Jeg havde ikke noget særligt nært forhold til min mormor.

Vi kom ikke hos dem ret tit, og det var faktisk først, da jeg blev voksen – og især hen mod slutningen af min mormors liv – at hun ringede mig op nogle gange, og vi fik nogle lange snakke, hvor hun fortalte om sit liv.

Så det er ikke voldsomt mange minder, jeg har om hende. Jeg har nogle få ting herhjemme, som jeg mærkeligt nok har fået af hende – min søster har for eksempel aldrig fået noget – et par messingbilleder med scener fra landlig idyl, et tinkrus og en porcelænssnapseflaske, der forestiller en tyk, fordrukken mand.

Når jeg tænker på min farmor, tænker jeg: ”MAD!”.

Det gør jeg ikke, når jeg tænker på mormor. Ikke fordi hun ikke kunne lave mad – det var hun faktisk ret god til – men fordi vi sjældent spiste hos hende og morfar i deres lejlighed i et byhus. Samme lejlighed, som hun omtalte som ”ikke børnevenlig”. Get the picture?

Men jeg kan huske to ting, hun var supergod til, og som jeg har fået hos hende: Julekål og tarteletter med fyld.

Det særlige var, at mens min farmor lavede lækre tarteletter, men altid med høns i asparges, så lavede mormor som regel et udvalg.

Der var skam høns i asparges. Men der var også nogle med tomatsovs med fiskeboller. Der var nogle med stuvede ærter og gulerødder med bacon. Og så var der dem, hun kaldte Skipper Skræk. Det var flødestuvet spinat med cocktailpølser og æg. Dem var jeg vild med!

Der var ikke nogen, der havde fortalt mig, at spinat – eller fiskeboller for den sags skyld – var noget, man skulle rynke på næsen af, og der var heller ikke rigtigt nogen accept af ”kræsenhed” i  min barndom. Så jeg spiste mere eller mindre, hvad der blev sat foran mig, selvom min mor og jeg udkæmpede nogle kampe om ærter og om den sovs, hun lavede til medisterpølse…

Nå, det er en anden historie. Men jeg har prøvet at søge på nettet efter Skipper Skræk-tarteletter – og de findes ikke. Jeg aner ikke, om det bare var mormor, der kaldte dem det.

Og de opskrifter, jeg har kunnet finde med spinat i tartelet er enten kombineret med røget laks eller med bacon. Ikke med cocktailpølser og æg.

Men det er jo nemt nok selv at konstruere.

Der er mere end én måde at lave stuvet spinat på.

Man kan lave en opbagt sovs med smør-og-mel blanding først og så tilsætte fløden, indtil man har en tyk sovs – og tilsætte den hakkede spinat.

Eller man kan lave en klassisk flødestuvet spinat uden mel og smør.

Flødestuvet spinat til 8-10 tarteletter

750 gram frisk eller 400 gram frossen spinat

2,5 dl fløde

½ tsk groft salt

Peber

Hvis du bruger frisk spinat, så fjern grove stilke og skyl grundigt – det er ikke fedt med sand/jord mellem tænderne. Lad spinaten dryppe af i en sigte.

Hvis du bruger frossen spinat, så lad den tø op og lad den dryppe godt af i en sigte – knug eventuelt overskydende væde ud af dem med fingrene eller en grydeske.

Kog piskefløden ind til en tredjedel, så den bliver meget tyk. Rør imens over hele bunden af gryden.

Bland spinaten i piskefløden og krydr med salt og peber.

Læg log på og lad spinaten småkoge i cirka tre minutter.

(Opskriften er fra Katrines Klinkens reviderede udgave af Ingeborg Suhrs ”Mad”, der udkom i 2009, 100-året for den første oprindelige Suhr-kogebog)

 Skipper Skræk tarteletter (8 styk)

En portion flødestuvet spinat

To æg, ”smilende” – altså midt mellem blødkogt og hårdkogt

16 cocktailpølser

8 tarteletter (se note 1)

Kog cocktailpølserne kort – de skal helst ikke sprække. Mest fordi det ikke ser så pænt ud.

Lun tarteletskallerne i ovnen. Fyld dem med den flødestuvede spinat.

Placer et kvart smilende æg samt to cocktailpølser i hver tartelet.

Server.

Note 1: Man kan godt selv lave tarteletter, men det gider jeg altså ikke! Man kan købe dem færdige i supermarkedet, og de er udmærkede. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af det, kan man også købe dem færdige hos en rigtig bager – så er de virkelig lækre!