Okay, jeg har faktisk IKKE tænkt mig, at du skal prøve den her opskrift! Og det gør jeg heller ikke selv, da portionen er ganske overvældende stor.

Men jeg synes, at historien er interessant – og i det hele taget synes jeg, at det er spændende at læse om, hvad folk drak og spiste for 100 år siden, for 200 år siden, for 300 – ja også for sådan cirka 1500 år siden, som nedenstående opskrift.

Jeg faldt over opskriften på http://historienet.dk/

Romerne havde en drik, der mindede om vor tids gløgg. De kaldte den conditum paradoxum – sådan omtrent “overraskelsens krydderi”.

Kogebogen “De re coquinaria” (“Om emnet kogekunst”) fra det 4. århundrede (altså i 500-tallet efter Kristi fødsel) beskriver, hvordan romerne tilberedte deres “gløgg”:

15 sextarier honning (8 liter) hældes i et metalfad, og 2 sextarier (1 liter) vin tilsættes.

Blandingen opvarmes langsomt ved lav varme under konstant omrøring med en riskost.

Når blandingen koger tilsættes kold vin (der står ikke hvor meget) og det tages af ilden til afkøling. Dette gentages to til tre gange.

Næste dag fortsættes processen, og der tilsættes 4 unser (110 gr) malet peber, 3 skrupler (3,5 gr) pinjekerner, en drachme (3,4 gr) lavendel og safran samt 5 drachmer (17 gr) ristede dadelkerner.

(jeg synes, det er nogle meget lave værdier for for eksempel pinjekerner – 3,5 gram??? Men det er det, der står)

Herefter tilsættes yderligere vin, indtil blandingen er blevet let flydende.

Afslutningsvis tilsættes endnu 18 sextarier (cirka 10 liter) let vin, og hvis smagen er blevet lidt skarp, anbefales det at tilsætte glødende kul!

Drikken kan muligvis ses som en historisk forløber for gløgg. De store mængder har sikkert passet til de orgier, hvor man ved, at kejser Nero indtog drikken.