Når man læser titlen, skulle man ikke tro det. Men blomkålsgratinen med pasta og ostesauce ER altså slankemad fra Vægtkonsulenterne, som jeg stædigt kalder ved deres gamle forkortelse DDV (De Danske Vægtkonsulenter).
Af slankemad at være er det lækkert. Jeg levede næsten et helt år – 2005 – på DDVs mad (undtagen, når jeg var inviteret ud til middag/fester – DDV anbefaler godt nok, at man medbringer sin egen mad i en plastbox, men der sætter jeg grænsen!) og blev ikke træt af det. Det smager godt, mætter godt og er sundt.
Og så er det praktisk – synes jeg – at alle opskrifter er til én person. Ud over at jeg er fri for at kaste mig ud i regnestykker, hvor jeg halverer eller laver en tredjedel eller fjerdedel af en opskrift, er det også rart at vide, at den mad, man har lavet, kan man spise det hele af med god samvittighed.
Denne gratin har jeg ganske ofte lavet, og jeg synes, den er god hver gang. Man kan pifte den lidt op med chili, hvis man har lyst – og det er en god idé at spise en grøn salat eller en tomatsalat til. Det synes jeg er bedre end det foreslåede halve stykke rugbrød med sennep. Jeg synes ikke, det passer så godt her.
Blomkålsgratin med pasta & ostesauce
(1 person)
250 gram kogte blomkålsbuketter
75 gram kogt pasta, gerne fuldkorns
100 gram champignon i skiver
paprika
salt og peber
Ostesauce:
150 gram revet ost (max 20 +)
3 tsk maizenamel
2,5 dl skummetmælk
salt og peber
Læg de kogte blomkålsbuketter og den kogte pasta sammen med de skiveskårne champignoner ned i et ovnfast fad. Drys med paprika, salt og peber.
Rør maizenamel op i den kolde skummetmælk og kog det langsomt op i cirka tre til fem minutter.
Tag gryden af varmen og rør osten i. Smages til med salt og peber. Hæld ostesaucen over grønsagerne og drys med paprika. Gratinér retten i en varm ovn ved 225 grader i cirka 15-20 minutter, indtil overfladen er gylden.
Servers med 30 gram groft rugbrød, smurt med lidt stærk sennep – eller med en grøn salat.
Note 1: Dette er et af de få steder, jeg følger DDVs anbefaling om fedtfattige mejeriprodukter. Jeg bruger faktisk revet mozzarella 16 procent – og skummetmælk har jeg altid i huset, for det er det, jeg normalt drikker og bruger i kaffen/teen.
Note 2: Man kan gøre som i opskriften, men jeg plejer at stege champignonerne i en lillebitte smule fedtstof. Det gør jeg for at få væden ud af dem. Hvis ikke man gør det (og lader dem dryppe af i en si, inden man kommer dem i det ildfaste fad) afgiver de en masse væde til retten, som jeg ikke synes, skal være der.
Note 3: Jeg rører ikke maizenamelet i skummetmælken, men ryster den. Det synes jeg er lettere – og det er lettere at undgå klumper. Jeg har en vældig fin “ryster” til samme formål, men man kan jo bruge et rengjort syltetøjsglas med skruelåg….
Note 4: I alle sammenhænge hvor mozzarella skal spise kold, bør man vælge en god bøffelmælksmozzarella. Men når mozzarellaen skal bruges i en sovs eller øverst på en pizza, kan man roligt vælge den, er lige er på tilbud – revet og i pose – den dag.
(Opskriften stammer fra “Spis dig slank 2″/Inge Kauffeldt, DDV, 2003)
