
Playmobil-kongen Horst Brandstätter nægter at fremstille militærlegetøj, mener at børn skal bruge deres fantasi i stedet for at få det hele serveret, og han vil ikke have sit legetøj produceret udenfor Europa.
Af Mette G. Sørensen, November 2010
»Industrikvarter«, står der på et skilt små 50 meter fra centrum i den lille sydtyske by Dietenhofen.
Et vel pompøst navn til et område, der kun huser én fabrik.
Og dog.
»Vi kører ind – det er langt at gå,« siger pr-medarbejder Birgit Gladen og styrer sin Volkswagen gennem de store porte, efter vi har fået blå skilte, der viser at vi er gæster, hængt om halsen.
Det enorme fabriksområde tilhører Tysklands største legetøjproducent, Playmobil. Her arbejder 1000 mennesker i døgndrift på tre-holdsskift for at fremstille ridderborge, sørøverskibe, dukkehuse og adventskalendere.
Til højre for os glider en samling skyhøje silo’er forbi bilvinduerne.
»De er fyldt med små kugler – plastikgranulat. Det, vi laver legetøjet af. Vi smelter 17.000 tons hvert år,« fortæller Birgit, der er fyldt med den slags tal.


Vi parkerer foran én af de store haller med sprøjte-støbemaskiner. Ved siden af er der en byggeplads, hvor man er ved at bygge to haller mere.
DET ER ET IMPONERENDE SYN at stå for enden af hallen og kigge på alle sprøjtestøbemaskinerne, der spytter enkeltdele til Playmobil-legetøj ud.
Fabrikken har mere end 400 af den slags maskiner, der hver dag leverer mere end syv millioner enkeltdele.
De kan fylde en eller flere farver på, alt efter behov. Ét sted er det højrebenet til en rød drage, der kommer ud, et andet sted små aber, der er særligt vanskelige, fordi de kan dreje arme og ben og derfor bliver støbt i samme maskine, men af flere omgange.



Og så er der taget til tårnet på Løveriddernes Borg, som vækker særlig stor begejstring.
Selv samme tag har nemlig været demonstrations-modellen tidligere på dagen, hvor en ingeniør fra udviklingsafdelingen har demonstreret for os, at der skal cirka 360 computerkommandoer til, for at støbeformen til det det lille tårntag har alle de oplysninger, der skal til for at det passer perfekt.
Udviklingsafdeligen har – ud over ingeniører, der får det hele til at passe rent teknisk – også 60 designere ansat, der årligt sender 100 nye produkter på markedet.
I kælderen under en af hallerne har man – ifølge Birgit Gladen – »den sande skat«, nemlig et enormt støbeform-museum med forme til samtlige de enkeltdele, Playmobil har fremstillet siden 1974.
I GENNEMSNIT bliver der produceret 65.000 færdige Playmobil-samlepakker hver eneste dag.
Men vi kigger forgæves efter det mest karakterisktiske ved Playmobil: Dukkerne med de kuglerunde hoveder med øjne og mund, men hverken næse eller ører.
»Alle menneske-figurerne bliver produceret på Malta,« forklarer Birgit Gladen og ødelægger dermed drømmen om at se tusindvis af figurer komme spadserende hen ad samlebåndet.
Malta-fabrikken producerer årligt 100 millioner af de små glade mænd og kvinder, der ser ud som dengang i 1974, hvor de første så dagens lys. Dog er der kommet ekstra detaljer til som rosenrøde kinder, lange øjenvipper, skægstubbe og tatoveringer.
Detaljerigdommen og mere bevægelighed er faktisk de eneste ændringer overhovedet i figurerne, som blev opfundet og designet af Hans Beck i 1971. Det var ikke noget tilfælde, at figurerne blev 7,5 centimeter høje – Hans Beck mente, at det var den idelle størrelse til en barnehånd.
Hvor designeren Hans Beck var figurernes »far«, var det ejeren af firmaet, Horst Brandstätter, der havde foreslået en ny legetøjslinje efter firmaets succes med hulahop ringen. Han ville gerne have »noget med nogle byg-ninger og nogle køretøjer med plads til figurer«.
Det første prøvesæt blev præsenteret på Nürnbergs Legetøjsmesse i 1974 – og resten er historie, som man siger.



