“Det er nu ikke helt nemt, Mette,” sagde min veninde og reservemor, Thyra, da jeg fortalte, at jeg selv ville lave melboller til suppen.
Hun har haft restaurant med dansk mad i over 30 år, så jeg burde vel have lyttet.
Min far sagde det samme. Ikke fordi han kan lave melboller altså, men fordi han kunne huske, at min mor altid sagde, at det krævede øvelse.
Men den eneste måde, man får øvelse på, er jo ved at prøve, ikke sandt?
Gærbrød er IKKE det, jeg er bedst til. Og jeg har aldrig prøvet at bage med surdej.
Jeg holder mig bare væk fra de der store brød og boller – selv om jeg HAR bagt nogle fantastiske kardemommeboller engang (opskriften står andetsteds her på bloggen), som jeg ikke tør bage igen af frygt for, at det var rent held første gang.
Men jeg drømmer jo om at være sådan en rigtig urkvinde med hænderne i franskbrødsdejen – I ved, sådan én, der lige smækker et helt fantastisk og velduftende stort brød med sprød skorpe sammen. Så sidste weekend var jeg på surdejskursus hos den bedste ikke-professionelle brødbager, jeg kender, nemlig min tidligere kollega Trine.