Tag-arkiv: mozzarella

Rosenkål og mozzarella

Sådan her tager retten sig bedst ud. Når først man begynder at grave skefulde op, ser den knapt så spiselig ud på fotos…

Retten tager vel 45-50 minutter at lave, men det er kun fordi den tilbringer de 30 minutter ovnen. Det er virkelig supernemt at lave, og den smager SÅ godt. Ren nydelse 🙂

Læs videre Rosenkål og mozzarella

Butterdejsstænger med rød valnøddepesto

Jeg syntes ikke, de her var vellykkede. Faktisk gik jeg rundt og var lidt småsur på mig selv over, at jeg havde prøvet endnu en gang – med et lige så pauvert resultat som sidst.

Sidst var for et eller to år siden, hvor jeg også til en julefrokost drømte om lange, supersprøde butterdejsstænger som snacks til velkomstdrinken. Dem bagte jeg dagen før – og så blev de bløde af at ligge i en kagedåse natten over.

Denne gang prøvede jeg så en anden opskrift – og lavede en anden fejl. Jeg stod ellers tidligt op på samme dag som julefrokosten for at bage dem samme dag. Jeg havde dog lavet den røde pesto dagen forinden.

Læs videre Butterdejsstænger med rød valnøddepesto

Blomkålsgratin med pasta og ostesauce (slankemad)

blomkålsgratin med pasta
Blomkålsgratin med pasta og champignon.

Når man læser titlen, skulle man ikke tro det. Men blomkålsgratinen med pasta og ostesauce ER altså slankemad fra Vægtkonsulenterne, som jeg stædigt kalder ved deres gamle forkortelse DDV (De Danske Vægtkonsulenter).

Af slankemad at være er det lækkert. Jeg levede næsten et helt år – 2005 – på DDVs mad (undtagen, når jeg var inviteret ud til middag/fester – DDV anbefaler godt nok, at man medbringer sin egen mad i en plastbox, men der sætter jeg grænsen!) og blev ikke træt af det. Det smager godt, mætter godt og er sundt.

Læs videre Blomkålsgratin med pasta og ostesauce (slankemad)

Hjemmelavede pizzaer

Kartoffelpizza
Jeg elsker kartoffelpizza….

Det kan tælles på én hånd, de gange om året jeg spiser pizza fra et af byens pizzarier. Det sker altid i forbindelse med at en kollega skal på ferie eller fylder rundt og vil “gøre noget ekstra”; så bliver der bestilt pizza til frokost. Det kan de fleste lide – lige med undtagelse af min kollega Morten, der ikke kan lide noget som helst. Bortset fra cola, har jeg lagt mærke til.

Men det er ikke sådan, at jeg slet ikke kan lide pizza.

Jeg spiser glad og gerne pizza til frokost, hvis jeg er på ferie i Italien. Jeg kan lide de supertynde bunde, den lækre smag af gode råvarer, duften af stenovn og den sprøde kant, som italienere kan lave.

Og så laver jeg gerne pizza selv. Min favorit er kartoffelpizza, men jeg er også glad for squash-pizza og løg-pizza.

Læs videre Hjemmelavede pizzaer