MEN HVOR PRODUKTIONEN i dag er topmoderne og nærmest uhyggelig futuristisk, når man ser, hvor få mennesker, der er til steder i de store haller med sprøjtestøbemaskinerne, så er Horst Brandstätter stædigt forblevet tro mod sine idealer – og har ført sit firma den samme vej.
Man kunne godt kalde ham en legetøjsdinosaur – og sandt er det da også, at mens filosofierne bag Playmobil-legetøjet giver pote blandt forbrugere i Nordeuropa, så har Playmobil det særdeles svært på det amerikanske marked.
Det skyldes primært to ting. For det første vil Horst Brandstätter ikke producere militærlegetøj. Og for det andet kan Playmobil ikke konkurrere på prisen.
»Der er skam våben i Playmobil. Ridderne har våben. Sørøverne har sværd. I den nye agentlinje har de pistoler. Børn vil altid lege det gode mod det onde, og det skal de have lov til. Men vi vil ikke fremstille tanks og soldater. Vi er blevet spurgt adskillige gange fra de amerikanske legetøjsforhandlere, og ja, vi kunne tjene mange penge på det. Men det er et nej,« siger Andrea Schauer, der for 12 år siden blev hentet i egne rækker af Horst Brand-stätter og gjort til administrerende direktør.
Til trods for at det stadig er særdeles usædvanligt at se en kvinde på sådan en toppost i Tyskland – »nej, det har ikke ændret sig med Angela Merkel,« siger Andrea Schauer – så er omsætningen fordoblet, siden hun til-trådte.
Men det er altså ikke ved hjælp af militærlegetøj – og det er heller ikke ved at slække på kvaliteten.
Kun cirka fem procent af alt legetøj i USA sælges i specialbutikker. Her ligger Playmobil rigtigt lunt og er et af de førende mærker. Men de øvrige 95 procent af mar-kedet ligger i de store supermarkedskæder, for eksempel WallMart, og her her gælder to ting: Så store æsker som muligt og så lav en pris som muligt.
»Vi kan simpelt hen ikke konkurrere prismæssigt. Ikke uden at slække på kvaliteten, og det vil vi ikke. Det er hele Playmobils grundtanke: Kvalitet,« siger Andrea Schauer og tilføjer:
»Den amerikanske tankegang er ikke at gemme gammelt legetøj på loftet til børn og børnebørn, sådan som europæere gør. De forventer ikke, at legetøj holder mere end tre måneder. Og de gider ikke betale for, at det kan holde for evigt.«
DET TYSKE MAGASIN »Test« testede her i efteråret 50 forskellige stykker legetøj for skadelige tilsætningsstof-fer. Kun otte klarede testen med topkarakter. Heriblandt Playmobil og Lego.



»Ud af de otte, der ikke indeholdt skadelige stoffer, var de seks af plastik,« fortæller Judith Schweinitz, endnu én af pr-kvinderne, over en middag på en hyggelig brat-wurst & sauerkraut-restaurant i Nürnberg.
Playmobil har dog prøvet at ryge på negativ-listen. Det skete sidste år, da et magasin om økologi testede en række produkter og fandt, at Playmobils sengetøj til de fire til 12-årige ikke klarede kravene.
»Kvalitetskontrollen har deres egne regler, der ofte er skrappere end EU’s. Det er godt nok for os, for vi har gennem de sidste ti år ladet alt vores legetøj teste af et uafhængigt laboratorium. Men for mange producenter, er det forfærdeligt, for de har overholdt EU’s krav og må-ske endda også klaret de skrappe sikkerhedskrav, som amerikanerne stiller, og alligevel lander de på en negativliste,« fortæller Judith Schweinitz.
I tilfældet med Playmobilsengetøjet var det blevet testet efter de strenge krav, som den tyske kvalitetskontrol stiller til baby-sengetøj. Det reagerede Horst Brandstätter på.
»Han meddelte, at fremover skal alt vores sengetøj produceres efter babysengetøj-reglerne, for små søskende kravler jo også op i deres store søskendes senge,« smiler Judith Schweinitz.
PLAYMOBIL-SENGETØJET er én af de få ting, som laves på licens – lige som t-shirts’ene i Fun Park-shoppen. Horst Brandstätter bryder sig ikke om licens-aftaler. Og da slet ikke dem, der følger i kølvandet af en ny Disney-film eller andre store Hollywood-produktioner.
»Det er kortsigtet indtjening. Det er bedre at lave nogle kvalitetsprodukter, som der hele tiden kan bygges videre på. Og så skal børn bruge deres fantasi, når de leger – de skal ikke have det hele serveret på forhånd i form af en film,« mener administrerende direktør Andrea Schauer, og lægger sig dermed fuldstændig i kølvandet på sin chef.




