Sommer-avocadodip

Sommer-avocadodip
Sommer-avocadodip – god snack til en lun aften.

Det her er sådan noget, jeg laver, når det er varmt, og jeg ikke rigtigt gider lave mad. Jeg kan sagtens blive mæt og glad af en avocado-dip, serveret med godt brød og et glas koldt rosevin.

Bogen, jeg har opskriften fra, er én af mine absolutte sommer-favoritter. Den hedder ”Spis i det fri”, og over de næste 14 dage til 3 uger kommer der en række af dens opskrifter her på bloggen.

Den pæne lilla skål
Den pæne lilla skål er jeg svært tilfreds med at have fundet i Netto for en ti’er 🙂
Ingredienser til dip
Ingredienser til dip.

 

Jeg har haft bogen i ti år og har afprøvet over halvdelen af opskrifterne – nogle af dem flere gange – men jeg er jo nødt til at lave dem igen, hvis jeg vil havde dem på bloggen, for før i tiden fotograferede jeg altså ikke maden fra alle vinkler 🙂

I ”Spis i det fri” foreslår forfatteren Louise Pickford, at man spiser dippen med ”crudites”, som er rå grøntsager. Med andre ord kan man dyppe bladselleri, agurkestave, gulerodsstave, radiser, fennikel o.s.v. i dippen. Jeg foretrækker den med brød, men hver sin lyst.

Ma kan godt tilsætte hakket rød chili, hvis man gerne vil have lidt krydderi på tilværelsen. Men børnene skal nok ikke have af den portion.
Man kan godt tilsætte hakket rød chili, hvis man gerne vil have lidt krydderi på tilværelsen. Men børnene skal nok ikke have af den portion.

Sommer-avocadodip

(4 personer som forret/snack)

1 stor moden avocado

1 spsk citronsaft (se note 1)

2 spsk hakket, frisk mynte (se note 2)

75 gram hytteost

1 lille rød peberfrugt, befriet for kerner og finthakket

Salt og peber

Halver og skræl avocadoen og kasser stenen. Hak kødet og purer det i en foodprocessor eller blender sammen med citronsaft og mynte, indtil det er jævnt og cremet.

Hæld det i en lille skål, rør hytteosten og den hakkede peberfrugt i, og smag til med salt og peber.

Dæk med cellofan og derefter med folie eller et tætsluttede låg og opbevar det køligt indtil brug (dette råd kommer forfatteren med, fordi dippen findes under kapitel-overskriften ”Udflugter”).

Note 1: Jeg synes 1 spsk citronsaft er i underkanten. Jeg bruger mindst 2 spsk til den halve portion, så jeg ville nok bruge 4-5 til hele portionen. Men prøv at smage dig frem. Man kan jo altid tilsætte mere citronsaft hen ad vejen.

Note 2: Det optimale er, hvis du selv har mynte i haven. Hvis ikke, så køb god, kraftigt smagende mynte hos en etnisk grønthandler. I Holstebro har Kannan i Asia Foods i Basar Holstebro superflot mynte, der er billigere end en ynkelig potte uden smag i supermarkederne. Der er dog som regel kun frisk mynte at hente torsdag (hvor han får varer hjem) og fredag – nogle gange er der enkelte bundter tilbage lørdag.

(Opskriften er fra ”Spis i det fri” af Louise Pickford, forlaget Borgen, 1993)

Hvis man nu køber en god oliventapanade
Hvis man nu køber en god oliventapanade, og selv laver hummus og måske en auberginedip, så er man klar til at have gæster til en sommerdrink i haven.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *