Hvidvinsdampede muslinger

Det var temmelig mørkt, da jeg skulle til at spise - og jeg gider altså ikke sætte lys og den slags, så min mad bliver kold, inden billerne er taget. Derfor et lidt mørkt muslinge-foto :-)
Det var temmelig mørkt, da jeg skulle til at spise – og jeg gider altså ikke sætte lys og den slags, så min mad bliver kold, inden billederne er taget. Derfor et lidt mørkt muslinge-foto 🙂

Forleden fik jeg øjenkontakt med et net muslinger 🙂

Jo altså, jeg handlede i Kvickly, og kiggede lige forbi fiskeafdelingen (det gør jeg altid – det koster jo ikke noget at kigge…), og så havde de lige fået muslinger hjem. Det kunne jeg altså ikke stå for. Jeg elsker muslinger – alle slags, men man kan bare aldrig få andet end blåmuslinger i Kvickly.

Nå, jeg købte et halvt kilo. Vel hjemme igen opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe fløde. Så “muslinger med fløde og safran” (som er min yndlingsopskrift med muslinger – se den andetsteds her på bloggen) var udelukket, da jeg lige havde vasket hår….jeg havde ikke lyst til at løbe ud i kulden med vådt hår for at købe fløde.

Guidos muslingesuppe (se opskriften her på bloggen) var også udelukket, for den kræver også fløde og safran – samt frisk chili, som jeg heller ikke havde.

Man kan ikke gemme muslinger til dagen efter. Når man har sagt a, må man også sige b. Og så måtte det jo blive til klassisk hvidvinsdampede muslinger. Det er supernemt. Og jeg havde helt glemt, hvor godt det egentlig smager – også uden de ekstra kalorier fra fløde. Muslingesuppen er stadig lækker at søbe op med brød.

Hurtigt, nemt og meget velsmagende - især med masser af brød og et glas god, tør hvidvin til.
Hurtigt, nemt og meget velsmagende – især med masser af brød og et glas god, tør hvidvin til.

Hvidvinsdampede muslinger

(2 personer)

1 kilo blåmuslinger

Olie

1 stilk bladselleri

1 gulerod

2 skalotteløg

1 fed hvidløg

I alt 1,5 dl væske – enten hvidvin eller Noilly Prat (se note 1)

Persille – masser af det!

Mange tror, at det er svært at have muslinger at gøre. Det er det overhovedet ikke. Men man skal gemme sin indre gnier væk. Man beholder IKKE beskadigede eller åbne muslinger. De skal smides ud.

Du skyller de muslinger, du har købt, under rindende vand. Dem, der er gået i stykker, så man kan se ind til muslingen, smider du ud. Dem, der er åbne og som ikke lukker sig langsomt, når du slår muslingen mod kanten af vasken, smider du også ud. Hvis den åbne musling lige så langsomt lukker sig, er den OK – så er den i live.

Fjern “skægget”, hvis der er et. Det er sådan noget krøllet, sort/gråt filter, der kan hænge ud fra muslingen. Man hiver og vrider lidt og så ryger det ud.

Hak bladselleri, gulerod, løg og hvidløg fint. Varm olien op i en rimelig stor gryde. Svits de hakkede grøntsager. Efter nogle minutter hælder du vin/Noilly Prat på og lader det lige koge et par minutter. Så kommer du muslingerne i gryden og lægger låg på. Lad dem få fem-seks minutter i alt – og sørg for at ryste gryden lidt frem og tilbage et par gange undervejs.

Tag låget af. Hæld hakket persille over og hæld dem i en serveringskål sammen med den lækre suppe – eller behold det i gryden.

Husk når I spiser muslingerne; Hvis der er en eller flere, der IKKE har åbnet sig, da de blev dampet, skal de/den smides ud!

Der er ikke noget at være bange for, hvis bare man følger reglerne for behandling af muslingerne og sorterer med hård hånd. Jeg måtte smide fem styks af mit halve kilo blåmuslinger ud, inden de kom i gryden. Til gengæld åbnede alle, jeg dampede, sig, så det var fint.

Server endelig brød til – man skal have den lækre suppe med 🙂

(jeg ved ikke hvor jeg har opskriften fra – det er vist en af de få, jeg kan udenad…)

Note 1: Jeg har en udpræget forkærlighed for vermouthen Noilly Prat. Både i Dry Martinis og i selskab med fisk og skaldyr! Egentlig damper man helt klassisk muslingerne i hvidvin, men jeg bruger altså halv hvidvin, halv Noilly Prat. Og det er godt!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *