Når Yotam Ottolenghi skriver, at noget smager fantastisk godt, så tror jeg på ham.

Det samme gælder Camilla Plum.

Min tillid til de to er ubegrænset. Altså, selvfølgelig kaster jeg mig ikke ud i noget med ærter, selv om de hævder, at det smager godt – men ellers følger jeg deres råd, for de har aldrig svigtet mig so far.

Kikærter er noget helt andet end grønne ærter. Kikærter er jeg vild med. Og da jeg har ferie, besluttede jeg mig i går for at prøve en opskrift, som Ottolenghi skriver, at han synes er helt fantastisk, i kogebogen “Plenty More”. Når det var vigtigt at have ferie (eller i hvert fald weekend), er det fordi retten skal stå på komfuret i fem timer og slowcooke – altså langtidskoge.

Så kan man jo godt spørge sig selv, om noget med kikærter overhovedet kan smage så godt, at en nats udblødning af kikærterne, 20-30 minutter forberedelse og fem timers kogning er det værd? Efter at have smagt resultatet vil jeg sige; Ja, den er god nok. Det er virkelig lækkert. Ikke på den gourmetrestaurant-agtige måde, men på den tilfredsstillende “øj-noget-lækkert-snask”-måde….

Det er solid mad. Mad for vegetar-cowboys. Jeg kan sagtens forestille mig den hårdtarbejdende cowboy smække ristet brød på tallerknen, overhælde det med kikærter i en tomat-rødpeber-hvidløgs-sauce, og så lægge et pocheret æg øverst. Så skal han nok blive mæt. Hans kødspisende kollega kan eventuelt få stegt bacon til – det er jeg sikker på, går rigtigt godt.

Langtidskogte kikærter på brød med pocheret æg

(4 personer – store portioner)

220 g tørrede kikærter, udblødt natten over i koldt vandt tilsat 2 tsk natron

1 spsk olivenolie (+ lidt til at dryppe den færdige ret med)

1 mellemstort løg, grofthakket (140 g)

3 fed hvidløg, knuste

1,5 tsk tomatpuré

0,25 tsk cayennepeber (se note 1)

0,25 tsk sød, røget paprika (se note 2)

2 mellemstore røde peberfrugter, udkernet og skåret i grove stykker (180 g)

1 bøftomat, flået og grofthakket

0,50 tsk sukker

4 skiver godt surdejsbrød, penslet med olivenolie og grillet på begge sider

4 æg, pocherede (se note 3)

2 tsk za’atar (se note 4)

salt og peber

Skyl kikærterne og dryp dem grundigt af. Kom dem i ens tor gryde, hæld rigeligt med koldt vand over, og bring det i kog ved høj varme. Skum urenhederne af overfladen, og lad kikærterne bulderkoge i fem minutter. Hæld derpå vandet fra, og stil kikærterne til side.

Kom olie, løg, hvidløg, tomatpuré, cayennepeber, paprika, røde peberfrugter samt 1 tsk salt og lidt sort peber i en foodprocessor og hak det til en jævn pasta.

Tør kikærtegryden af med et stykke køkkenrulle, kom pastaen i og steg den i fem minutter ved middel varme under jævnlig omrøring – der er nok olie i selve pastaen til, at den ikke brænder fast i gryden.

Tilsæt tomater, sukker, kikærter og 2 dl vand. Varm det hele op til lige under kogepunktet, læg låg på gryden, og lad det simre ved lavest mulige varme i fire timer under jævnlig omrøring.

Tilsæt om nødvendigt mere vand undervejs (se note 5), så kogevæsken bliver ved med at have konsistens som en lind sauce. Tag låget af efter fire timer, og lad kikærterne simre i yderligere 1 time – den færdige sauce skal være tyknet, men ikke så tyk at kikærterne bliver tørre.

Læg et stykke varmt, grillet surdejsbrød på hver tallerken, og fordel kikærterne på dem. Læg et pocheret æg øverst, og rund af med et drys za’atar og et dryp olie.

(opskriften er fra “Plenty More” af Yotam Ottolenghi, udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof i 2014)

Note 1: Den færdige ret er ikke stærk. Overhovedet ikke. Og jeg kan godt lide lidt bid. Så næste gang tror jeg, at jeg tilsætter mere cayennepeber…

Note 2: Jeg tror nu godt, man kan bruge almindelig paprika, men jeg havde den røgede variant i huset, og den er altså  lækker. Den kan købe i gode supermarkeder.

Note 3: Man kan bare lave spejlæg i stedet, hvis man ikke orker det med pocheringen.

Note 4: Za’atar er et arabisk blandingskrydderi. Her i Holstebro har jeg købt det hos den arabiske købmand på Struervej. Krydderiet er grønt, flaget, og ikke stærkt. Det er lidt i retning af herbs de Provence. Det er selvfølgelig ikke det samme, men jeg vil nu vove den påstand, at du i en snæver vending godt kan bruge den franske krydderblanding som erstatning til det drys hen over retten til sidst – eller en omgang oregano.

Note 5: Jeg tilsatte godt 1 dl vand mere i løbet af de 5 timer.