv selv.
Auberginer med bulgurfyld
(4 personer)
4 auberginer
Olivenolie til pensling
Flagesalt
2 dl bulgur
4 dl vand
1 terning grønsagsbouillon (eller hvis du bruger Oscar pulver som mig, så en lille spsk)
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 tomater
3 spsk hakket mynte
0,5 tsk sambal olelek (se note 1)
200 gram feta
Forvarm ovnen til 225 grader. Halvér auberginerne på langs, pensl dem med olivenolie og salt dem let. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og giv dem cirka 20 minutter midt i ovnen.
Lad auberginerne køle af og hul dem forsigtigt ud, så skallen ikke går i stykker (se note 2). Hak det fjernede indhold groft.
Kog bulguren i bouillon under låg i 10 minutter. Lad grynene dampe af.
Hak løg og hvidløg fint. Halvér tomaterne, skrab kernerne ud, og skær kødet i små tern. Bland alle ingredienserne til bulgursalaten, og smag til med salt.
Fyld bulgursalat i aubergineskallerne. Gratinér dem midt i ovnen i cirka 15 minutter.
Server tzatziki til (søg på ”tzatziki” her på bloggen for at finde en opskrift)
Note 1: Sambal Oelek er en stærk rød chilipasta fra Malaysia/Indonesien, som man kan købe blandt andet i Kvickly på små glas. Asiatiske købmænd har den også.
Note 2: Jeg skærer først med en skarp kniv rundt, cirka 0,5 centimeter fra kanten og passer på, at jeg ikke skærer i bund, så jeg beskadiger aubergineskindet. Derpå graver jeg forsigtigt fyldet ud med en spiseske.
(opskriften er fra ”Madsalater” af Caroline Hofberg, Forlaget Legind, 2013)