Tag-arkiv: gryderet

Beuf Bourguignon – en anden version

Ja, det er jo en dejlig ting, sådan en tung gryderet 🙂 Som man kan se, havde Netto ikke perleløg, så dem fik jeg ikke den første aften. hentede dem dagen efter i Kvickly.

Der ligger faktisk allerede en anden version af den franske klassiker her på bloggen. Den er en smule anderledes – og måske en smule mere kraftig i smagen, synes jeg.

Læs videre Beuf Bourguignon – en anden version

Digaag Qumbe – kyllingecurry med kokos

Fødselsdagsmad – og det var dæleme godt!

I en af de tidligere opskrifter, jeg lagde på bloggen, skrev jeg, at det jo ikke kan være helt fantastisk hver gang. “Godt” er også OK på en hverdag. Men hvis du leder efter “helt fantastisk”, behøver du ikke lede længere: Her er opskriften!

Læs videre Digaag Qumbe – kyllingecurry med kokos

Mørbradgryde/”den lyserøde”

Uh, det er godt 🙂 Rigtig comfortfood. Godt med ris, endnu bedre med kartoffelmos.

Åh, det her var godt! Mums!

Men det vidste jeg nu godt, det ville være, da det for en gangs skyld ikke var en ny og spændende opskrift, jeg kastede mig ud i.

Det er for mig ikke mormormad, men mormad 🙂

Den her er fra Coop Opskrifter (af Ditte Ingemann) fra 2016, men i min familie går mørbradgryden under navnet “den lyserøde”, og er meget, meget ældre.

Jeg er 62, og jeg er ret sikker på, at retten også eksisterede, da jeg var 10, og min søster var fem.

Læs videre Mørbradgryde/”den lyserøde”

Beluga Bolognese

For et par år siden – april 2023 – skrev jeg en serie artikler om folk, der var i madklub, inspireret af min egen, der eksisterede i ni år og var en succes. Vi holdt kun op med at mødes over maden, fordi vi blev for mange – medlemmerne begyndte at få kærester og siden børn og så kunne det praktisk ikke lade sig gøre.

Nå, i denne artikelserie, som blev skrevet over 20 år efter min madklub var afgået ved døden, mødte jeg blandt andet en gruppe venner, der netop havde kendt hinanden i 20 år – og været i madklub de 12. De mødtes en gang om måneden på skift hos hinanden (der var fire ægtepar) og i de første mange år havde fokus været på “en god bøf med en god sovs”.

Den dag jeg besøgte dem, var værtinden lettere nervøs. Hun havde nemlig planlagt noget, som aldrig var blevet serveret i madklubben før: En vegetarret! Hendes datter havde foreslået en beluga bolognese, som indeholder masser af rødvin, smør og fløde 🙂

Læs videre Beluga Bolognese