Jeg bor i lejlighed og har en minimal altan, som det er farligt at gå opholde sig på – vist nok. Men udlejeren siger, at den bliver repareret. Ja, det sagde han da i hvert fald sidste år.

Jeg har pelagonier, som jeg elsker, i altankasserne, og på altangulvet har jeg chiliplanter. Men det er så også det. Mere er der ikke plads til.

Så det er simpelt hen rent lykkechok, når min kollega Anette af og til om sommeren har sat en pose/kasse med grøntsager fra hendes forældres have udenfor min dør – eller, som forleden, da min kortspils-veninde Karin havde placeret et enormt bundt koriander under ringklokken.

For at få det udnyttet, lavede jeg dels min yndlings-Dahl (det er en Camilla Plum-opskrift) til aftensmad – og så lavede jeg korianderpesto og koriander-mynte-chutney, som jeg frøs ned i mindre portioner. Men har man koriander i haven, er det naturligvis det allerbedste at lave det helt frisk og bruge samme aften.

Korianderpesto

1 stort bundt koriander (cirka 180-200 gram), kun bladene.

2 spsk hele mandler (smuttede)

3 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

saft og skal af 1 lime

1/2 – 1 tsk tabasco

1/2 – 1 rød chili, hakket fint, uden kerner

havsalt

Kom det hele i en foodprocessor/blender og kør.

Brug som du ville bruge basilikumpesto. Hvis du kan lide koriandersmagen, er den fantastisk.

(grundopskrift, som jeg har ændret lidt, fra “Hurtig Vegetarmad”/Nadine Abensur, Politikens Forlag, 2002)

 

Mynte- og korianderchutney

2-3 spsk tørrede granatæblekerner

2 tomater i tern

1 løg i tern

3-4 grønne chilier

1 dl vand

1 bundt friskhakket korainder

1 bundt friskhakket mynteblade

2-3 tsk salt

1 tsk chilipulver

2 lime

Granatæblekerner, tomat, løg, frisk chili og vand blendes fint. Tilsæt koriander, mynte, salt, chilipulver samt kød og saft fra limefrugten. Samges til med salt og chili. Chutneyen må gerne være stærk, da den bliver mildere, når den blandes op med for eksempel yoghurt.

Jeg blander den med græsk yoghurt og bruger den enten som dip til brød eller som ledsager til indisk/pakistansk mad.

Note 1: De tørrede granatæblekerner hedder også Anardana. I starten købte jeg dem hos pakistanske/indiske købmænd, når jeg var i København, men nu kan jeg også få dem i Holstebro. De smager både sødt og surt på én gang.

(opskriften er fra den aldeles fremragende kogebog “Mit pakistanske køkken” af journalisten Rushy Rashid. Jeg elsker den bog, og hvis man er vild med indisk/pakistansk mad, kan jeg kun anbefale, at man anskaffer sig den – eller låner den på biblioteket. Den udkom på forlaget People’s Press i 2008)