Langtidsbagte blommer

En rigtig sensommer-desser.
En rigtig sensommer-dessert.

I sin reneste form – serveret med cremefraiche, flødeskum eller vaniljeis – må denne dessert kunne komme på listen over Verdens Nemmeste Desserter.

Skal man servere den med vaniljeyoghurt, som Claus Meyer foreslår, kræver det en smule mere arbejde, men absolut ingen indviklede teknikker.

Ingredienser til de lanstidsbage blommer.
Ingredienser til de langtidsbagte blommer.

Er man lige flyttet hjemmefra og ingen ørn til madlavning, kan man også lave desserten. Helt sikkert – på spejder ære!

Det eneste, man måske ikke lige ved, hvordan man gør, er at flække en vaniljestang og skrabe kernerne ud. Det er supernemt, men hvis man bliver forskrækket ved tanken, så kom 2 tsk vaniljesukker i flormelis’en i stedet for – bare man ikke fortæller Claus Meyer, at jeg har foreslået det! Det ER ikke det samme – men det går altså udmærket….

Det eneste, du skal huske, er at sætte tid nok af. Blommerne skal have 90 minutter i ovnen.

Færdige - og jeg har apildt for meget flormelis
Færdige – og jeg har spildt for meget flormelis, der bare ligger i bunden til ingen nytte…
Jeg spiste blommerne med flødeskum
Jeg spiste blommerne med flødeskum, fordi jeg holder rigtigt meget af det. Men mange ville nok foretrække cremefraiche.

Langtidsbagte blommer

(4 personer)

12 danske blommer

1 vaniljestang (se tekst ovenfor)

3 spsk flormelis

Vask blommerne , flæk dem og pil stenene ud. Læg blommerne i et ovnfast fad med skærefladen opad.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud (nogen gør det med en skarp kniv, jeg plejer at bruge en teske) og kom dem op i flormelissen og mas godt med bagsiden af skeen (eller den flade side af kniven), så vaniljen bliver tværet godt rundt i flormelissen. Det er ikke fedt, hvis kornene ligger i klumper.

Drys blommerne med vanilje-flormelissen (se note 1) . Bag blommerne ved 100 grader i 90 minutter (se note 2). Indtil de har trukket sig lidt sammen og er blevet faste og søde.

Spis blommerne med vaniljeyoghurt (se opskriften herunder) eller cremefraiche, letpisket flødeskum (det gjorde jeg) eller vaniljeis.

Note 1: Søg for at få mest muligt af flormelissen til at ligge ovenpå blommerne – ikke nede i bradepanden, hvor det ingen nytte gør. Det ser ud af meget, men slutresultatet er faktisk ikke for sødt.

Note 2: Det smarte er, at ovntemperaturen er så lav, at hvis din tidsplan for resten af middagen skrider, så kan du godt lade blommerne stå 10-15 minutter længere i ovnen, uden at de bliver ødelagt. Men for at være sikker, kan du slukke ovnen, linde lidt på ovnlågen og lade blommerne vente i ovnen….

Her med flødeskum
Her med flødeskum – men man kan også lave Claus Meyers vaniljeyoghurt (se opskriften nedenfor).

Vaniljeyoghurt

3 dl græsk yoghurt 10 procent

3 spsk flormelis

1 usprøjtet citron (se note 1)

0,5 vaniljestang

Rør yoghurten med flormelis, citronskal og citronsaft. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, kom dem i cremen og rør grundigt rundt.

Lad cremen trække 10-15 minutter, så smagen af vanilje og citron kan trække ud i yoghurten, inden du serverer den.

Note 1: Selv om du aldrig køber økologisk og synes, det er noget humbug, så gør alligevel dig selv den tjeneste i det mindste at købe økologiske citroner, når du skal bruge skallen. Det er den ene ting, du ikke skal spare penge på – almindelige citroner er sprøjtede og overfladebehandlede med noget værre skidt, som du ikke har lyst til at få ned i maven. Tro mig. Jeg flipper ikke ud, hvis du køber almindelige citroner, når du skal bruge saften af dem – men altså; skallen….den skal være usprøjtet.

(Opskrifterne er fra ”Almanak” af Claus Meyer, Lindhardt og Ringhof, 2010)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *