
Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sylte mere i år. Jeg havde nok glas stående i skabene.
Men så besøgte jeg Thyra i hendes nye drivhus – som også fungerer som en særdeles hyggelig udestue – og hun fik mig til at smage sin æblechutney. Og så var jeg da solgt!
På grund af karryen, smager chutney’en indisk, og jeg laver meget indisk mad om vinteren, så jeg tænkte, at den skulle jeg nok finde anvendelse for.


