Søster og jeg har i mange år fået næsten færdig mad fra en af byens restauranter (Under Klippen) til nytår. Og det har været godt. Men i år blev vi enige om, at da man jo alligevel være i køkkenet, kunne vi lige så godt lave al maden selv og spare nogle penge. For 2 x 600 kroner kan man alligevel lave en del mad…
Jeg kan rigtig godt lidt persisk – iransk – mad.
Men da jeg aldrig har været i Iran, må jeg erkende, at mit kendskab til retterne udelukkende stammer fra bøger samt fra et par besøg hos en iransk familie her i Danmark for mange år siden.
Læs videre Persisk lammegryde med safran, honning – og pilaf
Nu ville det jo være sejt, hvis jeg havde en historie om, hvordan jeg smagte ossobuco med risotto milanese for første gang i en eller anden lille, italiensk landsby, hvor en stor mama smækkede den originale version på det vakkelvorne træbord, og retten smagte så godt, at ikke et øje var tørt.
Men sandheden er den u-eksotiske, at min mor lavede ossobuco, allerede da jeg var barn. Det var en søndagsmiddag – serveret med kartoffelmos. Hun havde aldrig hørt om risotto milanese, før jeg serverede den for hende, da jeg var blevet voksen.
Og risotto milanese? Jo, det VAR en åbenbaring, da jeg smagte sådan én første gang. Jeg syntes nærmest aldrig, jeg havde smagt noget så skønt. Risottoen blev dengang sat på et absolut stabilt bord i et privat hjem i Naur, lige her udenfor Holstebro 🙂
Kagen her er én, som min ex-kollega og kageekspert Mads gjorde mig opmærksom på.
Han havde tidligere lavet den, og syntes den var rigtig god – men heldigvis kunne han også fortælle om en besynderlig faldgrube i originalopskriften, som jeg skulle være opmærksom på. Det er altid godt med opskrifter, som andre har testet først! 🙂
Jeg lavede den til min fødselsdag – og med et par enkelte ændringer i forhold til originalen har jeg tænkt mig at gentage successen, når jeg skal i sommerhus med canastaklubben. For det er en rigtig lækker dessertkage.