
Der ligger faktisk allerede en anden version af den franske klassiker her på bloggen. Den er en smule anderledes – og måske en smule mere kraftig i smagen, synes jeg.

Der ligger faktisk allerede en anden version af den franske klassiker her på bloggen. Den er en smule anderledes – og måske en smule mere kraftig i smagen, synes jeg.

Billedet her over er billedet af en triumf – og en mega stor overraskelse!
For to år siden (maj 2023) fandt jeg en opskrift i bunken af løsblads-ark – opskrifter jeg har fotokopieret med den hensigt at prøve dem engang. Den var fra 2014, fra bladet Delicious, som jeg i dag abonnerer på som online-tidsskift (det er IKKE det samme som at sidde med et rigtigt blad, men der var for meget bøvl med at få bladet frem med posten efter Brexit…) – og opskriften var på Le vin d’orange.
Nogle af mine venner og bekendte vil nok undre sig over, at der forekommer en opskrift med ærter her på bloggen (der er faktisk én mere 🙂 ), da jeg absolut ikke kan lide ærter.
Men suppen her fik jeg engang til et selskab og syntes, den var elegant. Siden har jeg lavet den en enkelt gang selv, og det er så længe siden, at jeg ikke kunne huske mine erfaringer med den, da jeg i går (nytårsaften) stod og skulle lave den igen.

Forleden fik jeg øjenkontakt med et net muslinger 🙂
Jo altså, jeg handlede i Kvickly, og kiggede lige forbi fiskeafdelingen (det gør jeg altid – det koster jo ikke noget at kigge…), og så havde de lige fået muslinger hjem. Det kunne jeg altså ikke stå for. Jeg elsker muslinger – alle slags, men man kan bare aldrig få andet end blåmuslinger i Kvickly.