Åh, det her var godt! Mums!
Men det vidste jeg nu godt, det ville være, da det for en gangs skyld ikke var en ny og spændende opskrift, jeg kastede mig ud i.
Det er for mig ikke mormormad, men mormad 🙂
Den her er fra Coop Opskrifter (af Ditte Ingemann) fra 2016, men i min familie går mørbradgryden under navnet “den lyserøde”, og er meget, meget ældre.
Jeg er 62, og jeg er ret sikker på, at retten også eksisterede, da jeg var 10, og min søster var fem.
Jeg havde ikke noget særligt nært forhold til min mormor.
Vi kom ikke hos dem ret tit, og det var faktisk først, da jeg blev voksen – og især hen mod slutningen af min mormors liv – at hun ringede mig op nogle gange, og vi fik nogle lange snakke, hvor hun fortalte om sit liv.
Så det er ikke voldsomt mange minder, jeg har om hende. Jeg har nogle få ting herhjemme, som jeg mærkeligt nok har fået af hende – min søster har for eksempel aldrig fået noget – et par messingbilleder med scener fra landlig idyl, et tinkrus og en porcelænssnapseflaske, der forestiller en tyk, fordrukken mand.