Forleden stod jeg med en rest tilberedt kyllingekød uden skind og ben. Jeg havde lavet en kyllingeret til min søster og jeg – og eftersom jeg havde brugt en hel kylling, var der en masse til overs.
Så kom jeg i tanke om Coronation Chicken. Jeg havde set en opskrift i Rick Steins kogebog “At Home”, så den fandt jeg frem. Jeg lavede halv portion, og det rakte til dejligt sandwichfyld i to dage til mig selv.
I foråret 2024 var jeg i England, nærmere bestemt i Sherborne, til møder i den forening, Douzelage, som jeg har arbejdet med og i siden 1992.
Under en nærmest syndflodsagtig regnbyge dagen før vi skulle til de første møder, søgte jeg sammen med mine to veninder, Marlene og Jette, tilflugt i Sainsbury, hvor vi tilbragte en rum tid med at ose – og foretage nogle geniale køb.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om de her småkager…
En af mine Facebook-venner skrev, da jeg lagde et foto op, art de “meget amerikanske” ud. Måske er det derfor, de er så fremmedartede for mig.
Altså, de smager bestemt ikke dårligt. De er bare sådan…anderledes. Glæder mig til at høre canasta-pigernes dom!
Den 23. januar 1982 fik jeg Charlotte Brontës “Jane Eyre” i forsinket fødselsdagsgave af Liz.
Altså, det er ikke sådan noget, jeg på stående fod kan huske så præcist, men det står heldigvis i den nu temmelig slidte og gulnede udgave af bogen, en Penguin-klassiker, som jeg altså fik få uger efter, jeg var ankommet til England, og fire dage efter min 19 års fødselsdag.
Hvorfor fortæller jeg nu det? Jo, fordi de faktisk spiser mincepies til jul i “Jane Eyre”.