Nej, det er ikke min mormors opskrift. Jeg tror ikke, at hun nogensinde syltede.

Det er heller min “reserve-mormor”, der bor nedenunder mig, der har leveret opskriften.

Det er Evas mormor.

Nu kender jeg ikke Eva personligt. Men hun hedder Wagner til efternavn, bor i Odense og har en rigtig god og hyggelig blog på nettet, der hedder Evas Køkken. Tjek den på http://evaskoekken.blogspot.dk/

Eva troede ikke, hun nogensinde ville få sin mormors opskrift på de vaniljesyltede tomater, for mormor var død, inden Eva fik spurgt. Men så kom moster på besøg og havde en notesbog med, hvor mormors opskrifter var i.

Og den opskrift nuppede jeg, da jeg skulle anvende mine i år ganske få grønne tomater…

Jeg har boet næsten 16 år i denne lejlighed. Og hver sommer har jeg haft tomatplanter på min altan, der er vestvendt og vindomsust.

Jeg har prøvet at drive tomatplanter frem fra frø. Jeg har købt dyre planter i Jespers Planteskole. Jeg har købt planter via nettet. Jeg har fået planter af en veninde. Men det er endnu aldrig lykkes mig at avle modne tomater. Som regel har nogle få fået så meget farve, at de har kunnet ligge i vindueskarmen og modne færdig.

Men resten har jeg altid sluttet sæsonen med at sylte – jeg har sådan cirka haft til et enkelt glas syltede grønne tomater hvert år.

 

Men ikke i år…

For fuldstændig mirakuløst har jeg nemlig gennem slutningen af august og hele september plukket den ene modne røde tomat ind efter den anden. Det er ALDRIG sket før 🙂 Jeg har nydt at spise egne tomater på rugbrød hver dag. Men bagside af medaljen er, at der ikke er meget mere end 300-400 gram grønne tomater tilbage derude – og det er altså lige lidt nok at sylte af…

Nå, men jeg syltede dem altså alligevel til et lille glas vinter-fornøjelser. Også selv om jeg måske i stedet burde have anvendt min gamle studiekammerat Gerdas råd om at “pakke dem ind i avispapir og lægge dem i en mørk skuffe, så ligger og de modner af sig selv”.

Jeg halverede Evas opskrift (det var for svært at lave 1/5 af den, som det ellers retteligt skulle have været) og smed så den overskydende lage ud til slut.

De ser fine ud. Nu glæder jeg mig til at smage.

Mormors vaniljesyltede grønne tomater

1,5 kilo grønne tomater

1,5 dl eddike

1,5 dl vand

1,1 kilo sukker

1 vaniljestang

Atamon til at skylle glas med.

Skyl tomaterne godt. Prik dem med en gaffel og halver eventuelt de lidt store tomater.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Kog vand, eddike, sukker og vaniljekorn og -stang ved svag varme, indtil sukkeret er smeltet – det tog cirka syv-otte minutter for min portion. Først ser det helt umuligt ud med alt det sukker, men hav tålmodighed, det BLIVER flydende.

Giv tomaterne et opkog på cirka fire minutter. Jeg gav mine to-tre minutter, da det er små tomater, og jeg ikke ville koge dem i smadder.

Stil gryden med tomater og sukkerlage i køleskabet til næste dag.

Fisk tomaterne op af lagen og fordel dem i atamonskyllede glas.

Kog lagen lidt mere ind og hæld den varme lage over tomaterne og luk straks glasset og sæt tomaterne på køl.

Eva skriver, at tomaterne kan nydes til forloren hare, gammeldags oksesteg, på en leverpostejsmad….og så er det da lige, så tænderne løber i vand 🙂

(opskriften er fra bloggen evaskoekken – se link ovenfor)