Toppen er selvfølgelig at købe sine ristede kastanjer ved en kastanjesælger i sneen og kulden i London eller Paris (jeg har set dem begge steder).
Men nu er det jo ikke os alle, der lige smutter en tur på storby-shopping op til jul (men jeg tror altså, jeg gør det…måske til næste år 🙂 ) og så kan mindre også gøre det.
Kastanjer smager ganske udmærket, når de har været en tur i en ovn.
Ja, ja, okay – jeg ved godt, at sangen går “chestnuts rosting on an open fire”, men jeg tror, min udlejer ville være meget lidt begejstret, hvis jeg forsøgte at lave åben ild her i stuen. Men alle jer, der har pejs/kamin, kan jo eksperimentere.
Egentlig behøver man næppe en opskrift på ristede kastanjer. Men nu får I altså én alligevel, i fald I aldrig har prøvet det før.
Jeg smagte først ristede kastanjer som voksen. Jeg havde godt nok hørt om dem – i julefilm og -bøger – men smagt dem havde jeg aldrig.
Jeg ved ikke, om mine forventninger var skruet for højt op – i hvert fald var de første gang en kæmpe skuffelse. Var det virkelig det?
Jeg kan tydeligt huske “vendepunktet”.
I november 1999 var jeg på efteruddannelse i Ghana (nej, der fik jeg ikke kastanjer), og selv om jeg siden har været på mange efteruddannelsesture, også til andre eksotiske steder, så var Ghana-holdet uden sammenligning det bedste hold nogensinde. Det sker en gang imellem – man “klikker” bare. Det var ikke alle, må jeg medgive, men en meget stor del af holdet. Vi kom så godt ud af det med hinanden, at vi bestemte os for at holde at en “gensynsfest” i København.
Jeg husker ikke, hvordan vi fordelte opgaverne med middagen mellem os, men jeg husker tydeligt, at Ulla havde købt kastanjer til forret. Dem havde jeg jo altså fået før, og var ikke imponeret. Men det, Ulla satte på bordet, var bare helt fantastisk.
Den dag i dag aner jeg ikke, om jeg bare på det tidspunkt havde smagt dem tit nok til, at jeg havde vænnet mig til dem, eller at de kastanjer, jeg havde fået tidligere, ikke var af lige så god kvalitet. Men det var altså vendepunktet.
Jeg har siden fundet ud af, at kvaliteten er afgørende. Og at jeg desværre ikke kan se forskel på, om det er god eller dårlig kvalitet. For mig er det lidt et sats.
Sidste år lavede jeg til en julefrokost en rosenkål-kastanje-bacon varm tilbehørs-salat. Og de kastanjer, jeg havde købt (i Kvickly) var skønne.
Forleden købte jeg også kastanjer i Kvickly og smed dem i ovnen – og de var ærlig talt ikke en oplevelse. Nogle stykker måtte jeg smide ud, fordi de var dårlige, da jeg fik dem “pillet”, og andre var tørre og svære at pille. De var simpelt hen ikke friske. Æv. Mit bedste bud er, at du spørger i forretningen, hvornår de har fået kastanjerne hjem.
Ristede kastanjer
(4 personer som snack)
400 gram kastanjer
groft salt (bare det billigste, du kan finde)
smør
Skær med en skarp kniv et lille kryds i toppen af kastanjerne. Du stiller kastanjen på den flade, hvor den står bedst, så er “toppen” den side, der vender opad 🙂
Dæk bunden af et ildfast fad med groft salt. Stil kastanjerne i fadet med krydset opad.
Rist kastanjerne midt i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader. Varmen får skallen til at briste.
Gæsterne piller selv skallen af kastanjerne. Hvis man kan komme til det (hvis kastanjerne er friske), er det bedst også at fjerne den brune hinde mellem skal og kastanje. Men det kan godt være svært, og man dør altså ikke af at spise den.
Spis med salt og koldt smør.
Note: Saltet i fadet fordeler varmen jævnt og sørger også for, at kastanjerne står stabilt – ellers har de det med at vælte rundt.
(Opskriften er fra “Levende lys”/Nina Dreyer Hensley, Jim Hensley & Paul Løwe, Forlaget Søren Fogtdal, 2001)
