Jeg hader slankekure.

Alt fra Nupo-pulver over en uges indtag af ananas eller æg til “udrensningsfaste” med fem dage på urtete. Ud over at det er ubehageligt og usundt for kroppen, virker det heller ikke. Jo, lige i øjeblikket, men inden man får set sig om, har man taget det tabte på igen (plus lidt ekstra), fordi man jo ikke kan være på ananas eller blødkogte æg resten af sit liv, men er nødt til at vende tilbage til “normal” kost på et tidspunkt.

Der er kun to metoder;

1. Den hårde måde (og den med de hurtigste resultater) – “luk munden og motioner”

2. Den blidere måde (som tager lang tid, men er mere holdbar i længden) – “spis sundt og skær ned på fedt og især sukker”.

Og jo, jeg er helt klar over, at f.eks. Thomas Rode ikke skærer ned på fedtet. Men hallo, manden træner jo helt vildt meget! Hvis man er villig til det, går jeg ud, at man kan sætte en vis portion fedt til livs uden at det kan ses.

Jeg erkender, at jeg ikke evner at efterleve nogen af metoderne kontinuerligt. Men et par gange om året (især på samme tid som alle andre, nemlig i januar, februar og marts) laver jeg en kombination – jeg begynder at motionere (løb eller motionscenter) og samtidig lever jeg sundere. Jeg skærer mit vin-indtag ned fra to til ét glas om dagen, fjerner smør, piskefløde, makrelsalat og fuldfed ost fra mit køleskab, undlader de to stykker mørk chokolade hver aften….og spiser aftensmad efter sunde opskrifter.

De gode bøger

Nøh, jeg taber ikke otte kilo på seks uger – eller noget lignende vanvittigt. Hvis jeg er dygtig, taber jeg fem kilo på tre måneder. Højest. Og så falder jeg i mayonnaisen igen. Så min vægt svinger altså over et år med fem-seks kilo. Jeg ved ikke, om det er det, der kaldes yo-yo-vægt og som skulle være så usundt? Men jeg forestiller mig, at der skal større vægttab til.

Nå, uanset om man har lige så lidt rygrad som mig (jeg har dog to gange i mit liv tabt mig 15 kilo) eller man er fokuseret på større vægttab, vil jeg gerne anbefale, at man vælger noget ordentlig mad at tabe sig på!

Man kan for eksempel vælge at spise asiatisk mad, som – hvis man undgår de friturestegte ting – faktisk ofte er fedtfattigt og med et lavt sukkerindhold i sig selv.

Eller man kan vælge en af de GODE bøger – dem, hvor opskrifterne får tænderne til at løbe i vand, selv om der er tænkt på sundheden.

Jeg holder meget af De Danske Vægtkonsulenter (DDV)s bøger (der er mange) – opskrifterne (især i de første bøger) indeholder mange grøntsager, og det er dem, man spiser sig mæt i. Heldigvis er jeg ikke særlig vild med desserter, for jeg gider ikke spise DDVs forslag, der er fyldt med underlige essenser og sukker-erstatninger. Men især deres frokost-opskrifter (som ofte fungerer som aftensmad for mig) er superlækre.

Man kan læse mere om DDV, der faktisk i dag kun hedder Vægtkonsulenterne, her.

Ellers kan jeg anbefale “Body Foods – spis dig sund og glad”/Jane Clarke (Forlaget Søren Fogtdal, 1997), “Martha Stewarts sunde køkken”/Martha Stewart (Forlaget Søren Fogtdal, 1999), “Sund på den fede måde”/Lone Kjær (Politikens Forlag, 2009) – og ikke mindst: Anne Larsen.

