“Vi klarer den godt – jeg er snart 65, og i aftes serverede jeg og to venner, en på snart 70 og en på 74, for over 70 gæster. Og alle var tilfredse,” skrev Thyra Blaabjerg for nylig på Facebook.

Ja, hun klarer den godt, konen i kælderen, sammen med sin trofaste højrehånd i køkkenet, Laila Nedergaard, og alle vennerne (især Lonni, Frans, Ulla og Bente), der strømmer til for at hjælpe med at servere, når der for alvor er travlt i restauranten. Så er det også altmulig-hjælperen Thomas, og de andre venner; Kirsten, Carsten, Birthe, Lars, Ayhan, Hans…..man kunne blive ved.

For mig er Rådhuskælderen nok den restaurant i byen, det er sværest at skrive om. Fordi det her ikke kun gælder om at vurdere maden. Det er i høj grad også den lille kone med det store hjerte, der tegner stedet. Thyra, Laila og vennerne er simpelt hen min ekstra-familie.

På trods af at Thyra bestemt ikke er gammel nok til at kunne være min mor, har hun i mange år været en slags reservemor såvel som veninde.

Siden jeg mødte hende i 1992 – det var kommunens daværende informationschef, Olaf Sielemann, der ikke mente, at man kunne bo i Holstebro uden at have siddet ved køkkenbordet i Thyras baglokale og derfor slæbte mig med derover – har jeg hængt nede i baglokalet i ny og næ, nogle måneder mere end andre, og mødt Gud og hvermand foruden Thyra selv. Og kneb det (og det gjorde det af og til de første år) med at få penge fra til noget at spise, stod der altid et varmt måltid mad klar hos Thyra. Sådan noget glemmer man bare ikke.

De kendte kulturnavne

Selve køkkenbordet, der forhåbentlig aldrig bliver skiftet ud, er legendarisk og bærer tydelige mærker fra dengang alle røg – og lod deres smøger brænde ud på træbordet, når de havde fået én for meget over tørsten. Her har Dan Turell, FP Jac, Herman Stilling, Peter Laugesen, Asger Schnack, Peter Poulsen, Jørgen Nash, Jens Jørgen Thorsen, Lone Kellerman med flere siddet – i de gode gamle dage i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990, da Thyra var kvinden bag en række kunstnerarrangementer i festlokalet….af og til med jazzmusik som tilbehør, og altid med kældergryde eller andet godt som afslutning. Og en bajer eller et glas vin – Thyra selv er udpræget hvidvinsdrikker.

Det var nogenlunde samtidig, at Thyra var med på bølgen med Beaujolais Nouveau. Venner hentede vinen i Frankrig, og når den nåede frem, var der fransk fest i kælderen med rødternede duge, alpehuer og musettemusik. Det var fremragende!

Thyra støtter i det hele taget op om kunst og kultur. Hun er ikke – og bliver aldrig – nogen kunstsnob. Hun kan og vil ikke føre lange intellektuelle samtaler om kvaliteten af den og den forestilling – men hun har hjerte for de mennesker, der udøver kunsten, byder dem velkommen i byen og i restauranten, og møder op hvis der sker noget specielt i byen og hun kan “få fri” af Laila. Således var Thyra én af dem, der hele vejen igennem, helhjertet, støttede Peter Schaufuss Balletten og talte deres sag til alle, der gad lytte og ikke allerede havde en forudfattet mening. Hun er medlem af den lokale filmklub, synes at Janne Thomsens Klassiske Dage er fantastiske, og hun er en god ven af Odin Teatret, der har udstyret hende med et partoutkort – og aldrig undlader at sende en repræsentant eller to, når Thyra fejrer et jubilæum eller en fødselsdag.

Og dem har der faktisk været nogle stykker af i Rådhuskælderen. Thyra har nemlig haft stedet siden 1981 – først sammen med Emma Bjerre og siden 1991 som ene-ejer. Så der er blevet holdt 10 års fødselsdag, 25 års jubilæum for restauranten, 25 års jubilæum for Laila Nedergaard og Thyras egen 60 års fødselsdag i 2008.

Og her den 8. december fylder konen i kælderen så 65. Hun har godt nok søgt om folkepension, men hun har ikke tænkt sig at holde med at arbejde. “Det går jo godt, mit lille sted,” siger hun og ser tilfreds ud, når man spørger hende.

Den gode danske mad

Det lille sted byder på DANSK mad. Det er egentlig lidt sjovt, når nu Thyra har sådan et mod på at rejse – hun har været i USA flere gange og en af de helt store oplevelser var, da hun var på safari i Kenya – og når nu hun (i en tid, hvor der ofte ses med mistro på flygtninge og indvandrere) er komplet ligeglad med hudfarve, religion og politik, og har haft opvaskedrenge og piger samt tjenere fra alle mulige lande på jorden. Og det med så stor succes, at hun fortsætter med at være ven med de nu vokse, tidligere medarbejdere og flere gange har været inviteret hjem til deres respektive familier for at spise netop deres lands mad.

Men maden i Rådhuskælderen er altså dansk og årstidsbestemt – for eksempel dansk bøf med bløde løg, stenbiderrogn med cremefraiche og ristet brød, mørbradbøf, stegt flæsk med persillesovs, stegt ål, bøffer med bagte kartofler eller kogte ditto og en god sovs, pandestegt rødspætte med nye kartofler, karl johan svampesuppe, flødestuvede kantareller på toast, biksemad, wienerschnitzel med brasede kartofler (min favorit – det gør Rådhuskælderen SÅ godt), æggekage, tarteletter med høns i asparges og den store danske, traditionelle julefrokost.

Se mere om Rådhuskælderen og menuen her.

Svampene samler Thyra selv – på “hemmelige steder”. Hun er også hurtig til at køre til havet, hvis der kommer bud om en portion friske fisk, og vennerne leverer ind imellem frugt og bær fra egne haver. Blomsterne på bordene kommer ofte fra Thyras egen have, som er hendes fritids-hobby.

Thyra er i øvrigt uddannet konditor i Thisted i 1968 – og laver stadig, til de særlige venner, bryllupskager, der er fantastisk flot pyntede. Sådan noget med kareter med hestespand foran, lavet i sukker, eller de flotteste rosenknopper.

Hun har en fortid som servitrice på Sallingsund Færgekro, og hun arbejdede på det hedengangne Krabbes Hotel i Holstebro, da hun og Emma blev enige om at starte deres egen restaurant i kælderen i Kirkestræde.

 

Venner fra udlandet på besøg

For nylig havde jeg besøg af to venner, der stammer fra København, men som i mange, mange år har boet i Afrika – lige nu i Cape Town. De ankom forholdsvis sent på dagen, så vi blev enige om, at vi ville gå ud at spise. Og de bad om “noget dansk”, for det får de aldrig i Sydafrika. Så vi gik ned til Thyra – og det er én af de hyggeligste aftener, jeg længe har haft. Den stod på rulleål (en af Thyras specialiteter – det smager rasende godt på rugbrød med citron, peber og en snaps til!), gammel ost stænket med rom – og en pandestegt rødspætte til herren i selskabet. Bagefter rykkede vi ud til køkkenbordet, hvor Thyra fik stillet spørgelysten, når det gjaldt Afrika, som hun drømmer om at rejse tilbage til.

Da vi gik hjemad, sagde manden i selskabet: “Det er den bedste og hyggeligste aften i byen i Danmark, jeg har haft i årevis!”

Og sådan er det netop hos Thyra fra Outrup på Mors; hyggeligt 🙂