Det er også grundholdningen bag Playmobil Fun Park, en 9000 kvadratmeter stor oplevelsespark lige ved siden af Playmobil-hovedkvarteret i den lille by Zirndof, cirka 20 minutters kørsel fra Nürnberg.
Konceptet i parken er »børn i bevægelse«. Det er ikke attraktionerne, der bevæger sig; det er børnene. Der er ingen rutsjebaner, luftgynger, pariserhjul eller karruseller. Til gengæld er der masser af ting, man kan kravle på – både lodret op ad en væg, i reb og på gangbroer under trætoppe eller ude på vandet på tømmerflåder og sørøverskibe.
Parken blev grundlagt for ti år siden, og man udvider med ét nyt område om året. Det seneste er dinosaur-området, med blandt andet en t-rex, der nær giver os et hjertetilfælde, fordi den brøler, når man sætter sig på dens fod!
Parken har 700.000 besøgende om året – og den klart mest »belastede« måned er august, ifølge pr-medarbejder Birgit Gladen.



Lige over for parken og HOB-centret, som er opkaldt efter Horst Brandstätter, ligger Playmobil-hotellet, hvor vi er indkvarteret. Det er en samling lejligheder til far, mor og to børn. De lever fuldstændig op til forventningen om tysk kvalitet: Ren, praktisk, moderne og rummelige.
Når man tjekker ind, får børnene lov til at vælge en boks med Playmobil, der desværre skal afleveres igen ved afrejse, men som de kan lege med under hele opholdet. Sådan en lejlighed med de runde smilende hoveder på væggen, kølskab og mikrobølgeovn i gangen, børneværelse med køjesenge og et stort, lækkert badeværelse, koster – inklusive en (fremragende) morgenmadsbuffet i HOB-centret – i højsæsonen 129 euro, altså knap 1000 kro-ner.
»VI SER MANGE FAMILIER fra Holland og fra Skandinavien, der bruger det som et stop på vej mod Italien,« informerer Birgit Gladen og viser os sit favoritsted i Fun Parken, trætop-huset med de mange forbundne gang-broer.
Selv om vi er voksne, kan vi ikke lade være – vi skal da lige kravle rundt. Der er langt ned, og det er ikke nemt – slet ikke for nogen i vores størrelse – men det er sgu sjovt. Som at være barn igen.