Anne og tv-udsendelsen

Anne Larsen blev med et slag “verdensberømt i Danmark”, da hun i år 2000 i tv-programmet “Max 30 %” skyllede kød under hanen for at fjerne mest muligt fedt. Reaktionerne var for en stor dels vedkommende forargede. Anne Larsen har siden sagt, at det nok ikke var det smarteste, hun har gjort og at “man jo kan blive klogere”. Men fakta er altså, at hun var en af de første, der antastede danskernes alt for fede livsstil. Og anbefalede at skære ned på fedtet.

Det var synd, at Anne Larsen fra da af skulle være kendt som “hende, der vasker kød”. For faktisk laver hun noget så ualmindelig forrygende god mad.

Jeg mødte hende for første gang et år eller to efter kød-vaskeriet. Min veninde skulle med sit firma på teambuildingkursus – de skulle lave mad sammen, og alle måtte tage ægtefælle eller en god ven/veninde med. Min veninde spurgte, om jeg ville med – og det var Anna Larsen, der en hel lørdag guidede os gennem at lave tre retter mad (hver gruppe havde ansvaret for en ret) og spise maden sammen. Det var en super lørdag.

Jeg kunne lide hende med det samme. Hun er sej, bramfri, sjov, uhøjtidelig og usnobbet omkring sin madlavning. Og hun kan lide at lære fra sig.

Siden har jeg interviewet hende to-tre gange (hun har en kusine i Holstebro, som hun ofte besøger, så jeg synes, hun er “lidt vores”, selv om hun nu hører hjemme i Århus) og det har ikke ændret på min holdning til hende. Tværtimod. Og så er vi begge glade for god hvidvin og skaldyr – det tæller jo osse!

Anne Larsens “slankemad” er snarere god, sund mad, hvor fedtindholdet er blevet begrænset. Nedenstående selleriærte er en frokostret til fire personer med en god salat til. Jeg spiser den nu som aftensmad, uden salat, og så er der til godt to aftener. Det spøjse ved tærten er, at den ingen “bund” har – men det tænker man faktisk slet ikke over.

Man kan se Annes opskrifter i bladet “I Form” – i det nyeste giver hun læserne fire opskrifter med selleri. Hun blogger også for “I form” – se hendes blog her.

Denne selleri-opskrift er dog fra den dejlige kogebog “Anne Larsens køkken”, som man kan forsøge at opdrive.

Selleritærte

(4 personer til frokost)

1 tsk rapskimolie

2 små rødløg

2 fed hvidløg

1 knoldselleri, skrællet og revet

200 gram røget mørbrad eller mager kogt skinke eller kogt kylling, skåret i tern

4 æg

100 gram gul, halvfast ost, 10 eller 20+, revet

2 spsk mælk eller piskefløde

havsalt og friskkværnet sort peber

Vend løg og hvidløg i olien på panden, og når de er bløde, tilsættes selleri.

Kom kødet ved, bland det hele godt og varm det godt igennem.

Kom det i en tærteform (24 cm i diameter). Pisk æg med ost og mælk eller fløde, krydr med salt og peber og hæld massen over fyldet. Bag tærten i ovnen ved 200 grader i 40 minutter.

Servér med en enkelt grøn salat med olie-eddike dressing eller en rucolasalat med langtidsbagte tomater, ristede pinjekerner og en dressing lavet på mørk balsamico.

Note 1: Jeg fulgte opskriften (og den er lækker) med undtagelse af olien. Man skal vælge sit fedt med omhu, og jeg vælger olie. Jeg kan slet ikke undvære det. Jeg havde ikke mere rapsolie i huset, så jeg brugte olivenolie – cirka halvanden spsk, tror jeg.

Note 2: Jeg brugte en kyllingebrystfilet, fersk, som jeg skar i små stykker og vendte med resten på panden i nogle minutter for at lukke kødet.

Note 3: Det er lidt halvtræls arbejde at rive selleri. Men gør det på de store huller på rivejernet, sæt noget god musik på og tænk på, hvor godt det kommer til at smage 🙂

(Opskriften er fra “Anne Larsens køkken” af Anne Larsen, People’s Press, 2008)