Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke skulle sylte mere i år. Jeg havde nok glas stående i skabene.
Men så besøgte jeg Thyra i hendes nye drivhus – som også fungerer som en særdeles hyggelig udestue – og hun fik mig til at smage sin æblechutney. Og så var jeg da solgt!
På grund af karryen, smager chutney’en indisk, og jeg laver meget indisk mad om vinteren, så jeg tænkte, at den skulle jeg nok finde anvendelse for.
If I ever win the national lottery, I am going to write a book. No, not “How to win the National Lotty” (though that might make me even richer!), but a book about the women, I have made friends with through Facebook, but whom I have never met.
Of course I know, that Facebook-friendships are nothing like the real deal, and that nothing beats the friend, you’ve had since 2nd grade. But these Facebookfriendships – they ain’t half bad.
Dont ask me how we met. I can hardly remember, but I think that I “met” most of them five years ago via an app called “Send good karma”. I guess, I have about 20 female and three male FB-friends, that I found that way. Some of them, I have “talked” (written) more to than others, but I would not like to loose any of them.
Jeg bor i lejlighed og har en minimal altan, som det er farligt at gå opholde sig på – vist nok. Men udlejeren siger, at den bliver repareret. Ja, det sagde han da i hvert fald sidste år.
Jeg har pelagonier, som jeg elsker, i altankasserne, og på altangulvet har jeg chiliplanter. Men det er så også det. Mere er der ikke plads til.
Så det er simpelt hen rent lykkechok, når min kollega Anette af og til om sommeren har sat en pose/kasse med grøntsager fra hendes forældres have udenfor min dør – eller, som forleden, da min kortspils-veninde Karin havde placeret et enormt bundt koriander under ringklokken.