Som regel ved jeg flere dage ud i fremtiden, hvad jeg vil lave til aftensmad.

Det ved jeg, fordi jeg laver madplaner – blandt andet for at få brugt alting og undgå madspild.

Men der er nogle enkelte ting, som jeg lige pludselig kan få lyst til – og jeg lader mig i høj grad styre, når en af de “lyster” kommer over mig.

I dag gik jeg for eksempel og tænkte på, i hvilken bog det nu var, jeg havde en bestemt tærte-opskrift, da hvidvinsdampede muslinger med fløde pludselig tikkede ind på lystavlen.

Og så var der ikke noget at gøre. Jeg MÅTTE have dem.

Der findes et utal af opskrifter med små bitte nuancer på Moules Mariniéres, som de muslingerne hedder, når de “kun” er hvidvinsdampede (det er nu også godt), og på Moules á la Créme de Safran, som de hedder, når der er tilsat safran og fløde. Det er en smagssag, hvad man foretrækker.

Det er lidt kedeligt, men jeg forelskede mig for mange år siden i en bestemt opskrift, og den holder jeg fast i. Den er ret enkel og nem, så måske derfor.

Muslinger a la creme med safran

(4 personer)

2 kilo blåmuslinger

1,5-2 dl piskefløde

1/4 tsk safran

20 gram smør

1 hakket skalotteløg

3 stilke hakket persille

6 hakkede blade af bladselleri

3 dl tør hvidvin

2 spsk hakket bredbladet persille eller koriander til pynt

Rens muslingerne grundigt under rindende vand og smid de muslinger væk, der ikke er tæt lukkede, når man banker på dem. (det er altså vigtigt – man skulle jo nødigt blive syg)

Opvarm fløden i en lille gryde. Drys safran over og opvarm til nær kogepunktet, hvorefter gryden tages af varmen og der lægges låg på.

Smelt smørret i en stor gryde, tilsæt hakket løg, persille og bladselleri og kog igennem i tre-fire minutter (det skal endelig ikke blive brunt). Kom muslinger i gryden og tilsæt hvidvinen, hvorefter det hurtigt bringes i kog. Læg låg på og damp muslingerne i tre-fem minutter, indtil de har åbnet sig. Tag de færdigkogte muslinger op med en hulske og hold dem varme i en stor skål eller en suppeterrin. Kasser de muslinger, der ikke har åbnet sig (vigtigt – de er ikke spiselige så).

Si kogelagen, hæld den i gryden igen og varm igennem. Hæld safranfløden gennem en si ned i gryden med kogelagen. Kog det hele et øjeblik og hæld det så henover muslingerne.

Drys med friskhakket persille eller koriander. Server med godt brød til at søbe suppen op med.

Note: Jeg kan godt lide at bruge halv hvidvin-halv Noilly Prat. Sidstnævnte er et fransk vermouth-mærke, 18 procent, som er særlig god sammen med fisk og skaldyr. Den er ikke voldsom dyr, holder sig godt, og kan købes i ethvert større supermarked.

Note 2: Jeg køber som regel bare et halv kilo muslinger i fiskeafdelingen i Kvickly, når jeg får lyst til dem. Det er det eneste sted, jeg kan blive fri for at købe et net med 2 kilo. For en single person er 2 kilo alt for meget, for muslinger kan man ikke gemme til næste dag.

(opskriften er fra bogen “Krydderurter” af Arabella Boxer. Jeg købte den via bogklubben Bolig & Livsstil i 1997, hvor den blev udgivet på Forlaget Søren Fogtdal. Jeg skyder på, at den kun kan fås antikvarisk nu).