Og det er det, Playmobil – ligesom Lego – lever så godt på: Gensynsglæden og nostalgien. De voksne i legetøjs-forretningen får øje på det, de engang legede så godt med, og synes, at det skal deres børn da også have.
»Mange forældre og bedsteforældre har Playmobil stående på loftet. Det kan de så finde frem igen, for det passer fuldstændigt med de nye ting fra 2010, som deres børn eller børnebørn måske lige har fået. Se selv,« forkla-rer designingeniør Florian Ziegler fra udviklingsafdelingen, og tager en pistol fra den hemmelige agents hånd og placerer den i hånden på en af de gamle indianere, der ikke produceres mere. Den passer perfekt.
NÅR INDIANERE OG COWBOYS ikke spyttes ud på markedet, skyldes det at tiden er løbet fra western-film.
De laves ikke mere, der er ingen tv-serier om cowboys, og børn har mistet interessen for dem.
Selv om Horst Brandstätter måske nok er den sidste dinosaur i legetøjsbranchen – og selv om han heller ikke bryder sig om tv – så har han dog erkendt, at børn i dag oplever meget via tv, og at man må tage højde for det.
»Ja, vi har endelig fået et budget til at annoncere på tv. Men det er ikke så stort som vores konkurrenters,« siger Judith Schweinitz.
Men skulle bøtten en dag vende – og western-film blive moderne igen – kan Playmobil hurtigt finde støbeformene frem fra kælderen.
Og en ting er sikkert, siger Horst Brandstätter, hvad enten det er indianere, sørøvere eller agenter, så bliver det også fremover produceret i Europa. Mindre end fem procent af alt Playmobil bliver produceret i Kina.
»Det er de elektroniske dele, som vi får lavet derude. Man kan sagtens få lavet kvalitetsvarer i Kina, men hvorfor skulle vi det? Prisen ville blive den samme som i Europa, hvis vi vil opretholde den høje kvalitet. Og at flytte til Kina for at spare penge betyder at slække på kvaliteten. Det ønsker vi ikke,« siger administrerende di-rektør Andrea Schauer.
Horst Brandstätter siger selv: »Enestående kvalitet kan man kun opnå, når produktionen sker under ens egen supervision med mennesker, som har udviklet en årelang forståelse for markedet og har lært at producere den bedste kvalitet«.
Han har investeret over 150 millioner euro i at udstyre sine fabrikker til fremtiden.
Så i en tid, hvor store firmaer på stribe flytter deres produktion til Østen, kan de 1000 arbejdere i Dietenhofen altså holde jul i sikker forvisning om, at deres job er fremtidssikret. Takket være en 77-årig legetøjsdinosaur, der har formået at være fremsynet samtidig med, at han har bevaret de gammeldags værdier. Både i firmaet og i legetøjet.

Playmobil
Grundlagt som Geobra Brandstätter i 1876.
Horst Brandstätter (født i 1933) træder ind i sin bedstefars firma i 1954, vælger plastik som firmaets fremtid, og får den første succes i 1958 med hulahop-ringen.
Legetøjsserien Playmobil introduceres i 1974.
Horst Brandstätter er i dag eneejer af Geobrastätter GmBH & Co i Zirndorf.
Firmaet har produceret cirka 2,3 billioner figurer til børn verden over. Hvis de stod hånd i hånd, ville de kunne nå 2,9 gange rundt om jordkloden.
De første figurer i sortimentet var riddere, indianere og bygningsarbejdere.
Inspirationen hentes for en stor dels vedkommende fra de breve og tegninger, som børn sender til fabrikken. Designteamet beklager, at de med computerens indmarch får færre tegninger.
Totalt er der 3060 ansatte i Playmobil. Heraf er der i udviklingsafdelingen 60 designere, formgivere og modellører, foruden 30 konstruktionsspecialister og et støbeformsteam på cirka 150 medarbejdere. På fabrikken i Dietenhofen arbejder 1000 ansatte. På fabrikken på Malta er der 800 ansatte.
Varelageret i Dietenhofen består af to pakhuse med i alt 63.000 paller. Det største af varehusene er 140 meter langt, 80 meter dybt og 40 meter højt.
Playmobil omsætter årligt for 518 millioner euro.


paymobil hotel & fun park
Fun Parken er på 9000 kvadratmeter, inklusive det overdækkede HOB-center med restaurant, legemuligheder og klatremur.
Der er gennemsnitlig 5000 til 7000 besøgende omdagen. I august dog op mod 12.000 om dagen.
Parkens koncept er »børn i bevægelse« – her er ingen mekaniske forlystelser. Parken indeholder blandt andet sørøverskib, trætophytter, stor middelalderslot, wild west land, mini-golf, bondegård , summercurling – og en haverestaurant.
Parken åbner til påske 2011 og lukker i begyndelsen af november, efter delstat Bayerns skole-efterårsferie. Åbningstid 9 til 19 hver dag.
Det koster mellem syv og ti euro at komme ind, alt efter sæson.
Playmobil lejlighedshotel indeholder 28 ikke-ryger lejligheder på hver 38 kvadratmeter. Der er tv, radio, aircondition, mikrobølgeovn og køleskab.
Morgenmads-buffet i HOB-centret lige overfor.