I lørdags var jeg til den årlige sommer-grillfest med gamle venner. Og for en gangs skyld blev jeg ikke bedt om at medbringe dessert, men tilbehør.

Så valget faldt blandt andet på denne mellemøstlig inspirerede salat, som jeg har lavet før. Den er på ingen måde kompliceret, men hakke-/snitte-arbejdet er stort.

Men, som jeg har noteret i kogebogen i 2011, den er arbejdet værd, og det kan næsten blive helt meditativt med lidt god musik i baggrunden.

Salaten dufter dejligt og ser smuk ud.

Måske spotter du bulgur på billederne. Det er min tilføjelse. Jeg syntes, der skulle noget i for at gøre salaten lidt mættende, hvis nu folk ikke kunne lide den kartoffelsalat, jeg også havde med. Bulgur klæder bestemt salaten og får den til at minde meget om taboulleh (skriv ”tabbouleh” i søgefeltet på min blog – det er dog én af de få opskrifter på bloggen, der er på engelsk i stedet for dansk) – men det havde nu ikke været nødvendigt i lørdags.

Vi havde – lækker – mad nok til at affodre en mindre hær.  Og vi var altså ”kun” ni voksne og syv børn.

Opskriften er fra en kogebog, jeg holder meget af, fordi den er så smuk. ”Mine bedste ingredienser” hedder den, og er skrevet af australieren Skye Gyngell, der nu bor og arbejder i London. Kogebogen er dog også en smule kompliceret og der anvendes ofte ingredienser, jeg ikke sådan lige kan få fat i.

Granatæblesirup, som bruges i denne salat, er én af de ingredienser, man ikke sådan umiddelbart ved, hvor man skal købe. Men jeg har så rodet rundt efter den før, og har fundet ud af, at man her i Holstebro kan købe den hos den arabiske købmand på Struervej. Granatæblesirup er en mellemøstlig ting – en tyk, sort, sød og lækker sirup i plastflaske. Den holder enormt længe (et par år fra produktionsdatoen), og den lille flaske koster 15 kroner, så det er en overskuelig investering. Hvis ikke lige købmanden ved, hvad granatæblesirup er, så hedder det ”pomegranate sirup” på engelsk, og det forstår han med et bredt smil.

Mellemøstlig salat med agurk og urter

(4 personer – jeg synes, der er til mange flere!)

2 meget modne tomater

1 lille agurk

1 rødløg, pillet og finthakket

1 rød peberfrugt uden ribber og kerner, hakket

6 radiser, hakkede

1 rød chili, uden kerner og meget finthakket

Et bundt bredbladet persille, kun bladene, hakket (se note 1)

Et bundt mynte, kun bladene, hakket (se note 2)

Et lille bundt dild, hakket

0,5 tsk tørret mynte

1 tsk rødvinseddike

Saft af 0,5 citron

0,5-1 tsk granatæblesirup

Havsalt

3 spsk jomfruolivenolie

1 granatæble

1 lille, spædt cossalat (se note 3)

175 gram bulgur, kogt og afkølet (kan udelades)

Hvis du bruger bulgur, så start med at koge det efter anvisningen på pakken, hæld den kogte bulgur i en sigte, og lad det stå og dryppe af og afkøle.

Skær tomaterne i små tern og kom dem i en stor skål. Halvér agurken på langs, og grav kernerne ud. Skær agurken i stykker på sammen størrelse som tomaterne, og kom dem i skålen. Tilsæt rødløg, rød peber, radiser, chili, hakkede, friske krydderurter og tørret mynte. Rør godt sammen.

Bland rødvinseddike, citronsaft, granatæblemelasse (det er siruppen), et godt nip salt og ekstra jomfruolivenolie i en anden skål. Rør det godt, og hæld det over de hakkede grøntsager. Vend det forsigtigt, og lad det stå og trække 10 minutter.

Bank kernerne i granatæblet ud. Det gøres nemmest ved at skære granatæblet midt over, tage den ene halvdel i den ene hånd og bank på æblet med en trægrydeske. På et tidspunkt løsner kernerne sig og falder ud. Gør det over en skål, så du opfanger dem og eventuel saft, der også kan hældes i salaten. Til gengæld skal du smide strenge af den hvide membran ud, hvis der også falder noget af den af.

(hvis du bruger bulgur, er det du skal blande den afkølede bulgur i salaten)

Striml salaten og vend den i salaten lige før servering. Smag til, krydr eventuelt med lidt mere salt. Top salaten op på et serveringsfad (jeg medbragte den dog i et stor ler-dejfad – det var nemmere) og drys granatæblekerner over. Servér som tilbehør til kød/fisk eller med varmt fladbrød.

Note 1: Ja, du skal bruge bredbladet persille. Tommelfingerreglen er, at almindelig kruspersille kan lide smør og fløde, altså nordeuropæisk mad, mens bredbladet persille går så godt med olie – altså Sydeuropæisk og Mellemøstlig mad.

Note 2: Køb noget ordentlig mynte, der smager af noget, hvis ikke du selv har den i haven. Etniske købmænd har som regel god mynte.

Note 3: Jeg kunne ikke få cossalat. Det er hvad man kalder den i England. Herhjemme hedder den vist romaine-salat. Det er den, man bruger i en rigtig Cæsar-salad. Det er en lidt robust, sprød salat. Jeg købte en italiensk ”tricolore” pakke med tre forskellige salater og brugte de to mest robuste. Det var fint.

(Opskriften er fra ”Mine bedste ingredienser” af Skye Gyngell, MM Forlag, 2009)