Jeg har lige været en tur hjemme ved min far, og vores faste aftale er, at fredag aften – jeg kommer med toget ved 18-tiden – har jeg et par gode bøffer med fra slagteren, og så sørger far for bernaise-sovs fra Jensens Bøfhus (det kan han mægtigt godt lide), kartofler og en færdig salatblanding med en cremefraiche-købedressing til.

Det smager ganske udmærket, det er hurtigt lavet, og han nyder det.

Til gengæld bestemmer jeg så suverænt om lørdagen, og denne gang havde jeg svinekæber med hjem fra slagteren.

Svinekæberne var ikke noget problem for far, for han mente at have set Thomas Herman lave noget mad med dem på tv, og af en eller anden grund er far tryg ved Herrman, muligvis fordi denne stammer fra Fredericia. Så kan det vel ikke gå helt galt 🙂

Da jeg sagde, at jeg nok skulle udelade hvidløg fra opskriften, overraskede far mig ved at sige, at næh nej, det behøvede jeg sandelig ikke, han kunne da godt lide hvidløg.

Det var straks en langt mere alvorlig sag, at jeg havde tænkt mig at komme jordskokker og svesker i maden!

Da jeg lidt humoristisk, synes jeg da selv!, skrev det på Facebook, blev jeg forbløffet over, så mange yngre venner, veninder og bekendte, der bakkede far op. “Næh tak, ikke frugter i min mad” og “lad jordskokkerne bliver i jorden” var bare et par af kommentarerne.

Jeg synes, at jordskokker er helt fantastiske. De smager supergodt både rå i tynde skiver i salater, gratinerede med ost i ovnen, kogt til suppe eller ristede på panden og overhældt med fløde. Knolden stammer fra Nordamerika, blev fragtet til Europa af franskmænd engang i 1600-tallet, og blev først kendt i Danmark for cirka 150 år siden. Jordskokker er rige på C-vitamin, K-vitamin og sukkerstoffet inulin.

Og jo, jeg kan bestemt lide “frugt i min mad”. Især tørrede frugter og bær. Det giver sig selv, eftersom jeg jo er temmelig vild med mellemøstlig, asiatisk og nordafrikansk mad.

Nå, da jeg havde fået lavet gryderetten, gik far da også til den. Han syntes nu ikke, at jordskokkerne smagte af noget særligt – de ER også milde i smagen på den måde, selv om de kun havde fået 20 minutter til sidst. Men sveskerne kunne han godt lide – sejr!

Svinekæber i flødesovs med jordskokker

(4 personer)

500 gram afpudsede svinekæber

smør til stegning

1 løg

2 fed hvidløg

5 dl kalvefond

3 kviste timian

500 gram jordskokker

75 gram svesker uden sten

2 dl fløde

salt og peber

Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Hak løget.

Smelt smørret i en gryde ved god varme og brun kæberne på alle sider, cirka 4-6 minutter i alt. Tilsæt løg og presset hvidløg og hæld kalvefonden på kæberne. Tilsæt timian og lad kæberne simre under låg i cirka 1 time.

Skræl jordskokkerne og skær dem i skiver. Kom jordskokker og svesker i gryden og kog i yderligere 20 minutter uden låg.

Fjern timiankvistene. Tilsæt fløde og kog saucen op. Smag til med salt og peber.

Note 1: Der forefandtes ikke en hvidløgspresser i fars hjem. Så jeg måtte “presse” hvidløget ved at hakke det fint, strø lidt salt hen over det, og så arbejde med den flade side af den store kniv (helt nede ved spidsen) hen over hvidløget, til det var most/kvast. Det kan sagtens lade sig gøre og er ikke svært. Men det tager længere tid end med en hvidløgspresser!

Note 2: Den opmærksomme læser vil på ingrediensbilledet kunne se, at der ikke står kalvefond, men oksebouillon. Det er fordi, jeg brugte af det, vi havde i skabet allerede. Og det kan altså godt gå.

Note 3: Jeg brugte sovsekulør, da far syntes, at retten havde “en underlig farve” 🙂

(opskriften er fra det gratis blad Sæson, der udgives af Gartneribrugets Afsætningsudvalg – jeg har set det både i Kvickly og i Føtex, så det er nok alle supermarkedskæder, der får det tilbudt))

Der findes flere skoler indenfor kartoffelmos.

I vores familie går vi klart ind for superlet, fluffy kartoffelmos uden nogen som helst klumper.

Min ex-svoger, der var australier, elskede tung, klumpet mash. Og så er der dem midt i mellem, der nok synes, at mosen skal være klumpefri, men som kan lide den tæt og sej.

Kartoffelmos

1 kilo kartofler

1,5-2 dl mælk

1-1,5 dl af kogevandet fra kartoflerne

smør

salt og peber

Skræl kartoflerne, skær dem i tern og kog dem i cirka 25-30 minutter uden salt, indtil de er godt møre.

Hæld vandet fra (husk at gemme et par deciliter) og damp kartoflerne helt tørre (sæt dem på kogepladen igen med låg på, men hold øje med dem, de skal jo ikke brænde fast i bunden!)

Mos så kartoflerne (eventuelt i gryden) med en kartoffelmoser eller en el-pisker, og pisk skiftevis mælk og kogevand i, indtil mosen er let og luftig.

Tilsæt nogle klatter smør – cirka 25 gram – og smag til med salt og peber.

Server til gryderetten.