Durumruller med krydret kylling – og OL-guld til Danmark!

Dejlig krydret kylling i arabiske fladbrød med mynte-valnøddedressing.
Dejlig krydret kylling i arabiske fladbrød med mynte-valnøddedressing.

Nå, men nu er jeg jo egentlig ret sikker på, at det danske herrehåndboldlandshold ikke fejrer OL-sejren med durumruller med krydret kylling – selv om jeg da gerne personligt ville lave det til dem 🙂 De skal nok have røde bøffer og øl.

Men jeg er altså simpelt hen lige nødt til at nævne det hold i min blog! Ud over at de var skyld i, at min aftensmad (fyldt laks med fritterede bønner) blev kold, fordi jeg havde været så dum at sætte det i ovnen, så det var klar til, når kampen var færdig (men så skulle jeg jo se interviews og medaljeoverrækkelse), så var det også en fantastisk kamp – og en fantastisk præstation.

Min far debatterede med mig i den weekend, OL begyndte. Han mente at hækkeløberen Sara Slott ville kunne blande sig i kampen om medaljer, det troede jeg ikke på. Og jeg mente, at håndboldherrerne ville tage en medalje – det troede han ikke på. Så her til aften, da jeg ringede til ham inden kampen, sagde jeg; “Nå,så fik  vi begge ret – Sara Slott tog sølv, og det gør håndboldherrerne da også mindst”. Den udstrakte hånd tog han ikke imod. “Jo, men forskellen er, at Sara Slott gjorde det alene, fordi hun er god. Håndboldherrene var bare heldige, at de mødte Polen i semifinalen – nu får de bank af Frankrig” svarede den gamle.

Sjældent har jeg ønsket så meget, at et dansk håndboldhold måtte vinde!!

Og nu glæder jeg mig til at tale med far i telefonen i morgen 🙂

Så skete det - vi vandt guld.
Så skete det – vi vandt guld.

Nu er jeg jo rigeligt gammel til at kunne huske EM-fodboldsejren i 1992. Den eneste lykkelige store begivenhed, hvor jeg kan huske nøjagtigt, hvor jeg var og hvad jeg lavede. Jeg kan også huske, da vi fik nyheden om Tjernobyl, da Oluf Palme blev skudt, og da terrorflyene fløj ind i World Trade Center, men det er jo ikke gode minder.

Men dengang i sommeren 1992 var verden endnu ikke gået af lave. Familien var i sommerhus i Lønstrup, min mor var i live og havde det godt (hun døde i 2011), min søster boede sammen med sin daværede kæreste og havde ham med i sommerhuset, og jeg var kommet direkte med tog fra det arbejde, jeg elskede så meget, at jeg ikke fattede, at nogen oven i købet ville betale mig for det.

Vi så både semifinalen og finalen deroppe i sommerhuset. Under finalen måtte min mor – der ellers ikke brød sig en klap om sport, men var blevet grundigt grebet af stemningen – ud at gå en tur nogle runder om sommerhuset. Det var SÅ nervepirrende. Og forløsningen, da vi vandt, var fantastisk. Jeg har aldrig oplevet så fed en stemning, som da vi bagefter gik ned i “downtown Lønstrup”. Folk sang og gav hinanden knus – og de tyske turister, der havde vovet sig ned i byen, fik trøstende klap på skuldrene og en øl eller to af danskerne,

Næste dag løb vores tyske naboers to små drenge rundt og spillede fodbold med Dannebrog malet på kinderne 🙂

Et stort øjeblik - ikke mindst, da "Der er et yndigt land" blev afspillet og spillerne samt den danske del af publikum sang med.
Et stort øjeblik – ikke mindst, da “Der er et yndigt land” blev afspillet og spillerne samt den danske del af publikum sang med.

 

Helt så epokegørende tror jeg ikke, at håndbold-OL-guldet bliver for mig. Dels har jeg aldrig været lige så vild med håndbold som med fodbold, og dels så jeg finalen mutters alene – dog sekunderet af venner og veninder, der chattede med på FB.

Men det var alligevel den samme forløsning, den samme lykke, den samme stolthed over at være dansk, som greb mig der. Ikke mindst da jeg så de danske matroser danse rundt i hallen med en Dannebrogs-vimpel, og da Mads Steffensen formåede at lave en rigtigt godt interview med kronprinsen med nogle ordentlige spørgsmål, som en god bekendt, Rikke, påpegede på FB. Og da et par af spillerne fik tårer i øjnene på podiet.

Og så er jeg jo helt pjattet med Jesper Nøddesbo, som jeg synes, er pæn, dejlig, mandig, begavet og åbenbart godt opdraget, for han siger og gør de rigtige ting 🙂

Dejlige mand....
Dejlige mand….

Nå, egentlig handler den her blog jo om mad….ha-ha. Men jeg håber, at den vil eksistere i mange år, og så kan jeg læse, hvad jeg har følt, tænkt og oplevet…samtidig med at jeg skriver madopskrifter ind….

Durumruller med krydret kylling og mynte-valnøddedressing

(frokost eller hovedret til 4 personer)

4-8 fladbrød alt efter størrrelse (se note 1)

300-400 g kold tilberedt kylling (f.eks. kødet af kogt kylle)

Marinade:

3 spsk yoghurt

1 spsk olivenolie

3 tsk garam masala

1 tsk tørrede chiliflager

1 tsk hel spidskommen (kan udelades, jeg bruger kun 0,5 tsk)

2 fed hvidløg, revet eller presset

1 spsk lys vineddike

1 tsk salt

Dressing:

50 g valnødder, hakkede

2 dl tyk yoghurt

3 spsk frisk mynte, finthakket

salt og peber

Tilbehør:

evt. salat, friske tomater, frisk spinat og grillede peberfrugter (befriede for det grillede skind)

Riv den tilberedte kylling i stykker med med en gaffel. Rør ingredienserne til marinaden sammen i en skål og vend kyllingen i. Lad det trække i 30 minutter.

Lav imens dressingen. Rist valnødderne på en tør pande over middel varme til de er gyldne – det tager cirka fem til ti minutter. Hold øje med dem! De skal ikke være sorte. Lad dem køle af.

Rør valnødderne sammen med de andre ingredienser til dressingen, og sæt den på køl indtil serveringen.

Varm lidt olie på en pande over høj varme og hæld kyllingekød på inklusive marinaden. Brun det hele i fem-seks minutter, til det er gyldent og gennemvarmt.

Server lune fladbrød toppet med grønt, den stegte kylling og mynte/valnøddedressing.

Det er SÅ lækkert!

(opskriften er fra Samvirkes “Fjerkræ” fra 2013)

Note 1: Kan blandt andet købes i arabiske forretninger. Man kan også forsøge at lave dem selv. Eller man kan bruge pitabrød i stedet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *