Tiden nærmer sig for 2016s julefrokost for canastaklubben.

Jeg kan godt gå og småglæde mig til den eftermiddag/aften det meste af et år 🙂 Dels er der det ualmindeligt gode selskab af fem af de kvinder, jeg holder allermest af (når jeg tæller på fingre, mangler der seks stykker mere, så er alle de dejligste veninder/søster der – måske skulle jeg engang lave den helt store julefrokost?) og dels elsker jeg at have “frie hænder” til at vælge et tema og en række retter, som jeg skal lave.

I år skal jeg have købt “juledugen”, der næsten er blevet en vits i min omgangskreds. Jeg har drømt om Georg Jensens klassiske juledug i så mange år uden at have råd til den, når december ankommer (eller også har jeg alligevel syntes, at der var andre ting, der var vigtigere end 1600 kroner til en dug), at den er blevet sådan en sangomspundet ting. “Fik du egentlig din juledug sidste år?” spurgte Maria mig så sent som i dag, da vi mødtes på cafe i Holstebro.

Men nej, det gjorde jeg ikke. Men i år er året, hvor den skal holde sit indtog i mit hjem! Jeg har sparet over 800 kroner sammen i en- og to-kroner, som jeg har smidt i en bøtte i løbet af året, og de skal spenderes på dugen. Sjovt nok har jeg ønsket mig den så længe, at jeg har ændret mening… Jeg vil ikke længere have den klassiske dug med al guld-staffagen, men er mere til den moderne røde med indvævet hjertemønster. Så den bliver det.

Årets tema bliver en slags cocktailparty. Jeg kan dog ikke køre den helt igennem, for et par pigerne er i bil. Så det bliver (tror jeg) til tre cocktails i løbet af eftermiddagen/aftenen + øl/vin/vand til dem, der vil have mere. Og så skal jeg lave en hel masse små bidder, der passer til at nippe, samtidig med at man spiller kort.

Men først skal de fem af os naturligvis have sild, mens den sjette ikke-fiske-spisende skal have hjemmelavet leverpostej – og en snaps til. Så kommer kortspillet og alle godbidderne, og så slutter vi af med den engelske julekage, som jeg i fem uger nu har fodret med mørk rom en gang om ugen. Om to uger skal den så spises med flødeskum/cremefraiche – efter den er blevet flamberet 🙂

Nå, men inden jeg når til dette års julefrokost, vil jeg gerne have skrevet opskrifterne ind på to af de ting, jeg lavede sidste år, hvor min blog var nede, og jeg ikke kunne få dem fra hånden. Temaet var sådan en slags “nordisk køkken møder Game of Thrones”, og den ene af pierne var nedenstående oksekøds- og baconpie, som stammer fra den fantastiske kogebog “A Feast of Ice and Fire” og er fra afsnittet om mad fra Norden, fra Winterfell.

Det er en utrolig lækker, velsmagende og smuk pie, som jeg sagtens kunne finde på at lave igen. Når den hedder noget med “moderne”, er det fordi bogens to forfattere har baseret alle deres opskrifter på gamle opskrifter – mest fra middelalderen – og så har de lavet moderne versioner.

Moderne oksekøds- og baconpie

(8 personer)

12 tyndtskårne skiver bacon

2 spsk smør

1 løg, i tern

1 gulerod, skåret i tern

1/2 bagekartoffel i tern

700 gram oksekød i små tern (1,5×1,5 sådan cirka)

2 spsk mel

120 ml oksebouillon

salt og peber

et stort nip tørret rosmarin (cirka 1/4 tsk)

En halv portion middelalderdej (se opskriften i note 1)

Indstil ovnen til 200 grader.

Flet bacon-skiverne til en så stor flade som muligt (samme teknik som når man fletter julehjerter – bare ikke dobbeltlag altså!). Kom den flettede bacon-flade på en bageplade med bagepapir. Bag i ovnen i 15-20 minutter eller indtil baconen er sprød (hold øje!).

Tag pladen ud, stil til side og lad baconen køle af, men lad ovnen være tændt.

Smelt smørret i en gryde over middelvarme. Tilsæt løg, gulerod og kartoffel og steg det, indtil løgne er bløde og gyldne. Vend kødternene i mel, så de er dækket på alle sider. Kom kødstykkerne ned til grøntsagerne i gryden, og steg dem over lav varme i cirka fem minutter (se note 2) eller indtil de er brune på alle sider. Skulle der være rester af mel (tilbage i den tallerken, som du vendte kødstykkerne i), som ikke hængte ved kødet, så kom det i gryden nu og steg endnu et minuts tid.

Tilsæt bouillon, salt, peber og rosmarin, rør godt rundt og lad det simre i 10-15 minutter, indtil væsken er blevet “sovse-agtig”, altså tykkere. Lad det køle af, til det kun er lunkent.

Læg din tærteform med bunden i vejret ovenpå din flettede baconflade. Skær med en skarp kniv rundt langs kanten af formen, så du får en baconflade, der passer nøjagtigt til tærteformen. Den bacon, du har skåret væk, smuldrer du og kommer ned i gryden til kødstuvningen – det kan man lige så godt få med 🙂

Rul dejen ud, kom det i tærteformen og lad dejen hænge ud over piens sider/kant. Kom fyldet i, læg baconfladen ovenpå, og fold så dejsiderne pænt  ind over baconfladen.

Bag i cirka 40 minutter eller indtil dejen er gylden.

(opskriften er fra “A Feast of Ice and Fire” af Chelsea Monroe Cassel & Sariann Lehrer, Bantam Books, 2012)

Note 1: Man skal egentlig kun bruge cirka 2/3 af dejen her, men det er svært at lave en mindre portion:

Middelalderdej

Et nip safran

125 ml vand

115 gram usaltet smør, koldt

360 gram mel

2 æggeblommer, let sammenpiskede

Opløs safranen i vandet (køb  safran i trådform – ikke pulver! – i for eksempel Kvickly. Det er dyrt, men lidt rækker langt, og det giver både smag og en smuk farve). Imens det står og bliver opløst, gnider du det kolde smør (skåret i små tern) ind i melet med dine fingre, indtil blandingen ligner store brødkrummer. Tilsæt æggeblommerne og vandet. Rør/ælt (jeg foretrækker at bruge hænderne til tærtedej, ikke en grydeske)  indtil det hele har samlet sig – tilsæt kun mere vand, hvis det behøves for at alt hænger sammen.

Opbevar i kugleform, pakket ind i film i køleskabet, indtil du skal bruge dejen. Tærtedej er ikke nem at arbejde med, hvis den først har fået stuetemperatur.

Note 2: Jeg synes, det tog i hvert fald ti minutter, inden jeg havde fået brunet kødet på alle sider.