“Det er nu ikke helt nemt, Mette,” sagde min veninde og reservemor, Thyra, da jeg fortalte, at jeg selv ville lave melboller til suppen.

Hun har haft restaurant med dansk mad i over 30 år, så jeg burde vel have lyttet.

Min far sagde det samme. Ikke fordi han kan lave melboller altså, men fordi han kunne huske, at min mor altid sagde, at det krævede øvelse.

Men den eneste måde, man får øvelse på, er jo ved at prøve, ikke sandt?

Jeg kan tydeligt huske min farmor stå ved en gryde kogende vand med en stor bollesprøjte i hånden og skære den ene flot formede, hvidlige melbolle efter den anden, der dumpede ned i vandet. Jeg har en lidt mindre, men også gammel, bollesprøjte som hendes – så det ville jeg da også prøve.

Forleden aften tog jeg så fat – og endte med nogle særdeles velsmagende, men umådeligt grimme melboller!

Smagen var akkurat som jeg husker det fra min mors og min farmors supper – men bollerne var cirka tre gange så store som deres og besynderligt formede.

Jeg ved så godt hvorfor – det var mangel på erfaring, der gjorde udslaget.

Pas på med æggene

I opskriften stod der, at man skulle bruge “2,5 til 3 æg”, men at man skulle “passe på, det ikke blev for flydende”. Og så er det kun erfaringen, der kan fortælle, hvad “for flydende” er. Da jeg havde pisket to æg i, havde jeg dej med en konsistens som blød franskbrødsdej. Der burde jeg have holdt. Men næh nej, jeg syntes godt lige, den kunne tage et æg mere.

Det kunne den så ikke. Dejen blev flydende. Ikke sådan tynd, men flydende nok til, at den ikke holdt sig inde i bollesprøjten, indtil man pressede trætromlen i bund. Den flød ud helt af sig selv.

Det betød, at jeg ikke kunne bruge bollesprøjten – æv – men måtte forme dejen med en teske. Og derfor blev bollerne så store – og så uformelige.

Nå, jeg har lært noget, og det er ikke sidste gang, jeg selv har lavet melboller. Næste gang holder jeg igen med æggene, for jeg VIL prøve at bruge den bollesprøjte!

Melboller til suppe

40 gram smør/margarine

1 dl fedtfri suppe eller vand

60 gram mel

2,5 – 3 æg

0,5 tsk salt

Bring fedtstof og suppe i kog. Tilsæt alt melet på én gang ved konstant omrøring med en grydeske. Tag afbagningen af varmen, når den slipper ske og gryde.

Lad den afkøle lidt.

Pisk et æg sammen ad gangen med en gaffel – og tilsæt det så lidt efter lidt til afbagningen.

Rør dejen godt mellem hver tilsætning af æg. Dejen bliver bedst og kan tage mest æg, hvis den røres med en el-håndmikser. Men pas på ikke at overrøre dejen. Pas på at dejen ikke bliver for flydende. Tilsæt salt.

Bring en gryde med stor overflade i kog med letsaltet vand.

Sæt en kande koldt vand parat. Desuden en skål med koldt vand og en hulske.

Tag gryden med det kogende vand af varmen. Dyp en teske i det kogende vand og form bollerne med den. Læg dem i gryden en efter en. Lav kun ét lag boller af gangen.

Sæt gryden over varmen igen. Hæld lidt koldt vand i gryden, lige når vandet igen når op på kogepunktet. Gentag dette tre gange i alt.

Tag bollerne op med en hulske og læg dem i skålen med det kolde vand. Derefter til afdrypning i et sigte.

Læg bollerne i den varme suppe lige før servering. De må helst ikke koge.

Note 1: Jeg havde en rest suppe fra jeg havde kogt kalvekød. Men suppe fra hønsekød eller oksekød kan selvfølgelig også bruges. Ellers brug en bouillonterning og vand!

Note 2: Margarine, suppe og mel bliver til en stor glat klump, der på et tidspunkt ikke mere hænger i grydeskeen og heller ikke synderligt i grydens bund. Så er den klar til at blive taget fra varmen.

Note 3: Ja, ja, de skriver godt nok, at bollerne helst ikke må koge – det gjorde mine nu et minuts tid eller to i suppen, og det smagte de altså ikke dårligt af……

Note 4: Ifølge kogebogen er den hurtigste måde at lave bollerne på, at fylde dejen i en plastpose, presse dejen godt sammen i posen, og luk den med en knude. Så klipper man et hjørne af posen, dypper en bordkniv i det kogende vand, presser lidt dej frem og snitter det af. Det lyder lidt som farmors bollesprøjte – men måske ikke så pæne forme?

Note 5: Kan fryses i op til fire måneder.

Note 6: Jo, man kan købe færdige melboller. Og de er da ret gode. Det er bare sjovere at prøve selv….

(Opskriften er fra “God mad, let af lave”/Inger Erner Andersen & Lotte Haveman, Lademann, 1980)