Det er i virkeligheden lidt for “tøset” for mig – og så faldt jeg alligevel for det. Jeg skyder skylden på de der juleromancer i paperback-format, som jeg af en eller anden grund føler mig hildet til at læse op til jul. Liggende i sofaen iført pyjamas og fluffede sokker og med te, marshmallows og snotklude inden for rækkevidde….
I ved; enlig, helt almindelig kvinde (så vi alle kan identificere os med hende) med hjertesorg (eller også er hun bare ved at gå i frø) flytter langt ud på landet i hytte sammen med en hund og er lige ved at sne inde, men heldigvis viser det sig, at naboen er en særdeles handlekraftig, rig/berømt/adelig og lækker ungkarl, der er mand for at grave vor heltinde ud af snedyngerne. I taknemmelighed tilbyder hun at lave en fantastisk julemiddag til ham, men han takker bestemt nej. Resten af bogen går med at vinde hans hjerte.