“Vil du have nogle grønne tomater? Jeg har bare SÅ mange,” sagde min veninde Jette, da jeg var med hende i Thorsminde i starten af september 2021 for at se hende nye hus.
De forrige ejere havde åbenbart været glade for tomater, for der stod et par kæmpe tomatplanter i læ på terrassen.
Nej, det er ikke min mormors opskrift. Jeg tror ikke, at hun nogensinde syltede.
Det er heller min “reserve-mormor”, der bor nedenunder mig, der har leveret opskriften.
Det er Evas mormor.
Nu kender jeg ikke Eva personligt. Men hun hedder Wagner til efternavn, bor i Odense og har en rigtig god og hyggelig blog på nettet, der hedder Evas Køkken. Tjek den på http://evaskoekken.blogspot.dk/
For mange år siden – 20, tror jeg – var jeg frygtelig forelsket i en fyr, der var helt vild med filmen “Stegte grønne tomater”.
For dem, der ikke kender den, så er det et drama fra 1991 om venskab kvinder imellem, og med Kathy Bates, Mary Stuart Masterson, Mary-Louise Parker og Jessica Tandy i hovedrollerne.
Jeg var mest til actionfilm og syntes, det var en noget “tøset” film at være vild med, når man var af hankøn. Men forelsket som jeg var, tillagde jeg det hans indre, bløde kvaliteter og følsomhed.
Efter en rum tid måtte jeg dog erkende, at HVIS han havde en indre, følsom side, så var det i hvert fald ikke mig, han delte den med – og i årevis var jeg sur på både ham og filmen.
Hvad stiller man op med alle de tomater i drivhuset, som ikke er blevet røde?
Ja, nu kan man jo faktisk godt få dem til at blive røde, hvis de ligger i vindueskarmen, og der er sol udenfor. Det er lidt sværere, når tilværelsen kun byder på rusk og regn 🙂
Men man kan også sylte de grønne tomater.