Hold op, hvor jeg lavede mad i et ruf her til aften – og så nåede jeg endda kun at smage på det, før jeg skulle ud af døren! Resten varmede jeg op her klokken 22…

Jeg vidste jo godt, at jeg skulle til et arrangement i aften, så jeg syntes selv, at jeg gik i gang med at lave mad i god tid. Men – som det ofte sker for mig – besluttede jeg mig for at multitaske; jeg skulle også lige have overført nogle penge til en kollega for den vildtspegepølse, jeg havde fået med hjem, der var en bluse, jeg absolut skulle have vasket (og så tager man jo en hel maskinfuld, ikke sandt?) og jeg skulle også lige have skrevet stikord til indledning, jeg skulle komme med ved aftenens arrangement.

Og så kom det punkt, hvor jeg lå på knæ og fotograferede min mad (det synes jeg er sjovt) – og pludselig kom i tanke om, at jeg havde tøj i maskinen, der skulle hænges op, inden jeg skulle ud af døren – og jeg skulle også have andet tøj på, børste tænder og, og, og…..jamen, så fik jeg kun lige spist et halvt stykke kylling og lidt bønner, inden jeg stormede ud af døren.

Det smagte skønt!

Dygtige Anne

Aftenens arrangement var et “mød-forfatteren” – det første offentlige arrangement i vores ny bladhus på adressen Kirkestræde 1-3 – og kvinden i centrum var Anne Fortier. Hun stammer fra Holstebro, nu bor i Canada med mand og barn, og har skrevet bestselleren “Julie”, som var en New York Times bestseller, der er blevet solgt til 33 lande, og Paramount Pictures netop har lagt sidste hånd på screenplayet.

Nu har det dygtige bysbarn så begået en ny roman efter nogenlunde samme koncept; en nutidig ramme med et mysterium, der trækker tråde tilbage til en historie i fortiden, og med masser af Indiana Jones-agtig spænding og en hel del kærlighed. Velskrevet, velresearchet – og en rigtig tyk “tøse-bog”. “Amazonernes Ring” hedder den, og den udkommer i Danmark fredag den 1. november 2013 – og i USA i marts 2014.

Jeg ser Anne for sjældent til at kunne kalde hende “min veninde” – men vi er i kontakt på Facebook, og jeg synes, hun er ret fantastisk – og sjov. Sjove kvinder kan man ikke få nok af i sin omgangskreds. Når hun er hjemme, prøver vi at finde et tidspunkt at mødes. Og vi kunne godt snakke solen sort om bøger, film, romantik, mænd (Anne er godt gift, men derfor kan man jo godt kigge), Italien o.s.v.

Skrivekonkurrence

Og så har hun iværksat en skrivekonkurrence for unge (11 til 20-årige, inddelt i to aldersgrupper) som vi på Dagbladet har hjulpet hende med at promovere – og som jeg håber, vi kan gøre til en begivenhed f.eks. hvert andet år.

Her til aften fik de stolte vindere overrakt deres præmier – penge og signerede bøger – og fik lov til at læse deres bidrag op for publikum. De var pavestolte, og det var SÅ fed en aften. Alle tiders at være i selskab med en flok unge – tre vindere i to alderskategorier, altså seks i alt (nå ja, otte faktisk, for der var tre om et af bidragene) – der brændte for at skrive.

Nå, I kan læse mere om Anne Fortier enten på hendes Facebookside (søg på Anne Fortier) eller her.

Maden smagte såmænd udmærket, da jeg kom hjem og varmede den op. Det gjorde den lidt dovne øl, der var tilbage, også.

Kylling Dijonnaise

(4 personer)

600-800 gram kyllingefilet

2 spsk hvedemel

2 spsk smør og olivenolie

2 finthakkede skalotteløg

3 spsk dijonsennep

1 finthakket fed hvidløg

1 dl kyllingebouillon

2 dl lys øl

100 gram skiveskårne champignons

1 tsk timian

salt og peber

0,5 dl piskefløde

300 gram haricots verts (grønne bønner)

evt. friske ærtespirer

Del hver kyllingefilet i to stykker og vend dem i lidt mel. Drys med salt og peber. Steg dem gyldne i smør og olie. Stil kyllingebrysterne til side.

Steg skalotteløg og hvidløg møre i smør i en gryde, tilsæt dijonsennep, bouillon og øl og lad det koge i fem minutter. Læg kyllingen og champignons i gryden og lad det simre til kyllingen er gennemstegt – cirka 10 minutter i alt. Smag til med salt, peber og timian. Hæld fløden i til sidst.

Rens de friske haricots verts og kog dem 2-3 minutter i letsaltet vand. Server dem til kyllingen og pynt eventuelt med friske ærtespirer.

Note 1: I sæsonen synes jeg godt, man kan servere nye danske kartofler til. Ellers kan man prøve med et stykke groft rugbrød – eller måske ris – til.

Note 2: Jeg havde ikke friske haricots verts her i slutningen af oktober, men de frosne fra min ex-chefs have var nu også gode. De skulle altså bare have lidt mere end 3 minutter.

(originalopskriften er fra “Drakanmöllans køkken” af Ingalill Thorsell, Eve Maltais, Lars Sytandberg og Ronnie Nilsson, Forlaget Klematis, 2010 – en totalt skøn kogebog, som jeg, der er vild med næsten alt, der er svensk, naturligvis elsker 🙂 )