Denne her “salat” har jeg lavet adskillige gange, siden jeg købte Samvirkes opskriftsbog “Korn” for et par år siden. Den eneste opskrift fra bogen, der kan konkurrere i popularitet i mit køkken, er “cremet byg med porrer”. Det er mere en vinterting, men den skal jeg nok få skrevet ind også på et tidspunkt…
Det smarte ved bulgursalaten (ikke den med byg) er, at man kan bruge de grøntsager, man lige har. Opskriften foreslår agurk og broccoli, men sidste gang brugte jeg for eksempel en rest asparges og noget squash – og det var supergodt.