Lige fra jeg var barn, har jeg dels haft et samler-gén og dels den evne/fejl, at jeg i perioder kaster mig nærmest manisk over én ting, som optager mig.
Som barn kunne det være sådan noget med, at jeg blev optaget af at tegne påklædningsdukker – og så var det ikke nok med én. I et par uger (så længe som manien nu stod på) tegnede jeg måske ti påklædningsdukker med masser af tøj.
Eller jeg blev besat af at læse alle Puk-bøgerne, alle De 5-bøgerne, alle Det lille hus på prærien-bøgerne – og jeg MÅTTE også eje dem. I nogle uger/måneder var de så mit mest brændende ønske, som jeg bare skulle have til jul eller fødselsdag – men så ebbede det ud, og en ny mani indfandt sig.
Mine forældre skiftevis drillede mig med det – og syntes, at jeg var lidt sær. Jeg kan huske, at min mor engang sagde: “Hvorfor skal du have mange af én slags? Hvorfor kan du ikke nøjes med én?”
Jeg har det stadig i mig – men nu kan jeg bekæmpe det, hvis jeg har lyst. Det er jo fordelen (tror jeg nok) ved at blive voksen; at man genkender mønstre og kan reagere på dem.
Nu om stunder kan det være en bestemt forfatter, jeg slår mig på, og læser alt af. Eller en bestemt skuespiller, hvor jeg må se i alt han/hun har lavet. Eller det kan være noget med mad…
Jeg bliver opsat på at finde “den bedste opskrift” på noget. Bloggen her vidner også om det. Jeg tror, der er fem-seks opskrifter på cantucci/biscotti, og der er nok lige så mange på granola/müsli, som er to af de ting, jeg har været “besat” af.
Og så er der det med græskar – især græskarsuppe.
Græskar er billig mad, det smager godt, og der er mange græskaropskrifter her på bloggen. Jeg tror, at dette er den tredje opskrift på græskarsuppe, der ender her. Men så må man jo se, hvad jeg skriver om supperne og selv afgøre, hvilken én, man har lyst til at prøve…
Denne her er ualmindelig nem at lave. Og det tager ikke ret lang tid.
Man kan købe dukkah, hvis man har en god forretning med specialiteter eller et stort supermarked i nærheden. Jeg laver nu min egen (dukkah er der også flere opskrifter på, her på bloggen).
Suppen er ikke voldsom krydret i sig selv. Den er mild og blød. Hvis man vil have spark i sin græskarsuppe, kan man prøve den opskrift af Henrik Boserup, der er på bloggen – eller smide noget chili i denne her.
Græskarsuppe med dukkah
(4 personer)
500 gram hokkaido-græskarkød
1 løg
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
0,5 tsk stødt koriander
0,5 tsk stødt spidskommen
1 liter hønsefond/bouillon
saft af 1 citron
salt og peber
100 gram Philadelphia (almindelig eller light efter smag)
Tilbehør:
2-3 spsk dukkah (se note 1 nedenfor)
1 håndfuld bredbladet persille
Skær græskarret i tern (skær det i både først, grav kernerne ud med en ske – det er nemt i et hokkaido, fordi de er så store – og skær græskarskallen af) – og pil og hak løget.
Varm olien i en gryde og svits løget, uden at det tager farve. Tilsæt græskarkødet, presset hvidløg og krydderier. Vend det hele godt rundt.
Hæld fond/bouillon i gryden og lad suppen simre under låg i cirka 20-25 minutter. Blend suppen med Philadelphia flødeost. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Server suppen med dukkah og persille – og brød til.
(opskriften er fra “Sund på den fede måde” af Lone KJær, Politikens Forlag, 2009)
Note 1:
Dukkah
50 gram hasselnøddekerner, grofthakkede
1 spsk hel koriander
2 spsk hel spidskommen
2 tsk hel fennikelfrø
0,5 tsk sorte peberkorn
2 spsk sesamfrø
Hak hasselnødderne groft. Stød krydderierne i en morter og bland dem med hasselnødder og sesamfrø.
Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, indtil det begynder at dufte og nødderne er gyldne.
Lad det køle af. Kan opbevares i glas med tætsiddende låg.