
Nej, du bliver ikke småfuld af det her. Vodkaen giver ingen spritsmag – koger hurtigt væk – men løfter tomaten og fløden.
Retten er super hurtig at lave, omkring 30 minutter, og den smager skønt, hvis man kan lide vegetarmad.
Der er en masse ting, jeg holder af, på det her stykke toast: Kikærter, avocado og tahin. Og nej, jeg er hverken veganer eller vegetar, det er bare rigtig meget grøn mad, som jeg synes er utrolig lækker.

Der er allerede flere opskrifter på falafel her på bloggen, så ja, jeg kan vældig godt lide den mellemøstlige vegetarret.
Da jeg her til aften lavede retten efter en opskrift i Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjergs “Grønt Grundkøkken”, kunne jeg se, at det har jeg gjort to gange før – jeg skriver som regel i marginen på mine kogebøger, hvad jeg skal være opmærksom på næste gang 🙂 Og i 2012 havde jeg skrevet “smagen er super”.

Når Yotam Ottolenghi skriver, at noget smager fantastisk godt, så tror jeg på ham.
Det samme gælder Camilla Plum.
Min tillid til de to er ubegrænset. Altså, selvfølgelig kaster jeg mig ikke ud i noget med ærter, selv om de hævder, at det smager godt – men ellers følger jeg deres råd, for de har aldrig svigtet mig so far.
Kikærter er noget helt andet end grønne ærter. Kikærter er jeg vild med. Og da jeg har ferie, besluttede jeg mig i går for at prøve en opskrift, som Ottolenghi skriver, at han synes er helt fantastisk, i kogebogen “Plenty More”. Når det var vigtigt at have ferie (eller i hvert fald weekend), er det fordi retten skal stå på komfuret i fem timer og slowcooke – altså langtidskoge.