Jeg bor i lejlighed og har en minimal altan, som det er farligt at gå opholde sig på – vist nok. Men udlejeren siger, at den bliver repareret. Ja, det sagde han da i hvert fald sidste år.
Jeg har pelagonier, som jeg elsker, i altankasserne, og på altangulvet har jeg chiliplanter. Men det er så også det. Mere er der ikke plads til.
Så det er simpelt hen rent lykkechok, når min kollega Anette af og til om sommeren har sat en pose/kasse med grøntsager fra hendes forældres have udenfor min dør – eller, som forleden, da min kortspils-veninde Karin havde placeret et enormt bundt koriander under ringklokken.