Som Tam – grøn papayasalat

Som tam - men desværre med rå bønner (det vil jeg gerne advare imod) agurk og rødpeber. Men hvis man følger opskriften, er det en fantastisk salat.
Som tam – men desværre med rå bønner (det vil jeg gerne advare imod) agurk og rødpeber. Men hvis man følger opskriften, er det en fantastisk salat.

 

“Gør det noget, I kun får to retter i dag? Jeg kender ingen thailandske desserter,” sagde vores japanske kursusleder, da vi mødte ind til tredje gangs Asiatisk Madlavning i torsdags.

Jeg har kun været i Thailand en enkelt gang, så jeg er ikke nogen ekspert, men selv om jeg har tænkt, så det knager, kan jeg heller ikke erindre, at jeg spiste dessert dernede – jo, masser af frisk frugt, men ikke en tilberedt dessert.

Nå, Yuko, som hun hedder, opkrævede derfor kun 85 kroner for aftenens råvarer per mand/kvinde, og den pris var kun så høj, fortalte hun, fordi hun havde måttet betale 78 kroner for en umoden papaya hos det etniske købmand på Struervej…

Vi lavede også kylling i grøn karry, som smagte udmærket, men jeg synes faktisk, jeg selv har lavet den efter en bedre opskrift. Jeg vil gerne have saucen tykkere.
Vi lavede også kylling i grøn karry, som smagte udmærket, men jeg synes faktisk, jeg selv har lavet den efter en bedre opskrift. Jeg vil gerne have saucen tykkere.
Jeg havde medbragt min japanske sake - en oplagt mulighed for at få den drukket i godt selskab. Yuko var meget begejstret. "Den er go!" sagde hun og bad om mere :-)
Jeg havde medbragt min japanske sake – en oplagt mulighed for at få den drukket i godt selskab. Yuko var meget begejstret. “Den er go!” sagde hun og bad om mere 🙂

78 kroner lyder bestemt af meget for en grøn papaya, men til gengæld var vi alle enige om, at de penge var godt givet ud, da vi smagte den salat, Som Tam, som Lene og Hanne fik fremstillet. Nå ja, de lavede i hvert fald dressingen, hakkede papayaen og samlede salaten, mens vi andre snittede, rev og hakkede resten til dem. Jeg rev for eksempel gulerødder og hakkede peanuts.

Sjovt nok forekommer gulerod slet ikke i den opskrift, som Yuko gav os. Det gør den røde peber, agruken og de slangebønner, som hun også fik os til at hakke, heller ikke. Jeg tror, hun selv tilføjede dem, for at drøje lidt på salaten.

Yuko (forrest) og min makker på aftenen, Jesper, ved bordet.
Yuko (forrest) og min makker på aftenen, Jesper, ved bordet.
Niels (til højre) gav øl. Herren til venstre hedder Bjarne.
Niels (til højre) gav øl. Herren til venstre hedder Bjarne.

Jeg ville udelade alt, der ikke står i opskriften, hvis jeg skulle lave den igen. Papayaens smag kan sagtens bære det alene. Og så spiser jeg iøvrigt ikke rå bønner – dem pillede jeg fra, da vi skulle spise – heller ikke slangebønner, selv om de måske ikke indeholder lektiner?

Her er hvad fødevarestyrelsen skriver om rå bønner:

“Lektiner er påvist i mange grøntsager, frugter og kornprodukter. Tørrede bønner, f.eks. kidneybønner, brune bønner, pralbønner og limabønner indeholder særligt giftige lektiner, som er en speciel type kulhydratbindende proteiner, der kan fremkalde diarré og opkastninger. Lektiner ødelægges ved tilstrækkelig udblødning og kogning, men ikke ved spiring. Mange slags tørrede bønner egner sig derfor ikke til bønnespirer. Der rapporteres hvert år om forgiftninger efter indtag af bønneretter eller anvendelse af forkerte bønner til spiring i Danmark. Levnedsmiddelstyrelsen har udgivet folderen “Bønner skal tilberedes rigtigt – ellers kan de være skadelige”, som viser, hvilke bønner der kan anvendes til spirer, og hvordan bønner skal forbehandles for at undgå forgiftning.

Grønne bønner (snittebønner og haricots) og voksbønner indeholder små mængder lektiner og bør derfor ikke spises rå. En kortvarig kogning er tilstrækkelig til at uskadeliggøre lektinerne i sådanne friske bønner”.

Hanne og Lene, der lavede den glimrende Som Tam. Næste gang skal vi have "japansk-koreansk julefrokost"!!
Hanne og Lene, der lavede den glimrende Som Tam. Næste gang skal vi have “japansk-koreansk julefrokost”!!

Som Tam

(2-3 personer)

1 umoden papaya (fås hos thailandske eller asiatiske købmænd – og altså også hos den primært arabiske købmand på Struervej i Holstebro)

4 spsk peanuts, hakkede (Yuko havde købt de saltede i pose, jeg ville nok vælge usaltede, der skal skalles først)

2 finthakkede fed hvidløg

4 finthakkede fugleøjechili uden kerner

1 spsk sukker

8 cherrytomater

saften af 2 lime

2 spsk fiskesauce, for eksempel nam pla

Skræl papayaen og kasser skrællen. Skær papayaen i tynde strimler – enten med en skarp kniv eller med et eller andet agregat, der kan gøre det samme. Jeg ved ikke, om der findes et microplane rivejern eller en mandolin, der kan klare det. Jeg har en speciel kniv fra Laos, som kan.

Dressing: Knus hvidløg og chili sammen til en pasta i en morter. Tilsæt sukker og bliv ved med at støde. Tilsæt hakkede tomater og bliv ved med at støde, men forsigtigt, så det ikke sprøjter ud over det hele! Til sidst smages til med limesaft og fiskesauce.

Hæld dressingen over den grønne papaya.

Knus peanuts forsigtigt i morteren – ikke alt for fint – og drys dem over papayaerne. Bland salaten og server.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *