Forleden blev jeg ganske overraskende inviteret ud af min kollega Lars Rask Vendelbjerg, som jeg har kendt, siden jeg kom som elev på avisen i 1984, og hans kone Margit Vendelbjerg.
Lars var min chef på “Det glade blad”, som dengang var undertitlen på Holstebro Onsdag. I folkemunde blev avisen kaldt “Det flade blad”, muligvis fordi den var mindre end konkurrenten, Holstebro Posten.
Der var jeg første år af min elevtid – og hver søndag på sporten. Jeg havde det som blommen i et æg. Jeg skrev om mode, makeup, film, bøger, receptioner, mad, forretninger – og altså sport om søndagen. Og det var vel også de ting, der interesserede mig mest. Det blev en helt anden snak, da jeg de sidste seks måneder skulle arbejde på selve dagbladet, der dengang hed Holstebro-Struer-Herning Dagblad. Jeg blev sendt til byrådsmøder på Thyholm, og efter det første af den slags aftensmøder, vendte jeg hjem og tudede. Jeg havde ikke forstået et klap af, hvad de syv byrådsmedlemmer havde mumlet i skægget. Heldigvis havde Thisted Dagblad også haft en journalist på stedet, og helt usædvanligt købte vi hans referat, da jeg ikke var i stand til at frembringe en fornuftig artikel. Til næste byrådsmøde tog min chef med mig – og jeg lærte efterhånden at skrive om kommunalpolitik. Men jeg kom aldrig til at kunne lide det.
Nå, Lars arbejdede altså for De Bergske Blade i 1984, og det samme gjorde hans kone Margit. De boede også dengang i Tvis, og jeg kan faktisk huske engang – det var dengang, der var vinter til – hvor de kom på arbejde på langrendsski, fordi det var umuligt at køre i bil ind til Holstebro.
Nu om dage er Margit et vældigt kendt og elsket ansigt på TV MidtVest. Jeg har altid rigtigt godt kunne lide hende, så da Lars forleden sagde, om jeg ville med ud at spise – og at det skulle være en overraskelse for Margit, at jeg var med – sagde jeg ja tak. Også selv om jeg var lidt usikker på, om Margit nu ville synes, at det var så fed en overraskelse efter en lang arbejdsdag på tv-stationen.
Men hun så nu glad ud, da hun så mig 🙂 De tog mig så med på deres yndlingssted, Westergaards Hotel, i Videbæk, hvor vi fik deres stambord nummer 34.
Jeg havde aldrig været på hotellet før, selv om jeg har hørt meget godt om stedet fra min søster Lene Vesely og fra veninde Rikke Kjær Haukrogh der stod bag den dejlige kogebog “Vestjyske Livretter”, hvor Westergaards Hotel og kroejer Bent Graakjær også er med.
Det blev en vildt godt aften! Hyggeligt, varmt sted, supergod betjening, den skønneste, velsmagende mad, en suveræn italiensk hvidvin – og ikke mindst whisky fra både Stauning og Caol Ila. Så kan man ikke forlange mere.
Det skulle lige være en dansk sejr ved VM i håndbold – og den kom da også sidst på aftenen, efter at Margit og senere også jeg, løb lidt til og fra bordet for at følge med i kampen mellem Danmark og Qatar 🙂
Tak til Lars og Margit – og det er forhåbentlig ikke sidste gang, jeg har besøgt Videbæk…
Værterne hedder i øvrigt Hildigunn og Bent Graakjær, og de ejer hotellet med restaurant, festlokaler og fem værelser midt i Videbæk.
Westergaards Hotel er bygget i midten af 1850’erne og har haft flere forskellige ejere. Men i 1997 blev det købt af Hildigunn og Bent Graakjær sammen med Ove Jørgensen/Hotel Vildbjerg. Fire år senere blev Hotel Vildbjerg købt ud, så Hidigunn og Bent har altså være ene-ejere siden 2001.
Man se og læse mere om hotellet på http://www.wgh.dk
