“Det er nu ikke helt nemt, Mette,” sagde min veninde og reservemor, Thyra, da jeg fortalte, at jeg selv ville lave melboller til suppen.
Hun har haft restaurant med dansk mad i over 30 år, så jeg burde vel have lyttet.
Min far sagde det samme. Ikke fordi han kan lave melboller altså, men fordi han kunne huske, at min mor altid sagde, at det krævede øvelse.
Men den eneste måde, man får øvelse på, er jo ved at prøve, ikke sandt?