Jeg elsker coleslaw – desværre også i den normale fuldfede, amerikanske mayonnaise-udgave.
Men jeg plejer at hoppe på og afprøve, når jeg støder ind i en slags coleslaw.
Nedenstående opskrift lavede jeg til en middag for nogle venner i marts i år (2016) og i margin af opskriftsbogen har jeg skrevet, at den er “rigtigt god samme dag”, hvilket skal læses som, at den ikke var særligt spændende dagen derpå. jeg kan ellers også godt lidt ægte coleslaw, når det er blevet blødt og dagen-derpå-agtigt (jeps, det kan jeg altså).
Nordisk coleslaw med selleri, hvidkål og urter
(4 personer – se note 1)
1/4-1/2 hvidkål
1/2 knoldselleri
1 tsk salt
Dressing:
2 spsk mayonnaise
4 spsk ymer eller yoghurt
1 tsk sød, dansk sennep, for eksempel bornholmsk sennep
2 spsk frisk purløg, hakket
2 spsk frisk karse eller kørvel
cirka 0,5 tsk æbleeddike
salt og peber
25 gram tørrede blåbær som drys
Skær hvidkål og selleri i tynde strimler med en skarp kniw eller et mandolinjern (pas på fingrene!). Drys med salt og lad kål og selleri dryppe af i et dørslag i 15-20 minutter.
Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med æbleeddike, salt og peber.
Drys med tørrede blåbær til sidst. Se note 2.
(fra Kvicklys opskriftsbog “Kål” fra 2013)
Note 1: Det kan godt være, de siger 4 personer som tilbehør, men vi var fem, og det var en kæmpeportion til os! Jeg tror, der er til 6-7 mand som tilbehør.
Note 2: Jeg dryssede også med solsikkekerner.