Jeg må med det samme krybe til korset og erkende, at jeg ikke aner, hvordan man skal kunne lave fuglerederne, hvis ikke man har sådan et gammeldags fuglerede-jern, som jeg har…
Thyra, min reservemor/veninde, fandt to på et loppemarked for nogle år siden og gav mig det ene. Det er ikke et krustade-jern. De ser anderledes ud. Det er to trådkurve af stål, der passer ind i hinanden. Så lægger man groftrevet kartoffel mellem dem, og lader kartoffelsnipperne stikke op over kanten, så de ser lidt “flosset fuglerede-agtige” ud – og så ned i meget olie, så de steger lysebrune der på kort tid. De skal stå og dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Jeg lavede mine i god tid. Måske lidt for god tid. De var stadig sprøde, men ikke så knasende, som de var, lige da de blev lavet. Så hvis du orker, så lav dem lige før, de skal spises.
Havtorn er noget, vi herude vest på altid kan finde 🙂 Jeg har så mange bær i fryseren, at jeg ikke gider lede efter flere bær foreløbig. Men jeg brugte en pose på 400 gram til nedenstående gele, som var et eksotisk smagende hit Lillenytårsaften i København sammen med mine gamle venner. Vi spiste det til agerhøns med vildtsauce og waldorfsalat.
Havtornegelé
400 g havtorn
3 dl vand
100-150 g sukker (se note 1)
5 blade husblas
Kom husblassen i koldt vand i cirka ti minutter.
Bring havtorn og vand i kog og lade det koge i cirka ti minutter. Hæld det gennem en sigte, så der kun er saften tilbage. Der bliver cirka tre deciliter saft. Opløs sukker i saften, vent cirka ti minutter til saften ikke er brændende varm mere og sukkeret er opløst – og tilsæt så husblassen.
Så skal geleen sættes på køl.
Jeg hældte den i et stort glas, og den så meget flydende ud. “Det stivner aldrig” tænkte jeg, men næste dag, da jeg tog glasset ud fra køleskabet, var det helt stift 🙂 I øvrigt var det en dårlig ide, det med glasset – det er meget bedre at komme det i en bøjelig plastbeholder, som man nemmere kan få havtorne-geléen ud af!
Jeg skar geleen i små tern. Det syntes jeg, så pænt ud. (se note 2)
(opskriften er en blanding af flere, jeg fandt på nettet)
Note 1: Jeg brugte tæt på 150 gram, fordi jeg godt ville have geléen lidt sød. Havtorn er temmelig syrlig, og det kan være fint for eksempel som gele ovenpå en cheesecake, men til vildtsaucen syntes jeg, at den skulle have lidt sødme.
Note 2: Thyra bruger geleringspulver i stedet for husblas, når hun laver havtornegelé, fordi hun ikke vil have geléen helt stiv, sådan som min var. Hun vil gerne have den blød og blævrende som for eksempel ribsgele er, når man køber et glas. Det kan du jo vælge at prøve i stedet….