Græskar med kardemomme og nigellafrø

Jeg holder meget af mad mellemøstlig smag - og disse græskar dufter og smager af blandt andet kardemomme og kanel.
Jeg holder meget af mad mellemøstlig smag – og disse græskar dufter og smager af blandt andet kardemomme og kanel.

 

Nu har jeg desværre igen fået lavet mig en lang liste af opskrifter, som jeg skal have skrevet ind i bloggen – og der er endda veninder, der rykker for et par af opskrifterne.

Så jeg snupper lige en mere her i aften, hvor jeg har god tid 🙂 Det bliver endnu en med græskar, men det er jo altså også lige tiden for det nu. Det er så ikke en af de opskrifter, veninderne rykker for, men det burde de!

Jeg elsker mad fra Mellemøsten. Den er eksotisk krydret, men sjældent stærk. Så snart man bevæger sig til nordafrikanske lande, kommer den skønne megastærke harissa-sauce ind i billedet – men er man bange for chili, er man i relativ sikkerhed i Libanon, Syrien (nå ja, sikkert er der desværre ikke på nogen måder i det før så smukke land), Israel og Jordan. Altså madmæssigt.

Min udenlandske kogebogs-guru (jeg har et par stykker i Danmark/Norden) er Yotam Ottolenghi. Han er israeler, bosat i London, men bevæger sig elegant hen over retter fra hele Mellemøsten, og sætter sit eget touch på dem.

Her er det endnu en græskarret – jeg har allerede en af hans græskarretter her på bloggen – hvor en smule grøn chili er det stærkeste, man får. Og det giver altså ikke meget spark. Til gengæld er den skønne kardemomme (jeg elsker både duft og smag) en fremtrædende smagsgiver.

Hvis du ikke har prøvet mellemøstlig mad før, så prøv en af de to græskaropskrifter her på bloggen. Hvis du holder af mad fra fremmede himmelstrøg, tænker jeg, at du stormer ned til boghandleren og køber en af Ottolenghis kogebøger efterfølgende 🙂

“Plenty” og “Plenty More” er vegetarkogebøger, mens den vidunderlige “Jerusalem” er for både vegetarer samt kød, fjerkræ og fisk-spisere. “Nopi” er ligeledes for både vegetarer og kødspisere, men kræver mere af sin bruger – opskrifterne er fra Ottolenghis toprestaurant af samme navn. De fleste af opskrifterne i den er tidskrævende, flere er også teknisk krævende, og nogle af ingredienserne er umulige at finde i hvert fald her i Vestjylland.

Græskar med kardemomme og nigellafrø

(4 personer)

20 g usaltet smør

1 spsk olivenolie

1 stort rødløg, skåret i tynde skiver (170 g)

1 stort butternutgræskar, skrællet og skåret i terninger på tre centimeter (1 kilo) (se note1)

30 g græskarkerner

1 1/4 tsk nigellafrø (jomfru i det grønne) (se note 2)

1/2 tsk stødt spidskommen

1/2 tsk stødt koriander

1/4 tsk stødt gurkemeje

4 grønne kardemommekapsler, let stødte

1 stor stang kanel

1 grøn chili (flækket, kernerne taget ud)

1 spsk sukker

2 dl grønsagsbouillon

150 g græsk yoghurt

1 spsk hakket koriander

salt

Forvarm ovnen til 220 grader.

Varm smør og olivenolie op på en stor sauterpande. Tilsæt løgene og lad dem stege i cirka otte minutter ved middelvarme, til de er bløde. Tilføj græskarterningerne, skru op til middelhøj varme, og steg i yderligere ti minutter under jævnlig omrøring, til de begynder at få farve.

Tag panden af varmen og tilsæt græskarkernerne, 1 tsk af nigellafrøene, spidskommen, koriander, gurkemeje, kardemomme, kanel, chili, sukker og 3/4 tsk salt.

Vend grundigt rundt, og spred derpå det hele ud på en bradepande, der er stor nok til at rumme græskarrene i et enkelt, tæt lag (cirka 25×30 centimeter). Hæld bouillonen ved, og bag græskarrene i ovnen i cirka 30 minutter, til de er møre. Lad dem derpå trække i cirka 10 minutter – de vil fortsætte med at opsuge væsken i bradepanden.

Server dem med yoghurten dryppet over eller serveret for sig, og med et drys koriander og resten af nigellafrøene.

(Opskriften er fra “Plenty More” af Yotam Ottolenghi, udgivet på Lindhardt og Ringhof, 2014)

Note 1: Ottolenghi bruger konsekvent butternutsquash i sine opskrifter. Jeg bruger hokkaido. Begge dele fungerer.

Note 2: Jeg plejer at købe nigellafrø ved den arabiske købmand, men forleden fandt jeg dem under de økologiske krydderier i Kvickly i et lille glas. Desværre fandt jeg dem for sent….da jeg lavede retten, opdagede jeg, at jeg ikke havde flere nigellafrø derhjemme. Så det skarpe øje vil kunne fastslå, at de småsorte prikker på billedet IKKE er nigellafrø, men…birkes!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *